Region Hovedstaden
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Er du klar til at gøre en forskel som klinisk diætist på Bornholms Hospital?
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen fra 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Om stillingen:
Som klinisk diætist hos os vil du opleve en varieret hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med læger, plejepersonale, ergoterapeuter og andre faggrupper. Din rolle vil være at rådgive ernæringstruede patienter og udarbejde skræddersyede ernæringsplaner.
Dine opgaver vil være:
- Individuelt tilpasset diætvejledning og ernæringsintervention for både ambulante og indlagte patienter.
- Tværfagligt samarbejde på sengeafsnittene for at sikre optimal ernæring til patienterne.
- Vejledning af patienter indenfor sygdomsområder som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, overvægt og allergier.
- Holdundervisning for patienter med vægttabsønsker og artrose, med mulighed for at sætte dit eget præg på undervisningen.
- Udarbejdelse af ernæringsplaner, herunder enteral- og parenteral ernæring.
- Undervisning af personalegrupper og studerende i diætetiske emner.
- Rådgivning af hjemmeplejen og bosteder efter patientudskrivelse.
Dine kompetencer:
- Autoriseret klinisk diætist.
- Empatisk og helhedsorienteret tilgang med gode kommunikationsevner.
- Ansvarsbevidst og omstillingsparat med evnen til at håndtere en skiftende hverdag.
- Selvstændig, men også en teamplayer i tværfagligt samarbejde.
- Rummelig med en god portion humor.
- Fleksibel og ansvarlig for egen læring.
Det får du hos os:
- Fleksibilitet i arbejdstid og opbygning af din arbejdsdag.
- Et kontorfællesskab med daglig sparring med sygeplejersker, socialrådgiver, psykolog, patientvejleder og præst. Her er god stemning og fællesskab, hvor frokosten nydes sammen.
- Engagerede kollegaer både fagligt og socialt.
I stillingen som klinisk diætist refererer du til den medicinske oversygeplejerske. Ved ønske kan funktionsbeskrivelse fremsendes.
Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst. Hvis du tilbydes ansættelse, vil der blive indhentet straffeattest og indhentet referencer.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Niels Tobias Gredal tlf. 38671910, mail niels.tobias.gredal.01@regionh.dk
Ansøgningsfrist den 20. marts 2026.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital -
Kontaktperson
Niels Tobias Gredal
niels.tobias.gredal.01@regionh.dk - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Stillingstype
Klinisk diætist - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
267468 - Quick-nr.
488730 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Niels Tobias Gredal
niels.tobias.gredal.01@regionh.dk - Stillingstype
Klinisk diætist - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
267468 - Quick-nr.
488730 - Indrykningsdato
06-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-03-2026