Medicinsk Afsnit 1 - Gas-Endo-Nefro
Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg
Sygeplejerske til sammenhængende patientforløb i Klinik for Mave-Tarmsygdomme, Viborg og på sengeafsnittet Medicinsk Afsnit 1
Vi vil have det bedste hold, til at skabe de bedste forløb for patienterne i Klinik for Mave-tarmsygdomme og på Medicinsk Afsnit 1, og derfor søger vi DIG! Du er en faglig stærk sygeplejerske, hvis hjerte banker for gastroenterologiske patienter, og du har lyst til at arbejde med patientforløb i både klinik og under indlæggelse. Du trives med tæt patientkontakt og har flair for koordinering og det gode patientforløb
Jobbet
Vi tilbyder en fast stilling til en sygeplejerske med start d. 1. juni 2026 eller efter aftale.
Stillingen er en delestilling mellem Klinik for Mave-Tarm sygdomme, Viborg og Medicinsk Afsnit 1. Alle sygeplejersker ansat i klinikken har cirka halvdelen af deres arbejdstid i klinikken og den resterende del på sengeafsnittet (primært aften- eller nattevagter og weekender). Det betyder at personalet i klinikken og på Medicinsk Afsnit 1 kender hinanden på tværs af klinik og sengeafsnit, og samarbejder og hjælper hinanden naturligt i hverdagen.
Klinik for Mave-Tarmsygdomme
I klinikken vil du møde en tværfaglig engageret personalegruppe, som arbejder tæt sammen for at lave de mest optimale patientforløb. Vi lægger stor vægt på tilgængelighed og uddannelse af patienter i egen sygdom. Vi ønsker, at patienter (eller hjemmeplejen) kan reagere rettidigt på deres symptomer og nemt komme i kontakt med os. Derved kan de nemt og effektivt igangsætte relevante tiltag og derved undgå sygemelding eller indlæggelse.
Vi varetager mangeartede opgaver i klinikken såsom: I.V. behandlinger herunder biologisk behandling for IBD-patienter og selvstændige sygeplejekonsultationer for både IBD-patienter, IBS-patienter og cirrosepatienter. Derudover udfører vi også reaktionstidmålinger, kapselendoskopier, håndterer ambulante ascitisdrænager, leverbiopsier og fæcestransplantation, Ambuflex-besvarelser fra IBD-patienterne og håndterer sygeplejebemandet telefontid to gange om dagen.
Medicinsk Afsnit 1
Sengeafsnittet har speciale indenfor gastroenterologi, nefrologi og endokrinologi. Som sygeplejerske i delestilling, vil du blive tilknyttet det gastroenterologiske team. På Medicinsk Afsnit 1 vil du få indgående kendskab til mange medicinske tilstande. Du vil få bredde på dine kompetencer gennem vores mangeartede patientforløb. Du vurderer, planlægger og udfører selvstændigt sygepleje af høj kvalitet.
Hver vagt starter sammen med dine kollegaer. Vi sætter holdet og fordeler dagens opgaver i fællesskab i teamet. Vi samarbejder om at løse dagens opgaver. Som sygeplejerske hos os kan du regne med dine kollegaer. Vi forventer, at du også bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Vi vægter den enkeltes kompetencer højt i dette samarbejde. Vi ved at ingen kan alt, men alle kan noget, og sammen kan vi det meste!
Introduktion
Du vil få grundig oplæring i både klinik og sengeafsnit med et individuelt tilpasset introduktionsforløb. Uagtet dit erfaringsgrundlag vil vi give dig en tryg opstart og den nødvendige oplæring så du selvstændigt kan varetage alle opgaver. Du tilbydes en mentor i både klinik og sengeafsnit, og derudover har vi ansat en sygeplejerske til at varetage kompetenceudviklingen af bl.a. nyansatte.
Arbejdsplanlægning
Stillingen er på 37 timer om ugen, eller andet efter aftale. Vagtplanen laves for 6 uger ad gangen og du har indflydelse på hvordan dine vagter skal fordeles. Din arbejdstid vil være ligelig fordelt mellem klinik og sengeafsnit. Vi er fleksible i din arbejdsplanlægning og bruger appen "MyPlan" i tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Du skal arbejde 2 weekender på 6 uger. I alt skal du arebjde 6 weekender på 18 uger, hvoraf de to af weekender er 12-timers. Hvornår weekendarbejdet falder har du selv indflydelse på, da vi arbejder med "Frit weekendrul".
Vi prioriterer, at alle skal kunne varetage alle vagttyper, vagterne i klinikken ligger alle på hverdage i tidsrummet 7-15.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Solveig Damm e-mail solvkris@rm.dk eller telefon 78447115
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20-04-2026
Samtaler afholdes d 27-04-2026
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hem
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Rikke Thuesen Østergaard
Rikke.Thuesen@midt.rm.dk
+4578447701 - Adresse
Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64437 - Quick-nr.
489076 - Indrykningsdato
16-03-2026 -
Ansøgningsfrist
01-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Rikke Thuesen Østergaard
Rikke.Thuesen@midt.rm.dk
+4578447701 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
64437 - Quick-nr.
489076 - Indrykningsdato
16-03-2026 -
Ansøgningsfrist
01-06-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Storken lander - derfor søger vi sygeplejerske til Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Er du Sygeplejerske, nyuddannet eller med mere erfaring, og vil du arbejde med specialiseret hjertesygepleje uden at miste mennesket bag monitoren?
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
12-02-2026Ansøgningsfrist
17-03-2026 -
Sygeplejerske med specialefunktion til Sterilcentralen, Regionshospitalet Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej, 3, 8600 Silkeborg
SygeplejerskeOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
19-03-2026 -
Sygeplejerske til Operation og Opvågning – Dagkirurgi 4, Bedøvelse og Operation Syd, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
27-02-2026Ansøgningsfrist
22-03-2026 -
Sygeplejersker til nyt Sengeafsnit i Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026