Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Udviklingskonsulent med sundhedsfaglig baggrund søges
Er du sundhedsfaglig, selvstændig og fuld af drive – og vil du være med til at gøre en reel forskel for borgere med kroniske sygdomme?
Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) søger en engageret sundhedsprofessionel, der vil være med til at styrke vores arbejde med patientuddannelse.
I rollen bliver du en vigtig del af udviklingen og implementeringen af patientuddannelsesvideoer på vores hjemmeside. Målet er klart: At skabe større lighed i sundhed for borgere i hele Grønland.
Gennem patientrettede initiativer er du med til at øge borgernes viden om sygdom, støtte livsstilsændringer og give dem bedre forudsætninger for at mestre hverdagen med en kronisk sygdom.
Om stillingen
I denne rolle får du en helt central plads i centerets arbejde med at styrke borgernes viden og mestring af kronisk sygdom. Du bliver en vigtig drivkraft i udviklingen af patientuddannelsesmaterialer og anden kommunikation, som løfter både vores hjemmeside og sociale medier – og gør dem levende, relevante og nærværende for borgerne.
Du får ansvaret for vores kommunikation og bliver en aktiv del af patientuddannelsesteamet, hvor du særligt får hovedrollen i udviklingen af vores webside. Her bliver en af dine spændende opgaver at udforske og vurdere nye muligheder for interaktive funktioner – f.eks. små spil, digitale læringselementer eller andre engagerende formater, der kan gøre det lettere og mere motiverende for borgerne at lære om deres sygdom og skabe varige livsstilsændringer.
Målet er at skabe digitale oplevelser, der giver borgerne styrke, indsigt og mod til at mestre hverdagen med en kronisk sygdom.
For at sikre en stærk forankring i klinisk praksis vil du desuden have én fast dag om ugen i klinikken, hvor du får tæt kontakt til både borgere og det sundhedsfaglige team.
Vi tilbyder:
- En varieret og meningsfuld hverdag, hvor du får lov til at arbejde med mange forskellige opgaver og spændende udfordringer
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, så du kan vokse i rollen og sætte dit præg på centerets arbejde
- En unik chance for at være med til at forme en organisation i vækst, hvor dine idéer og initiativer virkelig gør en forskel
- Et stærkt og trygt arbejdsfællesskab, hvor engagerede og hjælpsomme kolleger med mange faglige baggrunde står klar til at støtte dig
Vi søger dig, der:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse gerne med en kandidatoverbygning, der giver dig et solidt fagligt fundament
- Trives i et tværfagligt miljø, hvor forskellige perspektiver mødes, og hvor samarbejde gør os stærkere
- Har lyst til – eller gerne erfaring med – udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet eller digital læring
- Kender til Grønland og det grønlandske sundhedsvæsen – eller er nysgerrig på at lære det at kende
- Behersker grønlandsk og dansk (et plus, men ikke et krav)
- Arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du sætter pris på dialog og fælles sparring
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, og kan skabe gode relationer på tværs af faggrupper
Om os:
Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) åbnede D. 1. juli 2020 som en integreret del af Sundhedsvæsenet i Grønland. Området finansieres i fællesskab af Novo Nordisk Fonden og Grønlands Selvstyre. Vores vision er at forbedre den almene sundhed og livskvalitet for alle mennesker i hele landet med diabetes og udvalgte livsstilsrelaterede sygdomme såsom forhøjet blodtryk og kronisk obstruktiv lungesygdom.
Centeret består af en centerledelse og en tværfaglig kombination af administrative, sundhedsfaglige og forskningsmæssige medarbejdere og vil udvides gradvist i de kommende år. Fysisk ligger centeret i en nyopført centerbygning i nærheden Dronning Ingrids Hospital og Sundhedscenter.
Drejebogen for Steno Diabetes Center Grønland kan ses her: https://steno.gl/emner/kontakt/om-steno-diabetes-center?sc_lang=da
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. maj 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 26. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 13 + 14
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Administrativ Chef, Sonja Sørensen på e-mail: SONJ@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Quick-nr.
488676 - Indrykningsdato
05-03-2026 -
Ansøgningsfrist
26-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Quick-nr.
488676 - Indrykningsdato
05-03-2026 -
Ansøgningsfrist
26-03-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sundhedsplejerske søges til Tasiilaq, Østgrønland
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
03-03-2026Ansøgningsfrist
01-04-2026 -
Anæstesisygeplejerske til Tasiilaq sygehus
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
03-03-2026Ansøgningsfrist
25-04-2026