Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Overlæge i Klinisk Genetik med specialisering inden for onkogenetik søges til Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt

Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, søger en overlæge med stærke kompetencer inden for onkogenetik til at bidrage til den fortsatte udvikling af genetisk udredning og rådgivning ved arvelig risiko for kræft.

Vi søger en kollega, der ønsker at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, diagnostik og udvikling, og som vil være med til at styrke afdelingens onkogenetiske funktion inden for både klinisk genetisk rådgivning, laboratoriefagligt arbejde samt samarbejde med vores kliniske og forskningsmæssige samarbejdspartnere på Sygehus Lillebælt, regionalt, nationalt og internationalt.

Om stillingen

Vi søger en overlæge i klinisk genetik med erfaring inden for onkogenetik og med interesse for at bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet på Sygehus Lillebælt.

Overlægen vil indgå i afdelingens onkogenetiske lægegruppe og deltage i både klinisk rådgivning og laboratoriemæssigt arbejde. Stillingen indebærer ambulatoriefunktion med genetisk udredning og rådgivning af patienter og familier med arvelig risiko for kræftsygdomme, herunder også fortolkning og besvarelse af onkogenetiske analyser.

Stillingen er central i den fortsatte udvikling af afdelingens onkogenetiske funktion. Overlægen forventes at bidrage til både den generelle faglige udvikling af området og til den mere specialiserede udvikling af underområder af onkogenetikken gennem samarbejde regionalt, nationalt og internationalt.

Samtidig vil der være fokus på den lokale udvikling af området i tæt samarbejde med relevante kliniske specialer på de sygehuse i regionen hvor afdelingen varetager den onkogenetiske funktion, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus. Det vil fx være deltagelse i tværfaglige konferencer og udvikling af patientforløb for patienter med arvelig risiko for kræftsygdomme.

Overlægen forventes desuden at bidrage til udvikling af kliniske retningslinjer og diagnostiske strategier inden for området samt til undervisning og supervision af yngre læger, genetiske vejledere og øvrige samarbejdspartnere.

Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, og forskning er en integreret del af arbejdet. Vi søger derfor en overlæge med interesse for og dokumenteret erfaring med forskning inden for onkogenetik.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at opbygge eller videreføre en forskningsprofil inden for onkogenetik. Der vil efter nærmere aftale være mulighed for frikøb til forskning.

Om afdelingen

Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, varetager sammen med Odense Universitetshospital den genetiske udredning og rådgivning i Region Syddanmark.

Afdelingen har ca. 60 ansatte og består af et ambulatorium og et fuldt udstyret laboratorium.

Vi yder genetisk rådgivning til ca. 4.500 henviste patienter årligt med både klassiske genetiske og onkogenetiske problemstillinger. Afdelingens laboratorium er DANAK-akkrediteret og udfører mere end 4.500 analyser årligt ved brug af både molekylære og cytogenetiske metoder. Vi anvender et bredt spektrum af analysemetoder og teknologier – fra long-read WGS til standard karyotypering.

Forskning prioriteres højt og er en integreret del af det daglige arbejde. Afdelingen har en professor, to kliniske lektorer samt en post.doc., og vi afholder månedlige forskningstavlemøder for at sikre videndeling og udvikling.

Afdelingen har todelt ledelse med en cheflæge og en chefbioanalytiker og er præget af høj faglighed, medindflydelse og et tæt tværfagligt samarbejde.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • er speciallæge i Klinisk Genetik
  • har solid erfaring med klinisk genetisk udredning og rådgivning inden for onkogenetik
  • har solid erfaring med fortolkning af onkogenetiske analyser
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde omkring patienter med arvelig risiko for kræft
  • har interesse for forskning og udvikling inden for klinisk genetik
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner og trives i tværfaglige miljøer

Vi tilbyder

  • et alsidigt og fagligt udfordrende job i et specialiseret miljø
  • et stærkt klinisk og tværfagligt samarbejde på afdelingen og på Sygehus Lillebælt
  • gode muligheder for at udvikle og præge det onkogenetiske område
  • gode muligheder for forskning og akademisk udvikling
  • en afdeling med et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, engagement og høj faglighed
  • en overlægestilling med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejdsdage efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

I forbindelse med ansøgningen bedes ansøgere til overlægestillingen vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger i Region Syddanmark. Skemaet findes på regionens hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 6. april 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 16.

Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger:  Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Cheflæge, PhD Mette Warming Jørgensen, Tlf.: 61692244 Mail: mette.warming.jorgensen@rsyd.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Warming Jørgensen
    Mette.Warming.Jorgensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235304
  • Quick-nr.
    489084
  • Indrykningsdato
    16-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Warming Jørgensen
    Mette.Warming.Jorgensen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235304
  • Quick-nr.
    489084
  • Indrykningsdato
    16-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-04-2026
På baggrund af dette job