Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde

Læge til introduktionsstilling søges til Klinisk Onkologisk afdeling i Roskilde

Stillingen ønskes besat pr. 01.05.26. Stillingen er 1-årig.

Har du lyst til at arbejde på en dynamisk afdeling med høj prioritering af den gode uddannelse, så er en ansættelse hos os det rigtige valg.

På Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder har vi fokus på avancerede og veltilrettelagte patientforløb, der spænder fra intensive kræftbehandlingsforløb i kurativt øjemed til dygtig terminalomsorg.

Vi tilbyder spændende opgaver på en afdeling sammen med skønne kolleger med høj faglighed og god arbejdsmoral. Vores hverdag og fællesskab er præget af en positiv og afslappet omgangsform, hvor vi vægter det kollegiale samvær højt. Vi tilbyder et dynamisk uddannelsesmiljø bestående af I-læger, H-læger, ph.d. studerende og medicinstuderende.

Vi tilbyder personlig og faglig udvikling i trygge rammer, med høj prioritering af supervision og feedback. Vi har fokus på din udvikling indenfor kommunikation, patientinddragelse gennem fælles beslutningstagen og naturligvis alle de mere fagspecifikke behandlingsområder i kræftbehandlingen, så som kemoterapi, immunterapi, personlig medicin og stråleterapi.

“Teamfølelse er det første ord, der dukker op, når vi tænker tilbage på vores år som introlæge på onkologisk afdeling i Roskilde. Udover at have budt på værdifuld klinisk erfaring med både onkologi og en lang række medicinske og kirurgiske problemstillinger, samt at have styrket os i at træffe selvstændige kliniske beslutninger, har vi først og fremmest følt os som en del af et team. Både inden for lægegruppen, men specielt også tværfagligt, hvor man hurtigt lærer hinanden at kende og hvor man altid løfter i flok. Som yngre læge på afdelingen føler man sig set og værdsat, både menneskeligt og fagligt. Den gode uddannelse vægtes højt, og der er aldrig langt til ledelsen, som altid har for øje, at det skal være lærerigt og trygt at være yngre læge på afdelingen. En varm anbefaling herfra."

(Naja og Sofia, I-læger 2025).

Undervisning og Forskning

Vi har et varierende og spændende program om morgenen med fokus på akademisk faglighed med interne og eksterne undervisere, diskussion af tværfaglige problemstillinger, journalclub, teammøder og supervision med hospitalspræsten.

Vi er en forskningsaktiv afdeling med tilknytning af 1 professor, kliniske lektorer og ph.d.-studerende. Der vil derfor være mulighed for at blive engageret i forskningsprojekter af varierende omfang alt efter din interesse.

Kurser

Som onkologisk I-læge vil der være kurser i stråleterapi og den onkologiske værktøjskasse. Naturligvis er der også deltagelse i de almene kurser i Ledelse og Administration og Vejledning i klinikken.

Arbejdstilrettelæggelse

Den opslåede stilling har funktion på Sjællands Universitetshospital Roskilde, derudover indgår 3 ugers fokuseret ophold i Stråleterapien i Næstved. Afdelingen flytter til Køge Sygehus søndag den 4. oktober 2026, hvorfor nyt tjenestested herefter vil være på Køge Sygehus.

Vi arbejder i tre diagnoseteams: Lunge-, GI- og gynækologisk kræft. Du vil i løbet af din stilling få tilknytning til 2 teams.

Arbejdet som introduktionslæge består af ambulatoriefunktion, stuegang og vagtarbejde som forvagt i 2-holdsskift, dagvagt og aften/nattevagt alle uges dage. Desuden kan der forekomme stuegang nogle lørdage.

Vi har fokus på work-life balance og er derfor samarbejdsvillige i forhold til eventuelle tilpasninger af I-forløb.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL.

Der er masser af muligheder, hvis du har følgende med i rygsækken

Motivation og lyst til at blive en del af et hold der har fokus på din uddannelse. Vi forventer at du er målrettet med mod på faglige udfordringer, er engageret og bidrager med en positiv holdning i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ring til ledende overlæge Kristin Skougaard på tlf.nr. 47325156, hvis du har yderligere spørgsmål.

Ansøgningsfrist: 20. marts 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes at være i uge 14.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Kristin Skougaard
    krsko@regionsjaelland.dk
    47324900
  • Adresse
    Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050236
  • Quick-nr.
    488780
  • Indrykningsdato
    09-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Kristin Skougaard
    krsko@regionsjaelland.dk
    47324900
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050236
  • Quick-nr.
    488780
  • Indrykningsdato
    09-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2026
På baggrund af dette job