Børn og Unge
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Speciallæge i pædiatrisk onkologi ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
En stilling som speciallæge ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital er ledig fra 1. April 2026 eller snarest derefter.
Speciallægen vil være en del af det pædiatrisk onkologiske team. speciallægen forventes at påbegynde og gennemgå subspecialisering inden for pædiatrisk hæmatologi og onkologi. Under subspecialiseringen vil afdelingslægen i dedikerede perioder være tilknyttet alle de børneonkologiske teams (CNS tumorers, solide tumorers, leukæmi- og lymfomsygdomme og benign hæmatologi). Grundet mangel på børneonkologer og behovet for at uddanne flere børneonkologer i Danmark, vil kandidater, som kan indgå I en subspecialiseringsforløb blive prioriteret.
Vi søger en engageret og dygtig speciallæge til vores børneonkologiske team. Du skal have kompetencer eller interesse inden for højtspecialiseret onkologi.
Lægen skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner og bidrage konstruktivt i det tværfaglige teamsamarbejde. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar. Der forventes også deltagelse i udvikling og implementering af kliniske retningslinjer og behandlingsstrategier inden for fagområdet.
Speciallægen vil desuden indgå i det almene bagvagtslag med 2-delt tilstedeværelsesvagt.
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 1 cheflæge, 1 forskningsansvarlig overlæge, 3 kliniske professorer, 4 ledende overlæger, 2 uddannelses ansvarlige ledende overlæger, 29 overlæger, 27 speciallæger, 9-11 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9-15 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik.
Herudover er der ansat læger i sideuddannelse/fokuserede ophold for relevante specialer.
Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 9-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-) 10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang, som varetaget af børneonkologer og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang.
Afdelingen indeholder 15 fagområder, som er organiseret i 12 fagområdeteams fordelt på 3 sengeafsnit og et dagafsnit/ambulatorium.
Speciallægen deltager i organiseringen af teamet for pædiatrisk onkologi i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger i teamet, den ledende overlæge og oversygeplejerskerne i klinik og BU1 om fagområdets udvikling og drift, og indgår sammen med afdelingens øvrige speciallæger i afsnittets og afdelingens samlede drift.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.
Børn og Unge er en stor afdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig.
Hvis du er nysgerrig på stillingen og/eller ønsker at søge stillingen, anbefaler vi kontakt til afdelingen for oplysninger om fagområdets opgaver og organisering, dette kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Torjus Skajaa, e-mailadresse: torska@rm.dk.
Funktionsbeskrivelse findes her
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger for overlæger eller Yngre læger for speciallæger.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgning inkl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 17. marts 2026
For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se: www.auh.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Torjus Skajaa
7845 0000 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
64098 - Quick-nr.
488659 - Indrykningsdato
05-03-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Torjus Skajaa
7845 0000 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
64098 - Quick-nr.
488659 - Indrykningsdato
05-03-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026