Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby

SOSU-assistent til nattjeneste på socialpsykiatrisk botilbud

Er du stolt af din faglighed som SOSU-assistent, og ønsker du, sammen med dygtige kollegaer, at drive udviklingen i vores sundhedsfaglige indsats? Vil du være med til at hjælpe mennesker i udsatte positioner og give nærvær, pleje og støtte, når der er brug for kontakt i de mørke timer? Så er det dig, vi skal have fat i! 

Lunden Bo- og behandlingstilbud søger en fagligt engageret social- og sundhedsassistent pr. 1. maj 2026, der har lyst til at arbejde i vågen nattjeneste. Der er tale om en fast stilling på 32 timer (7/7). På et 12-ugers rul bliver der planlagt med op til 7 dag- eller aftentjenester for at opbygge relationer i de vågne timer, deltage i møder og indsigt i den daglige behandling og være knyttet til teamet og have ledelse tættere på.

”Det mest spændende ved mit arbejde er den store diversitet, og at der følger stor humor med i arbejdet med målgruppen. Der er ikke to ens arbejdsdage, så jeg keder mig aldrig” 
- Social- og sundhedsassistent på Lunden

Dine opgaver i nattjenesten:
I nattjenesten arbejder du sammen med to kolleger. Sammen tager I jer af de opgaver, som ligger fast om natten samt akutte opgaver f.eks. samvær over spil, samtaler, praktisk hjælp osv. Nogle beboere er vågne om natten, hvor de har brug for kontakt, og du skal derfor have energi og lyst til at lave relationsarbejde, plejeopgaver, dokumentation og praktiske opgaver i nattetimerne.
Daglig dokumentation og journalisering sker i Nexus.

Dine opgaver i dag- og aftentjeneste:
I dag- og aftentimerne vil du indgå i et tværfagligt behandlingsteam, hvor teamet, i samarbejde med beboeren, tilrettelægger behandlingsarbejdet. Her skal du især arbejde med følgende opgaver:
•    støtte op om beboernes håb, ønsker og drømme.
•    sundhedsfaglige plejeopgaver i tæt samarbejde med 
     sygeplejerskerne.
•    varetage medicinhåndtering bl.a. dispensere medicin og give 
     depotmedicin.
•    daglig dokumentation og journalisering i Nexus.
•    i samarbejde med beboeren, udføre praktiske opgaver og støtte 
     i aktiviteter så som arbejde, motion, rengøring, kørsel, tøjvask, 
     madlavning, ture ud af huset.

Vi lægger vægt på at:
•    at du er uddannet social- og sundhedsassistent
•    du er god til at skabe relationer og holde dem ved lige.
•    du kan lide at reflektere over egen og kollegaers praksis – og går
     gerne i dialog om det. 
•    du har lyst til at arbejde med integreret behandling, og har erfaring
     med at arbejde efter SMARTE mål, indsatsmål, delmål og strategi.
•    du er i stand til at kommunikere tydeligt, og formår at sætte ord på
     din faglighed.
•    du trives i en dynamisk hverdag, hvor du skal kunne veksle mellem
     forskellige roller og opgaver. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring/uddannelse inden for (social)psykiatri, rusmidler, kognitiv og narrativ tilgang – men det er ikke et krav.

Hvem er vi? Fokus, initiativ og tydelighed
Lunden er et højtspecialiseret bo- og behandlingstilbud for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi huser op til 36 beboere, som er henvist til enten midlertidige eller længerevarende ophold (§§ 101, 107 og 108) i skønne omgivelser lige ud til Brøndbyskoven. Som vores nye pædagog vil du, i tæt samarbejde med dine kolleger, være med til at skabe et trygt og stabilt miljø for mennesker, der har svære psykiske og sociale udfordringer og for de flestes vedkommende rusmiddelforbrug. Hos os er du og dit og dit team limen, der får beboernes hverdag til at hænge sammen.

Vi har fokus på at reducere negative fysiske-, psykiske- og livsstilsrelaterede helbredsforhold, og vi samarbejder med stedets beboere, når vi tager små men vigtige skridt hen mod deres ønsker, håb og drømme for eget liv – f.eks. at flytte i egen bolig. Dét gør vi ud fra en integreret og helhedsorienteret behandlingsmetode i en arbejdskultur med plads til idéudvikling og selvstændigt initiativ. På Lunden er der sjældent to dage, der er er ens, og du skal derfor være god til se muligheder, selv igangsætte aktiviteter og prioritere din tid og dine opgaver, så du hjælper både beboere og kollegaer. Hvis du vil have mere viden om hverdagen på Lunden, så kig med på vores instagram, eller mød en ansat på vores hjemmeside.  

Vi tilbyder:
•    en arbejdsplads med stor respekt for beboernes autonomi. 
•    en arbejdsplads hvor der er fokus på faglig tilgang og metode.
•    adgang til interne- og eksterne kurser og efteruddannelse så du
     udvikler dig fagligt – her med et særligt fokus på psykiatri eller
     rusmidler.
•    et 4-dages medicinkursus (obligatorisk) 
•    faglig supervision og refleksion.
•    en fordelagtig senior- og lokalpolitik, der tilbyder gode vilkår.
•    engagerede, erfarne og dygtige kollegaer.

Hvis stillingen lyder interessant, så skriv en ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du ser dig selv i denne stilling. Vi opfordrer alle med de nævnte kvalifikationer til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2026. Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, holder vi løbende ansættelsessamtaler, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Mette Schiøttz på mette.schioettz.overgaard@regionh.dk

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres. 

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet to referencer og udvidet straffeattest. 
Lunden er en driftsenhed under Region Hovedstaden/Den Sociale Virksomhed. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitik.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Mette Schiøttz Overgaard
    mette.schioettz.overgaard@regionh.dk
  • Adresse
    Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267552
  • Quick-nr.
    488935
  • Indrykningsdato
    11-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Mette Schiøttz Overgaard
    mette.schioettz.overgaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267552
  • Quick-nr.
    488935
  • Indrykningsdato
    11-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til åbent afsnit C100 på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, i et 1-årigt barselsvikariat

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-02-2026

Ansøgningsfrist
11-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til specialiseret psykiatri på Frederiksberg - Skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel på både akutte og stationære afsnit

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
19-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til åbent psykiatrisk afsnit D20 - Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brødnbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
19-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

GENOPSLAG - Bliv social- og sundhedsassistent i et innovativt tværfagligt miljø med beboerne i centrum

Den Sociale Virksomhed  |  Lindelyvej 5, 3480 Allerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
27-02-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er høj faglighed og gode ressourcer noget for dig? - så er du måske vores nye SSA.

Den Sociale Virksomhed  |  Brønderslev Alle 21, 2770 Kastrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-01-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026