Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Speciallæge søges til Afdeling for Børn og Unge på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Nykøbing Falster

Vi søger en engageret og fagligt stærk speciallæge til Afdeling for Børn og Unge i Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Nykøbing Falster, med start til maj 2026 eller efter aftale.

Stillingen

Trives du med at være den brede pædiater, som på et højt fagligt niveau kan løfte opgaven i børne- og ungemodtagelsen, på fødegang og sengeafsnit? Men som måske også har en forkærlighed for et subspeciale, hvor du med opbakning fra et tværfagligt team af speciallæger og dygtige sygeplejersker kan løfte behandlingen til et mere specialiseret niveau? Og brænder du for at være med til at udvikle afdelingen i en spændende tid med fusion, sundhedsreform samt flytning til nybyggede lokaler i det store universitetshospital i Køge?

Stillingen som speciallæge omfatter arbejde inden for den brede pædiatri, herunder stuegang, ambulatoriefunktion og vagtbærende funktion i en 14-skiftet bagvagt med tilstedeværelse. Hvis du har interesse for et særligt fagområde, er vi klar til at understøtte din videre faglige udvikling i vores subspecialiserede ambulatorium og teamsamarbejde samt evt. fagområde-/ekspertuddannelse.
Vi har et dynamisk uddannelsesmiljø med mange uddannelsessøgende læger og medicinstuderende, hvor speciallægerne har en vigtig rolle i vejledning, supervision og undervisning.

Det primære arbejdssted er matriklen i Roskilde med lejlighedsvis funktion i Nykøbing Falster.

Dine kvalifikationer

  • Speciallæge i pædiatri.
  • Gerne interesse/erfaring inden for et andet subspeciale, f.eks. astma/allergologi eller nefrologi.
  • Opdateret neonatologisk viden og rutine på speciallægeniveau.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner - både med familier og kolleger.
  • Bringer engagement ind i det tværfaglige samarbejde.
  • Har lyst til undervisning og til at bidrage til uddannelse af medicinstuderende, læger og sygeplejersker.
  • Forskningserfaring og interesse for aktiv forskning er en fordel.

Om Afdeling for Børn og Unge

Afdelingens prioriteter inkluderer:

  • Høj faglig standard og evidensbaseret tilgang til viden
  • Gode patientforløb
  • Et stærkt kollegialt og tværfagligt samarbejde
  • Uddannelse og faglig udvikling
  • Et godt og bæredygtigt arbejdsliv

Afdeling for Børn og Unge på SUH blev dannet i 2024 ved fusion af de to børneafdelinger i Roskilde og Nykøbing Falster, og afdelingen er aktuelt den største i Region Sjælland med fælles afdelingsledelse samt 18 overlæger, 7 speciallæger og ca. 21 reservelæger fordelt på de to matrikler. I den nye regionsstruktur vil afdelingen dække Sundhedsråd Østsjælland og Øerne. Vi arbejder på at styrke samarbejdet og den faglige sparring mellem de to matrikler, idet vi brænder for at skabe lighed i sundhed og tilstedeværelse af høj faglighed til alle børn i vores del af regionen.

Afdelingen i Roskilde består af en børne- og ungemodtagelse, et almenpædiatrisk sengeafsnit, et neonatalafsnit med 12 pladser samt et stort subspecialeopdelt ambulatorium. I Roskilde er der højt specialiseret funktion inden for inflammatoriske tarmsygdomme samt regionsfunktioner i spiseforstyrrelser, gastroenterologi, neonatologi, neuropædiatri, infektionspædiatri og hæmatologi.

Afdelingen i Nykøbing Falster består af et almenpædiatrisk sengeafsnit, som også rummer en børne- og ungemodtagelse, og 4 senge til neonatalfunktion. Afdelingen har desuden et alment børne- og ungeambulatorium.

SUH Afdeling for Børn og Unge huser også Region Sjællands Palliative Team for børn og unge med udgående funktion til familier i hele regionen.

Uddannelse i afdelingen:
Vi prioriterer et godt og trygt uddannelsesmiljø med tæt supervision af vagtfunktion, stuegang og subspecialiserede reservelægeambulatorier. Afdelingen uddanner intro- og AP-læger samt H3-læger i pædiatri (kun Roskilde) og prioriterer at tilrettelægge individuelle ansættelsesforløb sv.t. DPS’ fagområde- og ekspertuddannelse, hvis ønskes. I Roskilde har vi 5 lektorer og ansvar for undervisning af medicinstuderende på 12. semester.                                               

Afdelingen i Roskilde flytter i 2027 til det nye universitetshospital i Køge. Du bliver en del af arbejdet med at udvikle arbejdsgange og faglighed frem mod indflytningen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstilrettelæggelse: Primært tjenestested i Roskilde med lejlighedsvis funktion i Nykøbing Falster. 12-14-skiftet bagvagt med tilstedeværelse. Der tages individuelle hensyn i arbejdsplanlægningen.   
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

I din ansøgning eller dit CV bedes du forholde dig konkret til de syv lægeroller.
Ansøgningsfrist: 5. april 2026.                            
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Malene Boas.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Malene Boas
    mboa@regionsjaelland.dk
    45 4732 4201
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050390
  • Quick-nr.
    489066
  • Indrykningsdato
    13-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Malene Boas
    mboa@regionsjaelland.dk
    45 4732 4201
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050390
  • Quick-nr.
    489066
  • Indrykningsdato
    13-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge eller speciallæge søges til diabetes- og endokrinologiteamet i Afdeling for Børn og Unge, Sjællands Universitetshospital, Roskilde pr. 1. maj 2026

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Læge & Speciallæge  |  Pædiatri

Opslået
22-02-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026