Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København s
Nattevagt til intensivt afsnit B1, Psykiatrisk Center Amager
Vi søger dig, som kan se sig selv indgå i en udfordrerende og afvekslende hverdag, hvor der indgår mange facetter af plejen.
Hos os vil du have mulighed for at byde ind med din allerede eksisterende viden samt erhverve dig ny viden, idet du kan blive en del af en aktuel udvikling på centerets afsnit, som vedrører et primært fokus på 18-35-årige indenfor psykoseområdet.
Lyder ovenstående som noget for dig, så kom og vær vores nye kollega!
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde
På intensivt afsnit B1 samarbejder vi tæt med de øvrige intensive afsnit. På afsnittet har vi lige nu gang i en række udviklingsopgaver; det drejer sig bl.a. om
- Deeskalering og fokus på nedbringelse af tvang
- Nye ideer til pårørende kontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner
- Patienttilfredsheds måling på IPads m.m.
- Initiativer som kan arbejdes med hele døgnet.
Afsnit B1 har plads til 15 patienter. Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden et stort motionsrum og boldbane. Vi har derudover et aktivitetsteam på tværs af B1 og et andet intensivt afsnit, der skal bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter, samt nedsætte angst og aggressioner. Vi har desuden en recovery-mentor ansat på afsnittet.
Hvordan vil din hverdag se ud?
Vi modtager alle patienter, der har brug for en lukket dør. Der vil være patientforløb, der varer fra få dage op til flere måneder og vi har jævnligt mange retslige patienter. I afdelingen prioriterer vi et tæt samarbejde med de lukkede afdelinger imellem, da det efter vores mening øger sikkerheden og understøtter den faglige sparring samt udvikling.
Der er tilbud om nattevagtssupervision én gang om måneden og derudover er personalegruppen i afsnittet gode til at sparre med hinanden. Personalegruppen er desuden imødekommende og prioriterer en uformel stemning. De er derudover gode til at deltage og tage initiativ til sociale arrangementer.
Vi forventer, at du
- Er uddannet og autoriseret sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller socialpædagog
- Har erfaring med lukket regi. Alternativt sørger vi for et grundigt introforløb.
- Kan arbejde deeskalerende og holde fokus på nedbringelse af tvang.
- Har mod og lyst til at deltage aktivt i implementeringen af nye tiltag.
- Kan holde fokus i en til tider hektisk hverdag
- Er stabil og fleksibel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Du vil blive ansat primært i nattevagter i en 7/7 ordning, med arbejde i ulige uge. Du er velkommen til at kontakte os ift. nærmere oplysninger og selve timesammensætningen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV samt autorisation/eksamensbevis. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 26. marts 2026.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maiken Lüthje på telefon 38641856 eller mobil 30717636.
Vi ser frem til at movtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager. Befolkningstallet udgør omkring 176.000 borgere, og der forventes yderligere befolkningstilvækst. Centeret er organisatorisk en del af Amager Hvidovre Hospital.
Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Sengepladser er fordelt på fire intensive og fem åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertil hørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.
Den ambulante behandling varetages i Psykiatrisk Ambulatorium på Hans Bogbinders Alle i tre specialiserede teams. Team 1 behandler patienter med affektive tilstande og personlighedsforstyrrelser, Team 2 med debuterende psykoser før og efter behandling i OPUS, og Team 3 patienter med længerevarende psykoser. Derudover er der to OP-teams (opsøgende psykoseteams) og to OPUS-teams. Desuden er der på centret et psykoterapeutisk afsnit med ambulante behandlingstilbud, og et ældrepsykiatrisk ambulatorium, og et kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Centeret yder konsulent- og tilsynsfunktion på bocentre i optageområdet samt på Amager Hospital.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Maiken Joy Lysgaard Lüthje
maiken.joy.lysgaard.luethje@regionh.dk - Adresse
Digevej 110, 2300 København s - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266556 - Quick-nr.
488987 - Indrykningsdato
12-03-2026 -
Ansøgningsfrist
26-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København s -
Kontaktperson
Maiken Joy Lysgaard Lüthje
maiken.joy.lysgaard.luethje@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266556 - Quick-nr.
488987 - Indrykningsdato
12-03-2026 -
Ansøgningsfrist
26-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Spændende sygeplejerske stilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel, på ambulatorium for børn og unge i alderen 14-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
19-03-2026 -
Spændende karrieremulighed som sygeplejerske på Sengeafsnit 1, Afdeling for hjertesygdomme – Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026 -
Sygeplejerske til avanceret urologisk kirurgi – få specialisering og stærkt fællesskab
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
17-02-2026Ansøgningsfrist
13-03-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
27-02-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026 -
Er du sygeplejerske, og vil du være en del af vores OPUS-hus?
Psykiatrisk Center København | Lersø Park alle 112, 2100 København
SygeplejerskeOpslået
03-03-2026Ansøgningsfrist
19-03-2026