Region Midtjylland

SBU Fenrishus

Fenrisvej 37, 8210 Århus V

Sygeplejerske der brænder for nærvær, relationer, lindring og livskvalitet søges til ungdomsteamet på Fenrishus

Er du sygeplejerske, og drømmer du om at bruge dine kompetencer i et helt andet set-up end hospitalsverdenen? Ønsker du at arbejde med unge i et afgrænset speciale? Så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre de unge det bedst mulige liv, med de forudsætninger de er givet, samt at bidrage til at den sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd med den socialfaglige indsats, idet de er hinandens forudsætninger i det daglige arbejde om kerneopgaven.

Vi søger en sygeplejerske der har lyst til at være en del af vores ungdomsafdeling. Her bor fire unge mennesker mellem 17 og 25 år, som bl.a. værdsætter nærvær og sansestimulering. Der samarbejdes i et lille tværfagligt team omkring dem i dagligdagen. Teamet har tilknyttet en sygeplejerske på fuld tid udover denne stilling og der er derfor mulighed for høj grad af ansvar og klinisk lederskab ind i den sundhedsfaglige indsats omkring de unge.

Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0-25 år. Børnene og de unge på Fenrishus har massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Det betyder bl.a. at børnene lever med sygdomme af uhelbredelig og livstruende karakter og har komplekse sundhedsfaglige udfordringer. Vi arbejder derfor ud fra den palliative tilgang, med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for den enkelte og dennes familie.

På Fenrishus arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt, for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Vi behandler, i tæt dialog og samarbejde med egen læge, neurologer og "Teamet for lindrende behandling" de komplikationer børnene og de unge har, eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår ligeledes i tæt samarbejde med forældrene.

Vi tilbyder:

  • En stilling i et mindre, tværfagligt team, hvor du får ansvar for den sundhedsfaglige indsats i tæt samarbejde med dine teamkollegaer, samt de øvrige sundhedsfaglige på Fenrishus.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver en del af et team på 25 sygeplejersker, der dagligt sikrer den sundhedsfaglige indsats omkring børnene og de unge. 
  • En spændende arbejdsplads i et udviklende miljø, hvor respekt, omsorg, nærvær og åbenhed er nøgleordene.
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på tværs af sektorer.
  • At arbejde med den palliative tilgang til børn, unge og deres familier.
  • Et arbejde ind i specialpædagogiske tilgange og metoder, specielt den neuroaffektive udviklingspsykologi.
  • Sundhedsfaglig sparring og undervisning sammen med dine sundhedsfaglige kollegaer.
  • Teammøder med dine kollegaer i ungdomsteamet hver 3. uge.
  • 10 introvagter i et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb ud fra dine forudsætninger.
  • Intern introduktion til Fenrishus med undervisning i bl.a. belastningspsykologi, børnepalliation, forflytning, lovgivning og magt.

Forventninger til dig:
Når du er på arbejde, har du det sundhedsfaglige ansvar i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper i tværfaglige teams. Vi ønsker en åben, nysgerrig og engageret kollega, som vil medvirke til, at Fenrishus er et trygt og omsorgsfuldt sted at være for børnene og de unge, og samtidig en god arbejdsplads for medarbejderne. 

Det forventes, at du aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring de unge, da den pædagogiske tilgang er nøglen til, at de sundhedsfaglige opgaver omkring de unge kan lykkes i dagligdagen.

Af specifikke sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Medicindosering og –administration.
  • Håndtering af epileptiske anfald.
  • Håndtere sygeplejen omkring børn og unge med respiratoriske problemstillinger, heraf håndtering af ilt og sug.
  • Følge de unge til kontroller i sundhedsfagligt regi.
  • Bevare det sundhedsfaglige overblik i kontaktpersonsfunktionen.
  • Ajourføre sundhedsfaglig dokumentation løbende, så den lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Håndtere og koordinere akutte indlæggelser.
  • Håndtere grundlæggende sygeplejefaglige opgaver.
  • Varetage den sundhedsfaglige vagt – en vagt, hvor man er uden for normering og løser sundhedsfaglige opgaver i relation til alle børn og unge på Fenrishus.

Har du erfaring inden for børn og unge området er det en fordel, men ingen betingelse.

Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre børnene og de unge til aftaler ud af huset i vores busser.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ønskes et lavere timetal, er der mulighed for at imødekomme dette. Der skal forventes skiftende vagter i tre holds skift, med en overvægt af aftenvagter.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsfaglig afdelingsleder Line Korning på tlf. 3057 2186. Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg eller du kan søge oplysninger på vores hjemmeside og se filmen om Fenrishus.

Ansøgningsfrist: 24. marts 2026. Samtaler afholdes den 26. marts 2026.

Tiltrædelse 1. maj 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Line Korning
    LIELUD@rm.dk
    3057 2186
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    64396
  • Quick-nr.
    488989
  • Indrykningsdato
    12-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Kontaktperson
    Line Korning
    LIELUD@rm.dk
    3057 2186
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    64396
  • Quick-nr.
    488989
  • Indrykningsdato
    12-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Hjertesygeplejerske, Hjerte Sengeafsnit, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
06-03-2026

Ansøgningsfrist
01-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
23-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk klinik, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske - Retspsykiatrisk Klinik

Aarhus Universitetshospital  |  Tyge Søndergaards Vej, 26, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
11-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
25-02-2026

Ansøgningsfrist
17-03-2026