Region Hovedstaden
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Fast psykolog til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Har du lyst til at være en del af et veletableret og udviklingsorienteret psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab og høj faglighed i den ambulante psykiatri til mennesker med dobbeltdiagnoser?
Vil du være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der virker?
Så er du måske vores nye psykolog!
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en ny model for transdiagnostisk psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder aktuelt med 11 kommunale rusmiddelcentre i to teams på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Vi arbejder med et transdiagnostisk, fleksibelt og modulbaseret psykoterapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i psykologiske caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi samt koordineret tværsektorielt samarbejde.
APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form.
Det er besluttet, at APU skal udbredes til hele Region Hovedstaden i 2026, så alle patienter sikres adgang til koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling. Der etableres derfor et team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling under hvert akuthospital og et mindre tilbud på Bornholm. Regionsdækningen spiller sammen med sundhedsreformen og målet om at skabe et nært sundhedsvæsen, hvor sundheden flyttes tættere på patienten og der sikres lige adgang til sundhed for alle patienter i hele Region Hovedstaden. Du kan læse mere om APU udbredelsen på intranettet her.
Du kan læse mere om APU på vores hjemmeside her.
Derfor skal du søge stillingen
Du får en unik chance for at være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team. Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er et specialcenter i psykoterapi med høj kompetence inden for psykoterapeutisk behandling på Herlev-Gentofte Hospital.
Det kan vi tilbyde dig
- Mulighed for oplæring og erfaring i manualiseret psykoterapi med metodespecifik supervision af erfarne supervisorer
- Faglige udviklingsmuligheder
- Gode kollegaer i teamet og høj faglighed på et psykoterapeutisk specialcenter
Dine arbejdsopgaver
- Visitation, udredning og behandlingsplanlægning
- Tovholderfunktion for patienter i forløb med varetagelse af tovholdersamtaler og netværksmøder.
- Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt.
- Pårørendesamtaler og -undervisning.
- Tværfagligt samarbejde.
- Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb.
Din profil
Du er uddannet cand.psych., gerne med praksisuddannelsen for psykologer PPU (tidl. autorisation) og evt. med relevant specialistuddannelse. Du har desuden solid psykiatrisk erfaring.
Vi ser desuden gerne, at du:
- har kompetencer inden for psykiatrisk udredning, gerne PSE og SCID-5.
- har en psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme – gerne kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale, dialektisk adfærdsterapi, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi eller prolonged exposure.
- har erfaringer med kommunalt arbejde eller samarbejde, gerne indenfor dobbeltdiagnoseområdet.
- arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig.
Dine egenskaber og kompetencer
- Du er nysgerrig og har humor
- Du er fagligt stærk og engageret
- Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. I forbindelse med udbredelsen af APU til hele Region Hovedstaden kan stillingen overgå til en af de nye APU teams efter en interessetilkendegivelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Er du interesseret?
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte:
- Afsnitsleder Morten Kistrup på telefon 38 64 54 45 / morten.kistrup@regionh.dk.
Du kan søge stillingen via link på siden senest 7. april 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 16. april 2026 mellem kl. 13.00 og 16.00.
Ansættelsesudvalget består af afsnitsleder, teamleder, medarbejderrepræsentant fra APU samt TR for psykologer på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorie. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande og OCD, Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser, Ambulatorie for PTSD samt Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Psykoterapi, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Morten Kistrup
morten.kistrup@regionh.dk - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267612 - Quick-nr.
489113 - Indrykningsdato
16-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte -
Kontaktperson
Morten Kistrup
morten.kistrup@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267612 - Quick-nr.
489113 - Indrykningsdato
16-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Chefpsykolog med ansvar for faglig kvalitet og udvikling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog & Ledende psykologOpslået
06-03-2026Ansøgningsfrist
05-04-2026 -
Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Lersø Parkalle, 2100 København
PsykologOpslået
11-03-2026Ansøgningsfrist
09-04-2026 -
Psykolog med fokus på høj faglighed, tværfagligt fællesskab og lyst til længerevarende terapiforløb søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 13, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
12-03-2026Ansøgningsfrist
07-04-2026