Hjertemedicin: læger, PCI
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Speciallæge til interventionel iskæmi og PCI-vagt
Stillingen:Er du interventionel kardiolog med kompetencer til at varetage PCI-vagt, så har vi
stillingen til dig. Vi søger en speciallæge med ansættelse 1. juni 2026 eller snarest
derefter.
Hos os vil du få mulighed for at arbejde med komplekse kardiologiske problemstillinger,
videreudvikle dine færdigheder inden for PCI og være en del af et dynamisk og
tværfagligt team af dygtige og engagerede medarbejdere. Hvis du har interesser inden
for TAVI eller CTO, er der også mulighed for på sigt at indgå i disse teams.
Stillingen omfatter primært arbejde i Kardiologisk Laboratorium og i mindre omfang
stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion.
Om afdelingen:
Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har højtspecialiseret funktion
inden for iskæmisk hjertesygdom, hjerterytmeforstyrrelser, hjerteinsufficiens,
hjerteklapsygdom, torakale aortaaneurismer, perikardie-sygdomme, tromboemboli og
dyslipidæmi.
Afdelingen omfatter et sengeafsnit med monitorerede sengepladser på enestuer,
Kardiologisk Laboratorium, Hjertemedicinsk Ambulatorium og Hjertemedicinsk
Forskningsenhed. Vi er en travl, innovativ og effektiv afdeling med ca. 6000 invasive
procedurer, 8000 indlæggelser og over 30.000 ambulante kontakter, heraf 14.000
ekkokardiografier på årsbasis
Lægestaben består af yngre læger fordelt på uklassificeret- og introstillinger, samt HU-stillinger og 28 speciallæger, heraf 2 professorer. Vi er organiseret med tre vagtlag; FV,
BV og speciallægevagt (PCI, arytmi, ekko).
Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først
og hele tiden ønsker at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og gennem
fælles beslutningstagen inddrage vores patienter og deres pårørende. Arbejdsmiljø og
ledelse er vigtige faktorer, når vi skal nå vores mål med høj faglighed og gode
udviklingsmuligheder, og vi prioriterer også disse områder højt i hverdagen.
Vi deltager i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinske studenter ved
Aalborg Universitet, ligesom vi har uddannelsesforpligtelser over for yngre læger i
introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb. Vi har høje ambitioner, når det gælder
uddannelse af kommende kolleger.
Aalborg Universitetshospital omfatter tre matrikler: Det nybyggede ”Hospitalsbyen” i
Aalborg og sygehusene i Thisted og Hobro. Hjertemedicinsk Afdeling har
ambulatoriefunktion på alle tre matrikler, men hovedparten af vores funktion og
arbejdstid foregår på Aalborg-matriklen.
Kvalifikationer og forventninger:
Du skal selvstændigt kunne varetage PCI-funktion og gerne have kvalifikationer til
også at indgå i PCI-vagten. Hvis du ikke har erfaring med PCI-vagt, skal du have
ambitioner om at indgå i PCI-vagt, når oplæringer er forløbet tilfredsstillende for begge
parter. Det er således ikke et krav, at ansøger umiddelbart kan indgå i PCI-vagt, men
det vil blive vægtet positivt.
Der vil blive lagt vægt på dine faglige kvalifikationer i forhold til de øvrige ydelser, der
sikrer et højt fagligt niveau for patienten med iskæmisk hjertesygdom. Der vil desuden
blive lagt vægt på din evne til at indgå i et teamsamarbejde.
Vores forventninger til overlæger ved Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg
Universitetshospital:
- Du er speciallæge i intern medicin: kardiologi.
- Du har forskningskompetencer f.eks. i form af erhvervet ph.d.-grad og/eller
- disputats.
- Du deltager aktivt i afdelingens forsknings-, undervisnings- og udviklingsaktiviteter samt i de administrative opgaver.
- Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt.
- Du kan stimulere dine kollegaers udvikling både mono- og tværfagligt.
- Du kan skabe struktur i en travl og uforudsigelig hverdag.
- Du er fleksibel og deltager ved behov i afdelingens øvrige funktioner.
- Du er en god kollega, som bidrager til et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
- Du har eller er indstillet på at opnå erfaring fra andet højt specialiseret center,
- gerne internationalt.
- Du påtager dig naturligt det ledelsesansvar, som forventes af en overlæge.
- Du har gode kommunikationsevner og evnen til at arbejde tværfagligt.
- Et spændende og udviklende arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig vækst.
- Dygtige engagerede kollegaer.
- Tæt samarbejde med kollegaerne på tværs af det kardiologiske speciale og med thoraxanæstesiologer og hjertekirurger.
- Gode muligheder for forskning og videreuddannelse.
- Gode arbejdsforhold og et godt kollegialt miljø.
Ansøgning, løn- og ansættelsesvilkår:
Ansøgningen skal, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere vejledning
om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, udfærdiges i henhold til
Sundhedsstyrelses beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde
speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Overlægebedømmelse vil ske på baggrund af en vurdering af dine kompetencer inden
for hver af de 7 roller.
Ansøgningsfrist er den 22.03.2026 kl 24.00, og der afholdes samtaler umiddelbart
derefter.
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst. Stillingen er med
vagt i afdelingens PCI-vagtlag. Vagten er 6-skiftet tilkaldevagt fra bolig.
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til:
Ledende overlæge Bent Raungaard tlf. 27201096 eller e-mail: b.raungaard@rn.dk
Cheflæge Ljubica Vukelic Andersen tlf. 61226011 eller e-mail: ljubica.andersen@rn.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region
Nordjyllands side for ledige jobs.
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Bent Raungaard - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
22450 - Quick-nr.
488714 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
22-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Bent Raungaard - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
22450 - Quick-nr.
488714 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
22-03-2026