Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.

Ergoterapeut til apopleksi- og geriatrigruppen, Fysio- og ergoterapeutisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F

Er du ergoterapeuten, der kan spotte deltaljerne og samtidig have fokus på helheden? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en ergoterapeut til apopleksi og geriatri-gruppen fra 1. maj 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi søger en ergoterapeut, der har lyst til at blive en del af et erfarent, engageret og fagligt stærkt team, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse og meningsfulde patientforløb i et miljø, hvor samarbejde, faglighed og respekt for patientens egne ønsker og præferencer er omdrejningspunktet.

Om du har mange års sygehuserfaring eller er en nysgerrig og lærelysten nyuddannet ergoterapeut, betyder mindre. Når du starter hos os, bliver du en del af vores onboardingprogram med mentorordning, som tilpasses din faglighed og dine læringsbehov. Vores mål er, at du føler dig godt klædt på og tryg i dine opgaver – både fagligt og kollegialt.

 

Din arbejdsdag hos os

Du bliver en del af et lille ergo-team i en tværfaglig gruppe med fysioterapeuter og en nærværende daglig leder.

Du bliver en vigtig del af det tværfaglige patientforløb, hvor vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng og værdi for patienterne. Du vil møde forløb med mennesker i en sårbar situation og med forskellige helbredsmæssige udfordringer, hvor din faglige viden, dit kliniske blik og din evne til at indgå i dialog med patienter og pårørende gør en forskel. Vi forventer, at du har en stærk faglighed, kan stå på mål for dine vurderinger og kan bringe dit ergoterapeutiske perspektiv aktivt i spil.

Dine primære opgaver vil være

  • ADL-vurderinger
  • dysfagivurderinger samt
  • vurderinger af behov for hjælpemidler og/eller udarbejdelse af genoptræningsplaner

Dine vurderinger er centrale i at sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbene, både under indlæggelsen og i forbindelse med udskrivelsen.

Hverdagen hos os kan være travl og til tider uforudsigelig, og derfor er evnen til at prioritere og strukturere dine opgaver vigtig. Når det er sagt, gør vi os umage for at bevare en kultur, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer – både når det går stærkt, og når der er tid til fordybelse.

 

Udvikling

Kompetenceudvikling er en stor del af vores hverdag. Vi har fokus på at øge og sprede vores kompetencer ift. de fire dimensioner "læring", "faglighed", "organisation" samt "relationer". Du vil få god støtte fra både dine kolleger og vores udviklingsterapeut til at udvikle dine kompetencer ift. afdelingens indsatsområder samt til at få gode ideer og retningslinjer til at spille sammen til gavn for patienter og pårørende. 

 

Om os
Fysio- og ergoterapeutisk afdeling er en selvstændig afdeling med egen afdelingsleder og daglig leder.

Du vil få 30 engagerede kolleger, som alle arbejder ud fra den forståelse, at det meningsfulde arbejde er at støtte patienten i at opnå bedst mulige funktionsevne i dennes palliations- og rehabiliteringsforløb.

Afdelingen er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, apopleksi/geriatri samt børn. Samtidig har vi stort fokus på at være én afdeling med fælles opgaveløsning, så alle kommer godt i mål med dagen.

Afdelingen er bemandet alle årets dage. Arbejdstiden for ergoterapeuterne planlægges aktuelt i tidsrummet fra kl. 07.30-15.30 på hverdage med fast vagtplan i et 4-ugersrul. Efter introduktion indgår du i weekendvagt ca. hver 6. uge, hvor du dækker alle specialer på generalistniveau, samt enkelte helligdage om året.

Det er en kerneværdi for os at arbejde fleksibelt med vagtplanlægning, så der i videst mulige omfang tages hensyn til individuelle behov og ønsker, og vi er gode til at hjælpe hinanden med så vidt muligt at få ønskerne til at hænge sammen.

 

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 26. marts.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne Jensen
    anhj@regionsjaelland.dk
    56515543
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050182
  • Quick-nr.
    488759
  • Indrykningsdato
    06-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Anne Jensen
    anhj@regionsjaelland.dk
    56515543
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050182
  • Quick-nr.
    488759
  • Indrykningsdato
    06-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi søger en Ergoterapeut eller en pædagog til vores F-ACT team der dækker Køge kommune

Psykiatrien  |  Sygehusvej 25, 4600 Køge
Ergoterapeut

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ergoterapeut søges i barselsvikariat til Center for Neurorehabilitering - Filadelfia

Filadelfia  |  Kolonivej 25, 4293 Dianalund
Ergoterapeut

Opslået
22-01-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026