Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Chefbioanalytiker til Klinisk Patologi, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt

Er du en strategisk og fagligt velfunderet leder, og er du drevet af at videreudvikle en højt specialiseret afdeling sammen med din ledelsesmakker til gavn for vores patienter? Evner du at lede og lykkes igennem andre, og kan du styrke det gode samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere?

Vi søger en visionær og samarbejdsorienteret chefbioanalytiker, der kan lede og begå sig på det operationelle, taktiske og strategiske niveau, og som i samarbejde med cheflægen kan træffe gode faglige og driftsnære beslutninger samt sætte retning for afdelingens fremtid. På Sygehus Lillebælt er patienten først ledestjernen i vores måde at bedrive sygehus og ledelse på. Vi er ambitiøse på vores patienters vegne og tror på, at vi skaber de bedste tilbud og patientforløb, når vi har fokus på, hvad der skaber værdi og betyder noget for vores patienter.

Det er vigtigt, at du er rollemodel for det gode samarbejde og kan understøtte, at vi skaber synergier på tværs, så vi også i fremtiden kan tilbyde gode og sammenhængende patientforløb. Vi forventer, at du kan lede og har erfaring med laboratoriedrift og digital patologi og kan understøtte igangværende udviklingsområder herunder AI og det molekylærpatologiske område, som er to af flere strategisk prioriterede felter.

Du bliver leder i en afdeling, der har en stor berøringsflade på tværs af Sygehus Lillebælt og regionen. Vi lægger stor vægt på at skabe et hurtigt og effektivt flow med høj faglighed, og vi forholder os løbende til, hvordan vi i samarbejde med de andre laboratorieafdelinger bedst kan understøtte vores samarbejdspartnere til gavn for patienterne. Derfor er det vigtigt, at du er tydelig, retningssættende og kan lykkes igennem din ledelse af ledere i form af følgeskab.

Vi forventer, at du i makkerskab med cheflægen kan fortsætte og videreudvikle afdelingens organisation med fokus på ledelse, drift, medarbejdere, arbejdsmiljø, forskning, patientforløb, kompetencer, digital transformation og kvalitet. Netop kvalitetsarbejdet er et gennemgående omdrejningspunkt, hvilket også afspejles i afdelingens akkrediteringsproces efter ISO-standard 15189, der i første omgang omfattede det gynækopatologiske fagområde, og hvor der nu foreligger et stort arbejde fremadrettet med akkrediteringen af resten af afdelingen.  

Som chefbioanalytiker hos os er det vigtigt, at du motiveres af og har evnerne til at lykkes igennem andre. Du er engageret og leverer tydelig ledelse i hele spændet mellem den daglige drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen. Du træder ind i en afdeling med en velfungerende ledergruppe, hvor patientfokuseret og værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og dygtige medarbejdere med høj trivsel er forudsætningen for, at vi lykkes sammen. Derfor har vi en forventning om, at du kan understøtte afdelingens stærke kultur præget af et anerkendende samarbejde, en gensidig nysgerrighed, initiativrige og proaktive faglige miljøer, og hvor uddannelsesmiljøet prioriteres højt. Herudover er der rig mulighed for at udvikle dig som leder i en organisation med en sund økonomi, stort ledelsesmæssigt råderum og en stærk samarbejdskultur.

Vejle Sygehus er OECI akkrediteret. Det betyder, at vi internationalt set har et højt kvalitets- og forskningsniveau i vores behandling af mennesker med kræft. Det har vi en forventning om, at Klinisk Patologi fortsat kvalificerer og sikrer fremadrettet. 

 

Om afdelingen

Klinisk Patologi ved Sygehus Lillebælt er en moderne, ambitiøs og velfungerende patologiafdeling med en central rolle på Vejle Sygehus – et specialsygehus med stærk profil inden for kræftudredning og -behandling. Her bidrager vi hver dag til hurtig og præcis diagnostik, der er afgørende for patienternes behandling og forløb.

Afdelingen består af godt 65 engagerede medarbejdere, herunder bioanalytikere, læger, kliniske akademikere, lægesekretærer og medarbejdere i stabsfunktioner. Omkring 30 bioanalytikere arbejder i vores histologiske, cytologiske og molekylærpatologiske laboratorier, hvor de er med til at sikre høj faglig kvalitet i både rutinediagnostik og udvikling af nye analyser og metoder.

Med afsæt i principperne i Den Syddanske Forbedringsmodel arbejder vi systematisk med forbedringer – både i de daglige arbejdsgange og i den strategiske udvikling af afdelingen.

Selvom patologi er et diagnostisk speciale uden direkte patientkontakt, er patienten altid i centrum for vores arbejde. Derfor har vi et stærkt fokus på kvalitet, innovation og implementering af nye teknologier, så vi fortsat kan understøtte den bedst mulige behandling for patienterne.

Som en del af afdelingsledelsen bliver du samtidig en aktiv del af et velfungerende regionalt samarbejde med de øvrige patologiafdelinger i Region Syddanmark, hvor der arbejdes tæt sammen om faglig udvikling, kapacitet og fælles løsninger.

Læs mere om afdelingen her  

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 3. april 2026

Der afholdes ansættelsessamtaler den 15. april 2026 og 2. samtale den 22. april 2026. Der vil være en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte direktør Mette Heidemann, tlf. 2940 7068 eller cheflæge Sanne Kjær-Frifeldt, tlf. 2027 2327. Se også www.sygehuslillebaelt.dk


Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Heidemann
    mette.heidemann@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    235181
  • Quick-nr.
    489003
  • Indrykningsdato
    13-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Heidemann
    mette.heidemann@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    235181
  • Quick-nr.
    489003
  • Indrykningsdato
    13-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2026
På baggrund af dette job