Region Hovedstaden
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Har du sundhedsfaglig baggrund og vil prøve kræfter med ledelse? Bliv assisterende afsnitsleder i kvindelig retspsykiatri!
Psykiatrisk Center Sct. Hans er organisatorisk en del af Amager/Hvidovre Hospital, men du vil have din daglige gang på centret, Boserupvej 2, i Roskilde.
Motiveres du af at være med til at sætte retning, skabe stabilitet i driften og udvikle et stærkt team – tæt på patienterne? Så læs med her!
Som assisterende afsnitsleder får du en central rolle tæt på driften og medarbejderne, med ansvar for at fastholde og videreudvikle vores faglige profil. Og du får lov at arbejde sammen med en erfaren oversygeplejerske, som har været leder i afsnittet siden 2016 og derfor kan være en tryg støtte i din udvikling som leder.
På afsnit D1 har vi udelukkende kvindelige patienter og arbejder målrettet for at forebygge ny kriminalitet gennem sundhedsfaglig støtte, stærke relationer og respektfuldt samarbejde.
Et afsnit med særligt fokus på traumer og grænser
Vores afsnit er det eneste af sin slags i Danmark, hvor vi kun har kvindelige retspsykiatriske patienter. Kerneopgaven i retspsykiatrien er at forebygge ny kriminalitet. Hvordan denne opgave løses bedst med kvindelige patienter, er der ingen facitliste til.
Kvindelige retspsykiatriske patienter har ofte omfattende historik med traumer (af både voldelig og seksuel karakter). Patienterne har derudover ofte udfordringer med grænser – både socialt og fysisk. Dette både som konsekvens af deres traumehistorik, men også i kraft af deres psykiske lidelse.
På afsnit D1 prøver vi at finde løsningerne sammen med patienterne.
Din rolle - tæt på drift, mennesker og udvikling
Som assisterende afsnitsleder bliver du en central del af ledelsesteamet. Sammen med oversygeplejersken har du ansvar for at få hverdagen til at fungere – og for at læring, kvalitet og udvikling kan trives.
Dine hovedopgaver omfatter bl.a.:
- Daglig drift og koordinering: Planlægge og fordele opgaver, sikre kompetencedækning og stabil drift – også når der opstår noget uventet.
- Onboarding og læringsmiljø: Rekruttering i samarbejde med oversygeplejersken og relevante fagkolleger, introduktion af nye medarbejdere og opfølgning på introduktions- og oplæringsforløb samt medvirken til at skabe gode rammer for studerende og uddannelsessøgende.
- Tværfagligt samarbejde og faglig sammenhæng: Understøtte den daglige planlægning omkring patienterne og sikre faglig kvalitet og sammenhæng i patientforløb og -planer – bl.a. gennem deltagelse i de kvartalsvise behandlingsplansmøder for hele afsnittet.
- Kvalitet og forbedringer: Deltage i forbedringsarbejde og anvende data og metoder til at styrke kvalitet, arbejdsgange og læring.
- Ledelsesmæssig stedfortrædelse: Varetage oversygeplejerskens funktioner ved fravær.
Du indgår i hverdagen i et tæt samarbejde med sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere og ergoterapeuter – samt psykolog, socialrådgiver og overlæge.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut eller socialpædagog. Du har solid psykiatrisk erfaring – meget gerne med kendskab til retspsykiatri eller andre områder inden for den akutte psykiatri.
Det vigtigste er dog, at du har mod på at tage del i ledelsesopgaven. Du trives i krydsfeltet mellem mennesker, drift og udvikling. Du er tydelig, ordentlig og relationelt stærk – og du evner at skabe stabilitet og retning i en kompleks hverdag.
Vi ser gerne, at du:
- kan planlægge, prioritere og uddelegere med blik for både kompetencer og opgaven.
- kommunikerer klart og anerkendende – også når presset stiger.
- er nysgerrig på forbedringsarbejde og arbejder systematisk med opfølgning.
- har lyst til at opbygge læringsmiljøer og give sparring/feedback i praksis.
Vi tilbyder
- Erfaren og tryg ledelsespartner i en oversygeplejerske, som har ledet afsnittet i 10 år.
- Stærkt tværfagligt fællesskab – med plads til både faglighed og humor.
- Struktureret introduktion, mentor og løbende sparring/supervision.
- Et udviklingsorienteret miljø med fokus på refleksion og kvalitet.
- Mulighed for kompetenceudvikling bl.a. sammen med de øvrige assisterende afsnitsledere.
- En arbejdsplads i prisbelønnet byggeri – midt i naturen ved Roskilde Fjord.
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt med weekendvagt hver fjerde weekend.
- Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale.
- Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Sådan søger du
Send en motiveret ansøgning og CV via linket på siden.
Ansøgningsfrist: 1. april 2026.
Samtaler: Forventes afholdt i uge 15 og 16.
Er du nysgerrig på rollen, afsnittet eller noget helt tredje? Så er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Katia Brix Friis på 23340052 eller katia.brix.friis@regionh.dk.
Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Katia Friis
katia.brix.friis@regionh.dk - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267211 - Quick-nr.
488801 - Indrykningsdato
09-03-2026 -
Ansøgningsfrist
01-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Katia Friis
katia.brix.friis@regionh.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267211 - Quick-nr.
488801 - Indrykningsdato
09-03-2026 -
Ansøgningsfrist
01-04-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sundhedsfaglig behandler med psykoterapeutisk erfaring søges til Ambulatorium for Psykoterapi, Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
FysioterapeutOpslået
19-02-2026Ansøgningsfrist
10-03-2026 -
Fysioterapeut til retspsykiatrisk afsnit A1 med høj trivsel og strålende LUP-tal
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
FysioterapeutOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Fysioterapeut til Terapienheden på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
FysioterapeutOpslået
24-02-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026 -
Er du vores nye fysioterapeut til Neurorehabilitering?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
FysioterapeutOpslået
06-03-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026 -
Vi søger en primærbehandler i en fast stilling til vores engagerede OPUS team på Amager!
Psykiatrisk Center Amager | Hans bogbinders allé 3, 2300 København S
FysioterapeutOpslået
25-02-2026Ansøgningsfrist
12-03-2026