Region Midtjylland

Psyk Yngre læger

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Medicinstuderende til sommerferievikariat i psykiatrien

 

Er du medicinstuderende på kandidatuddannelsen, og har du lyst til et spændende og udfordrende job i psykiatrien, så skal du søge et sommerferievikariat i Psykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup.

Vi har 4 sommerferievikariater ledige til besættelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Du vil få et bredt spektrum af spændende opgaver, god støtte og hensyntagen til egne ønsker samt et super godt kollegialt miljø.

Psykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.

Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på. 

Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer og engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienter samt det gode arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.

Om jobbet:

I sommerferievikariatet vil du blive tilknyttet et af vores specialeopdelte døgnafsnit, hvor dine primære opgaver vil være at modtage patienter, opstarte behandlingsplaner, foretage gennemgange/gå stuegang, udfærdige epikriser mv. 

Som medicinstuderende vil du også blive en del af vores vagthold, hvor Forvagt 3 vagter varetages af medicinstuderende. På nuværende tidspunkt er arbejdstiden for vagterne fra mandag til fredag fra kl. 8.15 - 17.30 og i weekender fra 10.15 – 18.30. Arbejdstiden for Forvagt 3 i hverdagene forventes at blive ændret til kl. 10.15 – 20.30 i løbet af 2. halvår 2026. 

Som en del af vagtholdet vil du komme til at arbejde tæt sammen med en yngre læge, som dækker Forvagt 1 funktionen, og er til stede i afdelingen hele døgnet. Derudover består vagtholdet også af en Forvagt 2, som møder ind kl. 15.30 – 23.00 samt en bagvagt, som er til stede i afdelingen i dagtiden og kan kontaktes telefonisk hele døgnet.

Det vil være en stor fordel, hvis du har interesse i at fortsætte med at tage Forvagt 3 vagter 2-3 dage om måneden efter sommerferien. 

Vi sikrer, at du får et grundigt introduktionsforløb og udvikler dig både fagligt og menneskeligt. Du kommer til at varetage opgaver, som svarer til dit faglige niveau, så du føler dig tryg og trives på arbejdspladsen, samtidig med at du får en masse læring ud af det. Vi forventer, at du er nysgerrig og engageret i at lære mere om det psykiatriske område.

Din profil:

  • Du har interesse for psykiatri (erfaring er ikke et krav)
  • Du har som minimum gennemført 8. semester af medicinstudiet
  • Du er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har en høj grad af fleksibilitet
  • Du udviser stabilitet og robusthed
  • Du er fagligt engageret og har en stor lyst og vilje til at lære nyt

 

Vi tilbyder:

  • Et vikariat med spændende udfordringer inden for det psykiatriske område
  • Fast tilknytning til et specialeopdelt døgnafsnit
  • Mulighed for god daglig vejledning og sparring med afdelingens overlæger/læger
  • Mulighed for at opbygge og udvide dine kompetencer
  • Daglig arbejdstid mellem 8.00 - 15.30 i dagvagt 
  • 2-3 vagter om måneden som Forvagt 3 
  • Et veltilrettelagt introduktionsprogram 
  • Mulighed for at blive tilknyttet gruppe af medicinstuderende, som varetager Forvagt 3 funktion efter sommerferien

 

Yderligere information:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup som arbejdsplads ved at klikke her

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 29. marts 2026. 

Samtaler forventes afviklet løbende.

Lidt mere om os    
I Psykiatrien i Gødstrup er vi mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit i Gødstrup, 3 ambulante klinikker og ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne. 
 
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.  

Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her

Vi er nemme at komme frem til   

Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.   

Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.   

Læs mere om os     

Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup her.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.   

  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Louise Schwartz
    louise.schwartz@rm.dk
    2499 3302
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64378
  • Quick-nr.
    488905
  • Indrykningsdato
    11-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Louise Schwartz
    louise.schwartz@rm.dk
    2499 3302
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64378
  • Quick-nr.
    488905
  • Indrykningsdato
    11-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2026
På baggrund af dette job