Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ph.d.-projekt i Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet - Pædiatrisk Palliation – HOME-C2P2

Juliane Marie Centret

Ved Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet opslås en stilling til et 3-årigt ph.d.-forløb til besættelse 1. maj 2026 eller efter aftale.

Vil du være med til at drive international forskning inden for palliation til børn og unge? Har du et fleksibelt mindset, gode organisatoriske evner og ønsker en varieret hverdag? Så har du en enestående chance for at blive en del af HOME-C2P2.

Vi søger en ambitiøs og nysgerrig læge med ambitioner om klinisk forskning i hjemmemonitorering af børn og unge med kroniske komplekse tilstande eller forløb i pædiatrisk palliation. Som ph.d.-studerende vil du være med til at drive et stort internationalt projekt hvori dit eget ph.d.-projekt vil tage udgangspunkt. Du vil i tæt samarbejde med den projektansvarlige læge være ansvarlig for koordinering og implementering af HOME-C2P2 projektet og afrapportering til EU.

Om projektet:

HOME-C2P2 er et Innovationsfonden og EU-finansieret forskningsprojekt, som søger at udvikle nye og innovative måder at udføre meningsfuld hjemmemonitorering af børn og unge i komplekse sygdomsforløb. På tværs af 5 Europæiske lande samarbejdes om at kombinere høj klinisk praksis og aktiv brugerinddragelse med innovativt og nyskabende forskningsprojekt omkring digital hjemmemonitorering. Studiets tre hovedformål er:

  • Skabe et overblik over den aktuelle viden inden for hjemmemonitorering af pædiatriske patienter.
  • Inddrage perspektiver fra patienter, familier og klinikere i udviklingen af et brugbart setup for hjemmemonitorering.
  • Teste feasibility, acceptability og transferability af HOME-C2P2 modellen i både dansk og spansk kontekst.

Din profil:

  • Du er læge og gerne med erfaring inden for pædiatri eller palliation. Du er engageret, ambitiøs og arbejder struktureret. Du har gode relationelle kompetencer og evner at arbejde på tværs af fagligheder og kulturer. Du har interesse for at udvikle pædiatrisk palliation nationalt og internationalt. Du arbejder analytisk og detaljeorienteret og kan planlægge, strukturere og gennemføre et større forskningsprojekt med systematisk håndtering af protokoller, arbejdspakker, tidsplaner og deadlines. Du trives med at arbejde selvstændigt og tager ansvar for fremdrift, samtidig med, at du har blik for egne grænser og opsøger relevant supervision og sparring undervejs.

Vi tilbyder:

  • Tilknytning til et større spændende projekt med internationalt perspektiv.
  • Ejerskab over selvstændigt ph.d.-projekt, som du selv vil være med til at udforme.
  • Mulighed for at præsentere dine resultater på internationale kongresser.
  • Fast tilknytning til tværgående forskningsgruppe – PPC Lab CPH.
  • Samarbejde med det store østdanske akademiske netværk for hjemmemonitorering – CAG HOME.
  • Humor, empati samt vejledning i topklasse.

Primære vejleder vil være speciallæge Thomas Nørrelykke Nissen og universitetstilknyttet hovedvejleder vil være professor Christian S. Meyhoff og den endelige vejledergruppe vil vi sammensætte sammen. CAG HOME involverer 18 forskellige aktive forskningsgrupper og er bl.a. forankret på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og som ph.d.-studerende vil du have forskningsdage på begge disse matrikler.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for RegionH.

Skriftlig ansøgning med kort motivationsbrev (max 1 side), C.V. og evt. publikationsliste sendes senest 20. marts 2026 kl. 23.59 via linket på siden. 
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest i uge 13.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til projektansvarlig læge i HOME-C2P2, Thomas Nørrelykke Nissen, thomas.noerrelykke.nissen.02@regionh.dk.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Thomas Nørrelykke Nissen
    thomas.noerrelykke.nissen.02@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267437
  • Quick-nr.
    488651
  • Indrykningsdato
    05-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Thomas Nørrelykke Nissen
    thomas.noerrelykke.nissen.02@regionh.dk
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267437
  • Quick-nr.
    488651
  • Indrykningsdato
    05-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
På baggrund af dette job