Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esrumvej 143, 3000 Helsingør

Social og Sundhedsassistent søges til Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 i Helsingør

Er du uddannet social og sundhedsassistent med et ønske om en arbejdsplads med højt fokus på din trivsel og et godt arbejdsmiljø, og har du interesse for, og eller erfaring med, at arbejde i psykiatrien?  - Så det måske dig vi søger!

Hvad kan 2711 tilbyde dig som medarbejder
Som ansat i vores dygtige tværfaglige team, bliver du en del af et afsnit og en ledelse, som prioriterer at respektere og passe på hinanden, selv i en travl hverdag. Vi løfter alle opgaven samlet, og du vil derfor få en kollegagruppe der går højt op i teamwork, sikkerhed, høj faglighed, engagement, respekt, sociale arrangementer, plads til hinanden og til humor- hvilket anses som et vigtigt led, i en alvorlig hverdag med mange komplekse patientforløb. Du bliver derfor også en del af et team, som ønsker at anvende hinandens kompetencer, både personlige og faglige, i den daglige patientpleje.

Derudover arbejder ledelsen ud fra transparent, nysgerrig og respektfuld kommunikation samt medinddragelse. Dette gælder f.eks. i forhold til oplevelsen af arbejdsfordeling, vagtplan, opgaveløsning, udviklingsønsker m.m., hvor det i videst muligt omfang er foreneligt med rammer, kvalitet og drift, vil blive medtænkt i forhold til trivsel.

Hvilken ramme skal du arbejde ud fra
På afsnit 2711 har vi plads til 16 patienter. De er fra 18 år og op efter. Vi modtager patienterne fra forskellige afsnit i Hillerød, som har brug for længere behandling og observation, stabilisering, samt en god plan efter udskrivelse. Vi varetager her diverse psykiatriske diagnoser, dobbeltdiagnoser og belastningsreaktioner m.m.

Hvad forventer vi af dig som kollega
Din kerneopgave bliver at være kontaktperson for patienterne og herved indgå tæt i behandling og pleje af patienterne, primært i form af miljøterapeutiske samtaler og kognitiv miljøterapi.

Dine arbejdsopgaver vil derfor i høj grad bestå i at støtte patienten på vejen til at genoprette dagstruktur, i form af arbejde med søvn, følelsesregulering og ADL-færdigheder m.m.

Derudover vil du efter gennemført kursus også administrere og dispensere medicin, observere virkning/bivirkninger og dokumentere symptombilleder og miljøobservationer. Man er kontaktperson for flere patienter i løbet af en dag, og du vil sammen med patienterne guide og vejlede dem på vejen mod at komme sig, i et tempo som matcher den enkeltes ressourcer i en recovery-orienteret proces.

Derudover er kontaktpersonen sammen med overlægen og øvrige kollegaer, tovholder på koordineringen af behandling og brobygning til andre relevante samarbejdspartnere, og sociale instanser, som patienterne oftest henvises videre til.

I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:

  • Beroligende metoder og deeskalerende teknikker. Læs evt. om: Safewards.
  • Nedbringelse af tvang
  • Dobbeltdiagnosebehandling
  • BBUI – Bedre behandling under indlæggelse
  • Aktiviteter som er udarbejdet med afsæt i at lindre patienternes akutte tilstande
  • Psykofarmaka
  • Koordinerende, strukturende og rammesættende rolle

Hvilke kompetencer og erfaring forventer vi at du har:
Du er dansk autoriseret social og sundhedsassistent.
Du har lyst til og interesse for at arbejde med det psykiatriske speciale.
Du er robust og omstillingsparat og i god form både psykisk og fysisk.
Psykiatrisk erfaring er et plus, men ikke et krav.
Du kan arbejde både dag, aften og nat.

Herudover forventer vi, at du:

  • Er god til at bevare roen og overblikket - også i pressede situationer
  • Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst – også omkring de ting, man har svært ved
  • Er god til at arbejde sammen med andre og vægter godt kollegaskab højt
  • Har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt

Vi klæder dig godt på og har fokus på din faglige udvikling
Ved ansættelse modtager du et tilrettelagt introduktionsprogram, som er tilpasset dig, så du får et godt indblik i specialet, lærer afdelingens arbejdsgange at kende samt lærer dine nye kollegaer at kende i et roligt tempo.  

Herudover er der en mentorordning, hvor du får tildelt en fast mentor, som er en af de faste medarbejdere på afsnittet. Mentoren vil i samarbejde med oversygeplejersken følge op med dig løbende mhp. at give noget kontinuitet. I det daglige arbejde vil der også være sidemandsoplæring ved forskellige kollegaer samt ugentlig supervision og vidensdeling omkring forskellige emner.

Herudover skal nyansatte på det obligatoriske kursus ”Godt på vej i psykiatrien”, som danner grundlag for generel psykiatrisk behandling og de vigtigste elementer. Derudover vil der være obligatoriske konflikthåndteringskurser m.m., som vil klæde dig på til at deeskalere og håndtere patientsituationer.

Herudover tilbyder Psykiatrien en lang række efteruddannelser og kurser, som man kan arbejde sig hen imod løbende, med rig mulighed for dynamisk at udvikle sig fagligt.

Løn og ansættelsesvilkår  
Stillingen en fuldtidsstilling og er til besættelse den 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter, både dag, aften nat - i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Vagtplanen vil dog blive planlagt så vidt muligt ud fra ønsker og præferencer du selv har, men med hovedafsæt i, at driften selvfølgelig skal køre rundt.

Du skal forvente arbejdsweekend hver anden eller hver tredje weekend.

Nysgerrig? - Så giv et kald eller kom og besøg os!
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cathrine Skougaard på tlf. 20 56 18 95.

Du er også velkommen til at komme og besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning. 

Vores afsnit ligger naturskønt ved sø og skov på Esrumvej 143 i Helsingør og er en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Send din motiveret ansøgning og CV via linket inden ansøgningsfristen den 7. april 2026

Vi forventer at afholde samtaler den 9 april.

Du kan høre og læse mere om Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at høre fra dig

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Cathrine Skougaard Skougaard Nørgaard
    cathrine.skougaard.noergaard@regionh.dk
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267572
  • Quick-nr.
    489017
  • Indrykningsdato
    13-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Kontaktperson
    Cathrine Skougaard Skougaard Nørgaard
    cathrine.skougaard.noergaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267572
  • Quick-nr.
    489017
  • Indrykningsdato
    13-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Synes du, at arbejdet med unge er spændende? Kunne du tænke dig at bidrage med dine kompetencer i et ungdomspsykiatrisk afsnit?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
27-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent: Vær med til at gøre en vigtig forskel for mennesker, der behandles i retspsykiatrien

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken, 1 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
12-03-2026

Ansøgningsfrist
27-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Enten i blandede vagter eller faste nattevagter!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
04-03-2026

Ansøgningsfrist
19-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til et velfungerende afsnit med en engageret personalegruppe - Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til specialiseret psykiatri på Frederiksberg - Skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel på både akutte og stationære afsnit

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
19-03-2026