Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Ønsker du et godt sted at starte din karriere i psykiatrien? I Psykiatrien Syd Vordingborg har vi fokus på læring og tryghed, og vi mangler lige netop dig!

Er du læge med interesse for psykiatri, og har du lyst til at lære faget at kende i rolige omgivelser med fokus på faglig sparring og udvikling? Så er introduktionsstillingen i Psykiatrien Syd i Vordingborg måske noget for dig.

Vi søger en engageret introduktionslæge til en 1-årig stilling, hvor du bliver en del af et afsnit med overskuelige rammer, et godt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø, hvor der er tid og plads til at lære.

Psykiatrien Syds sengeafsnit er beliggende på Oringe, der er et særdeles smukt og traditionsrigt psykiatrisk hospital. Hospitalet, der daterer sig tilbage til 1857, er placeret i egen park på den naturskønne havnepynt midt i Vordingborg, og har tilknyttet flere mindre lejligheder, der kan lejes som tjenesteboliger. Herudover har Psykiatrien Syd en række almene og specialiserede ambulatorier i de omkringliggende købstæder.

Hvad vi kan tilbyde dig
•    Et trygt arbejdsmiljø med fokus på oplæring, supervision og sparring med bred indføring i det psykiatriske speciale
•    Introduktionskursus i psykiatri (10 dages formaliseret undervisningsforløb)
•    Grundkursus i psykoterapi
•    Opstart af grunduddannelse i terapi med individuel supervision
•    En arbejdsplads omgivet af natur og ro, hvor der er god tid til patientarbejdet
•    Ugentlig undervisning, klinisk vejledning og struktureret bedside supervision

Dine opgaver som introduktionslæge
•    Deltage i stuegang og udarbejdelse af behandlingsplaner
•    Samtaler med patienter og pårørende
•    Vagtarbejde som en del af forvagtslaget
•    Tæt samarbejde med plejepersonale og øvrige faggrupper
•    Mulighed for at følge egne patientforløb under supervision

Om dig
•    Du har gennemført KBU og har lyst til at lære psykiatrien at kende
•    Du arbejder nysgerrigt og ansvarligt, og har lyst til at udvikle dig i samarbejde med andre
•    Erfaring med psykiatri er velkommen, men ikke en forudsætning

Det praktiske
•    Stillingen er 1-årig og ledig til besættelse snarest eller efter aftale 
•    Der er togforbindelse til Vordingborg Station med busforbindelse direkte til hospitalet (og i øvrigt fin gåafstand)
•    Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vil du høre mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Dan Calatayud, tlf.: 24 95 41 23; mail: dc@regionsjaelland.dk. Vi fortæller gerne mere om stillingen og hverdagen på Oringe. Send din ansøgning via Region Sjællands jobportal.

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Dan Calatayud
    dc@regionsjaelland.dk
    58537001
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstype
    Læge, Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050457
  • Quick-nr.
    489093
  • Indrykningsdato
    16-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Dan Calatayud
    dc@regionsjaelland.dk
    58537001
  • Stillingstype
    Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    050457
  • Quick-nr.
    489093
  • Indrykningsdato
    16-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2026
På baggrund af dette job