Hjertesygdomme - Læger
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Speciallæge ved Region Midtjylland med tjeneste Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital i Interventionel Kardiologi
En stilling som speciallæge ved Region Midtjylland med tjeneste Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital i Interventionel Kardiologi er ledig til besættelse snarest muligt.
Hjertesygdomme er en universitetsafdeling som tilbyder ambulant og stationær udredning, kontrol og behandling af hjertesygdomme på både funktions-, regions- og højtspecialiseret niveau. Afdelingen er opdelt i 3 sengeafsnit, to dagafsnit, to laboratorier, et analyseafsnit samt en række klinikker og specialambulatorier.
Interventional kardiologi rummer invasiv behandling i form af koronare og strukturelle interventioner og arbejde relateret hertil. Speciallægen vil have funktion indenfor disse områder efter nærmere aftale. Det vægtes højt, at speciallægen også vil involvere sig i forskning, udvikling, uddannelse og organisation til fremme af de kliniske funktioner.
Stillingen indebærer også tilsynsfunktion i Akutafdelingen gennemsnitligt én dag hver 5. uge og eftermiddagsstuegang på sengeafsnittene én hverdag hver 5. uge samt dagstidsfunktion i tre weekender over et 25-ugers rul. Fordelingen af disse funktioner kan ændre sig.
Speciallægen forventes i forbindelse med forskning på afdelingen at kunne fungere som vejleder for studenterprojekter, forskningsårsprojekter og ph.d.-projekter. Nye projekter og vejlederfunktioner skal godkendes af de kliniske professorer samt relevante samarbejdspartnere.
Speciallægen kan varetage vejlederfunktion for uddannelsessøgende læger på HU-niveau.
Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:
Den medicinske ekspert
Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter. Der forventes særlig erfaring med udredning, kontrol og behandling af hjerteklapsygdom, lukning af venstre aurikel og lukning af PFO. Der forventes desuden erfaring med udredning, kontrol og behandling af patienter med pulmonal hypertension og akut lungeemboli.
Kommunikator
Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling - også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.
Samarbejder
Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen.
Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.
Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger i og uden for Region Midtjylland.
Leder/administrator
Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejderens engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.
Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings- /sikrings-processer.
Sundhedsfremmer
Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.
Akademiker
Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.
Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning
Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger
Professionel
Ansøgeren skal optræde professionel.
Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Troels Thim, Fagligt fællesskab Interventionel Kardiologi, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital troels.thim@rm.dk, tlf. 4014 5858
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. marts 2026.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Troels Thim
4014 5858 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi & Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
64290 - Quick-nr.
488687 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
18-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Troels Thim
4014 5858 - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi & Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
64290 - Quick-nr.
488687 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
18-03-2026