Region Hovedstaden

Sankt Lukas Stiftelsen

Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup

Cheflæge med hjerte for palliation - kan du forene fornyelse og tradition på Sankt Lukas Stiftelsen?

Vil du være den læge- og ledelsesfaglige dynamo, der skal udvikle den specialiserede palliative indsats på Sankt Lukas Stiftelsen? Og kan du med afsæt i vores stærke traditioner om medmenneskelighed og høj faglighed udvikle både nuværende og nye tilbud inden for rammerne af sundhedsreformen og et nyt ambitiøst hospicebyggeri? Så er du den profil, vi mangler.

Om jobbet
Sankt Lukas Stiftelsen har en ambition om fortsat at være drivende i udviklingen af den palliative indsats i Danmark. Det nye hospicebyggeri giver mulighed for at tænke i kapacitetsudvidelse med nye forbedrede forløb og arbejdsgange til gavn for patienterne. Det skal blandt andet ske i form af en betydelig udvidelse af den udkørende hospicefunktion og etablering af Danmarks første daghospice.

Du vil sammen med hospicechefen udgøre afdelingsledelsen for Sankt Lukas Hospice og Lukashuset og dermed få ansvar for udvikling, opfølgning og implementering af denne indsats, hvor vi insisterer på, at medmenneskelighed, nærhed og faglighed fortsat vægtes højt, og hvor den enkelte patient er omdrejningspunktet.

Lederskab med respekt for traditioner, indlevelse og perspektiv
Stillingen som cheflæge med reference til direktøren er ny og oprettes, fordi der er behov for videreudvikling af de lægefaglige tilbud, efterhånden som opgavemængden og bredden i de nye tilbud vokser, og de bygninger, der skal danne nye rammer om både nuværende og kommende funktioner, står færdige. Der er derfor også en forventning om, at lægegruppen inden for de kommende år vil vokse.

Som en del af afdelingsledelsen vil du have medansvar for afdelingens drift, udvikling og resultater, herunder afdelingens patientforløb, organisering, personale, belægning og økonomi samt et godt arbejdsmiljø.

Som cheflæge vil du derfor selv komme til at definere stillingens indhold løbende, men sikkert er det, at du skal:

  • brænde for og have erfaring med den palliative behandling
  • være speciallæge med et relevant klinisk speciale – og overlægekvalificeret
  • have erfaring med personaleledelse, herunder ledelse af fagfæller gennem forandring og udvikling 
  • understøtte en tværfaglig, transparent og inddragende ledelsesform
  • være en aktiv drivkraft og have evner og vilje til at skabe synergi mellem den palliative behandling og den forskning, der varetages på Sankt Lukas Stiftelsens nyetablerede forskningscenter, Akademia
  • have indsigt i og forståelse for de sundhedspolitiske dagsordener på det palliative område og anvende dem og din faglighed som en aktiv sparringspartner for direktion og bestyrelsen.
  • lyst til sammen med de øvrige interessenter på det palliative område at arbejde for at kombinere høj faglig kvalitet med relevante og nære tilbud for livstruede syge og døende og deres pårørende.
  • evne at etablere en konstruktiv og tillidsfuld dialog med relevante samarbejdspartnere om at skabe så hensigtsmæssige forløb og arbejdsgange som muligt for livstruede syge og døende mennesker og deres pårørende. 

Endelig skal du være en loyal leder, der kan bidrage til at omsætte bestyrelsens og direktionens strategiske visioner til konkrete og relevante tilbud for de livstruede syge og døende samt deres pårørende med respekt for og inddragelse af Sankt Lukas Stiftelsens mange forskellige fagligheder og traditioner.

For at opnå succes i stillingen skal du kunne fastholde et langsigtet perspektiv, også når der om nødvendigt må indgås kompromisser eller tages et par omveje for at nå målet.

Proces og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfristen er d. 7. april 2026
1. samtale vil finde sted d. 13. april 2026. Ved behov kan der blive gjort brug af personlighedstest og en evt. 2. samtale, som i givet fald vil finde sted d. 22. april 2026.

Ansøgning sendes her: Søg stillingen

Ansættelsen finder sted i henhold til aftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger (Aftale om lægelige chefer).

Ansættelsesdato pr. 1. august 2026.

Arbejdstid er som udgangspunkt fuld tid.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme. Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lone Bjørklund, på tlf. 22949797 eller mail lobj@sanktlukas.dk og for en fortrolig drøftelse af dit kandidatur eller rekvirering af funktionsbeskrivelse er du velkommen til at ringe til rekrutteringspartner Sidsel Wied på telefon 26824812

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sankt Lukas Hospice
  • Kontaktperson
    Lone Bjørklund
    lobj@sanktlukas.dk
  • Adresse
    Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    143631
  • Quick-nr.
    488976
  • Indrykningsdato
    12-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sankt Lukas Hospice
  • Adresse
    Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Lone Bjørklund
    lobj@sanktlukas.dk
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    143631
  • Quick-nr.
    488976
  • Indrykningsdato
    12-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2026
På baggrund af dette job