Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord: Læger
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Ledende overlæge til Danmarks nordligste psykiatriafdeling, - vær med til at forme den akutte psykiatri og udviklingen af en universitetsafdeling
IndledningVil du stå i spidsen for et afsnit, hvor akutte, komplekse psykiatriske forløb mødes med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og et engageret tværfagligt miljø?
N6 i Brønderslev søger en ledende overlæge, der med tydelig faglighed og strategisk blik vil være med til at udvikle afsnittet og sikre, at patienterne får behandling af høj kvalitet – hver gang.
Som ledende overlæge bliver du en nøglespiller i et afsnit, hvor samarbejde, tryghed og professionel dømmekraft er afgørende for at lykkes i en hverdag med højt tempo og stor variation.
Om jobbet
N6 er et intensivt sengeafsnit med visiteret akutmodtagerfunktion. Afsnittet er fordelt på to bygninger med i alt 22 sengepladser og modtager årligt cirka 1300–1500 visiterede akutte patienter over 18 år. Patientgruppen er bred og ofte komplekst sammensat, hvilket stiller krav til både faglighed, koordinering og tydelige prioriteringer.
Afsnittet samarbejder tæt med den uvisiterede psykiatriske skadestue i Aalborg og den somatiske akutafdeling i Hjørring. Du bliver en del af en samlet lægegruppe bestående af to overlæger, en afdelingslæge og en gruppe uddannelseslæger, som arbejder side om side med en kompetent tværfaglig stab bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere, specialpsykolog og sekretærer.
Som ledende overlæge har du det overordnede ansvar for den lægefaglige kvalitet og udvikling på N6. Du er direkte personaleleder for alle læger i afsnittet, og du udgør sammen med den ledende oversygeplejerske et tæt og forpligtende ledelsesteam med fælles ansvar for drift, faglighed, arbejdsmiljø og strategisk udvikling.
Du får en nøglerolle i at sætte retning for arbejdet med akutte patientforløb, styrke sammenhæng mellem modtagelse og intensiv behandling og udvikle afsnittets samlede praksis.
Afsnittet har desuden etableret forebyggelsesteamet, som arbejder målrettet med at forebygge genindlæggelser og understøtte sikre udskrivelser, endvidere arbejder vi med åbne indlæggelser for en mindre gruppe patienter.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- strategisk og faglig udvikling af afsnittets lægefaglige arbejde
- personaleledelse af alle læger, herunder trivsel, udvikling og arbejdstilrettelæggelse
- ansvar for lægelig behandling, kvalitet og patientsikkerhed
- planlægning af arbejdsgange, prioritering og bidrag til et godt patientflow
- sparring, supervision og daglig faglig støtte
- tværfagligt samarbejde på tværs af afsnit, sektorer og samarbejdspartnere
- deltagelse i bagvagtsfunktion efter gældende vagtplan
Du er speciallæge i psykiatri og motiveres af at stå i spidsen for et afsnit, hvor akutte og intensive forløb kræver overblik, faglighed og samarbejde. Du trives i et miljø med både tempo og variation og har en naturlig evne til at skabe ro, retning og følgeskab.
Vi lægger vægt på, at du:
- har stærk faglighed og interesse for den akutte psykiatri
- arbejder struktureret og målrettet med planlægning og dokumentation
- bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
- kan træffe beslutninger i en kompleks og omskiftelig hverdag
- har interesse for ledelse – og gerne erfaring
- har lyst til at uddanne, vejlede og udvikle yngre læger og tværfagligt personale
- ser værdien i tværfaglig sparring og helhedsorienteret behandling
Du bliver en del af et afsnit, hvor faglighed, psykologisk tryghed og fælles ansvar fylder i både kultur og praksis. Personalet arbejder i tværfaglige teams og har psykoterapeutiske kompetencer inden for kognitiv, psykodynamisk og mentaliseringsbaseret terapi.
- et stærkt fagligt miljø med høj grad af sparring
- tydelige tværgående samarbejdspartnere i psykiatri og somatik
- mulighed for at præge faglig retning og udvikling i akutte forløb
- fokus på patientinddragelse via ”Patientens Team”
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord består – ud over N6 – af fem sengeafsnit på tre matrikler samt fire ambulante enheder. Der er et tæt samarbejde med ældrepsykiatrien på samme matrikel, og vi arbejder på tværs af afsnit for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb.
Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor patienten ses som et helt menneske, og hvor pårørende og samarbejdspartnere inddrages aktivt.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte, cheflæge, Anders Meinert Pedersen, tlf. 20362627, mail a.meinert@rn.dk.
Det praktiske
- Startdato: 1. maj eller snarest derefter
- Ansøgningsfrist: 20. marts 2026
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn og ansættelsesvilkår efter FAS overenskomst.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men andet timetal kan aftales.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Vivi Thomsen - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
22448 - Quick-nr.
488697 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev -
Kontaktperson
Vivi Thomsen - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
22448 - Quick-nr.
488697 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-03-2026