Medicinsk Afdeling
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Forskningsansvarlig overlæge til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Vi styrker forskningen i Medicinsk Afdeling og søger en forskningsansvarlig overlæge, der vil være med til at løfte vores forskningsprofil og videreudvikle et allerede stærkt forskningsmiljø. Vi søger en kollega med solide kliniske og forskningsmæssige kompetencer, som kan drive udviklingen fremad i tæt samarbejde med afdelingens Forskningsudvalg.
Tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale.
Du bliver en del af en dedikeret og fagligt stærk medarbejderstab i en afdeling med høje ambitioner og et stærkt fokus på både faglighed og trivsel.
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland. Ud over hovedfunktionen i Gødstrup har afdelingen aktiviteter i Center for Sundhed i Holstebro.
Vi dækker følgende specialer:
- Hæmatologi
- Reumatologi
- Lungemedicin
- Infektionsmedicin
- Endokrinologi
- Nyremedicin
- Gastroenterologi
- Geriatri
Afdelingen råder over 96 senge fordelt på fire sengeafsnit med ambulante funktioner inden for alle specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser. Diagnostisk Enhed er en integreret del af Klinik for Lunge- og Infektionssygdomme.
Klinik for Medicinsk Forskning
Klinikken fungerer som afdelingens forskningsnetværk og er forankret i Forskningsudvalget, der består af tværfaglige repræsentanter og afdelingsledelsen. Her forskes både specialerettet og på tværs af speciale og sektorer.
Forskningen sker i tæt samarbejde med NIDO – Center for Forskning og Uddannelse, hvor vi har adgang til:
- Laboratoriefaciliteter og analyseudstyr i Clinical Trial Unit (CTU)
- Bioanalytikere og projektsygeplejersker
- Fagbibliotek
- Juridisk bistand
- Statistik- og datamanagement
- Vejledning i patientinvolvering
Medicinsk Afdeling huser desuden Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, udpeget i samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet, Health.
Læs mere om afdelingen og forskningen her:
Medicinsk Afdeling - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/forskning-og-udvikling/
Dine opgaver
- Indgå i den daglige drift på lige fod med afdelingens øvrige overlæger.
Du får herudover en central rolle i at styrke og udvikle afdelingens forskningsstrategi. Dine hovedopgaver bliver at:
- Styrke og konsolidere Medicinsk Afdelings forskningsorganisation med reference til afdelingens og hospitalets forskningsstrategi i samarbejde med Afdelingsledelsen og Forskningsudvalget.
- Initiere og facilitere temabaserede forskningsområder i henhold til forskningsstrategien i samarbejde med afdelingens forskere.
- Opbygge tydelig organisation vedr. initiering af industriprojekter generelt i afdelingen.
- Stimulere, initiere og facilitere forskningsprojekter og samarbejder internt, på hospitalet og med eksterne partnere.
- Understøtte et positivt forskningsmiljø og en stærk forskningskultur i samarbejde med afdelingens Forskningsudvalg, lektorer og professor.
- Facilitere yngre lægers mulighed for at deltage i forskning, f.eks. gennem projektinvolvering, kasuistikker, oversigtsartikler og ph.d.-forløb.
- Rådgive kollegaer på tværs af faggrupper om forskningsstart, tilladelser, finansiering, publicering m.m.
- Fremme evidensbaseret klinisk praksis gennem f.eks. journal clubs og litteratursøgning.
- Synliggøre afdelingens forskning internt og eksternt.
Som overlæge er du en vigtig kulturbærer og bidrager til at omsætte afdelingens vision og mission til daglig praksis.
Arbejdsforhold
Overlægen kommer til at indgå i et rul til varetagelse af stuegang i weekender og på helligdage.
Der er i afdelingen etableret fem vagtlag med følgende bemanding:
- Forvagt: 08.00–17.00
- Mellemvagt: 08.00–17.00
- To mellemvagter: 16.30–08.30
- Bagvagt: 08.00–17.00 / 16.30–08.30
- Speciallægevagt: 08.00–17.00 / 16.30–08.30
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har:
- Speciallægeuddannelse i intern medicin og bred klinisk erfaring inden for et af afdelingens specialer.
- Dokumenteret omfattende forskningserfaring, ph.d. eller dr.med.-grad.
- Gerne erfaring som klinisk lektor.
- Erfaring med vejledning af ph.d.-studerende og formidling af forskningsresultater.
- Interesse for og erfaring med undervisning.
- Erfaring med ledelse af forandringsprocesser og optimering af arbejdsgange.
- Evne til at arbejde målrettet og struktureret med solid klinisk og organisatorisk dømmekraft.
- Interesse for udvikling af afdelingen i et sundhedsvæsen med øget digitalisering og tværsektorielle partnerskaber.
Personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:
- Altid sætter patienten først.
- Træder til, når hverdagen er presset.
- Bidrager aktivt til klinisk vejledning af yngre kolleger.
- Ser dig selv som kulturbærer og styrker det kollegiale fællesskab.
- Har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt.
- Er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
- Ser muligheder frem for begrænsninger og inspirerer andre.
- Kommunikerer klart og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at præge og videreudvikle et aktivt forskningsmiljø.
- Gode forskningsfaciliteter i samarbejde med NIDO.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på balance mellem privatliv, produktion og efteruddannelse.
- En afdeling med højt fagligt niveau og dygtige kolleger.
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Faglig bedømmelse
Bedømmelsen sker ud fra de 7 lægeroller:
Medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, organisator/leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.
Du bør dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder i ansøgningen.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at besøge os, eller hvis du har spørgsmål:
Kontakt:
- Professor Jesper Nørgaard Bech, mobil 41 62 76 39
- Cheflæge Caroline Marie Andreasen, mobil 40 54 91 45
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for overlæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Ansættelse forudsætter tilfredsstillende børneattest.
Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse. Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum fem års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.
Ansøgningsfrist:
Søndag den 22. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 8. april 2026.
Stillings- og funktionsbeskrivelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Jesper Nørgaard Bech
jesbec@rm.dk
+4541627639 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
64317 - Quick-nr.
488711 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
22-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Jesper Nørgaard Bech
jesbec@rm.dk
+4541627639 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
64317 - Quick-nr.
488711 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
22-03-2026