Region Sjælland
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
Specialpsykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde
Vil du være vores næste teamansvarlige specialpsykolog for vores skolebørns-team?
Har du lyst til at bruge dine specialpsykologkompetencer til både at udvikle et stærkt team af dygtige klinikere og samtidig være med til at udvikle børne- og ungdomspsykiatrien? Vil du være en del af en organisation, der arbejder målrettet for at sikre hurtig udredning og behandling med høj faglig kvalitet og sammenhængende forløb for børn, unge og deres familier?
Så har vi en sjældent udbudt mulighed for dig.
Vi søger en specialpsykolog til vores Børne- og Ungdomspsykiatriske Klinik i Roskilde med tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest derefter. Stillingen indebærer, udover kliniske opgaver, en funktion som teamansvarlig med ansvar for den daglige koordinering og den faglige udvikling af et team på 13-20 klinikere. Du vil indgå i et tæt samarbejde med en speciallæge og en specialsygeplejerske i denne funktion.
Klinikken varetager udredning og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år, og der er et tæt samarbejde på tværs af teams for at sikre sammenhængende og kvalificerede patientforløb. Skolebørns-teamet har ansvar for udredning og behandling af børn i alderen 6-14 år.
Vi arbejder målrettet med at udvikle tilbuddene til børn og unge i tråd med de nationale ambitioner om tidligere indsats, hurtigere adgang til udredning og behandling samt styrket samarbejde på tværs af sektorer. Som teamansvarlig vil du derfor få mulighed for at bidrage til udviklingen af både klinikkens arbejdsgange, behandlingsindsatser og samarbejdet med kommuner og øvrige samarbejdspartnere.
Som teamansvarlig specialpsykolog vil du have et tæt samarbejde med de øvrige teamansvarlige og afsnitsledelsen. Vi er en klinik med stærkt fokus på faglighed, udvikling og medarbejdertrivsel, hvor der er gode muligheder for at sætte dit præg på både teamets arbejde og den fortsatte udvikling af tilbuddene til børn og unge. Der er samtidig mulighed for faglig fordybelse og specialisering inden for områder, der har din interesse.
Som teamansvarlig specialpsykolog bliver du en central del af et tværfagligt team, der arbejder med udredning og behandling af børn og unge med et bredt spektrum af psykiatriske problemstillinger – fx angst, depression, ADHD, autisme og adfærdsudfordringer.
Du får ansvar for planlægning af behandlingsforløb, kliniske konferencer og faglig koordinering, samtidig med at du bidrager aktivt til oplæring, undervisning og supervision af teamets klinikere. Derudover vil du fortsat varetage udredning, indledende vurderinger og psykoterapeutisk behandling, herunder mere komplekse forløb. Vi er nysgerrige efter at høre om dine særlige interesser og kompetencer, så vi kan tilrettelægge dine opgaver, så de både matcher dine styrker og bidrager til teamets samlede udvikling.
Kompetencer
- Uddannet specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri
- Evne til at bringe sin specialpsykolog-uddannelse i spil i en velfungerende klinik med mange forskellige arbejdsopgaver
- Udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt
- Proces- og resultatorienteret i forhold til opgaven
- Arbejde aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger
- Organisatorisk indsigt og forståelse
Vi kan tilbyde dig:
- Et stabilt og tydeligt ledelsesteam bestående af en ledende specialpsykolog, ledende overlæge og en oversygeplejerske
- Indflydelse på daglig drift og medansvar for udvikling
- Et arbejdsmiljø med tværfaglighed, tillid og tryghed i fokus
- Grundig introduktion
- Et højt fagligt niveau med fokus på supervision, uddannelse, forskning og undervisning
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.
Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret og kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske felt, som det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse. Det forventes at specialpsykologer har en betydningsfuld rolle i forhold til de enkelte teams funktion og faglighed, samt udviklingen af disse.
- Varetage klinisk psykopatologisk udrednings- og forløbsplaner
- Bidrage til relevant diagnostik samt tage ansvar for faglig retning i samarbejde med ledelsen
- Varetage konference-ledelse
- Varetage forsamtaler, bidrage til konkrete udrednings- og behandlingsplaner, diagnostisk udredning
- Udføre psykoterapeutisk arbejde individuelt og/ eller for grupper
- Udføre psykologsamtaler og behandling
- Ansvarlig for undervisning/ videreformidling af teoretisk psykologisk viden til kollegaer, studerende, patienter og pårørende
- Deltagelse i uddannelse af psykologer indenfor psykiatri, herunder psykologer der skal uddannes til specialpsykologer
- Supervisere egne og andre faggrupper
- En grundig introduktion
- At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
- Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- At indgå i et afsnit baseret på tværfagligt team-samarbejde med de andre faggrupper
- Faglig tilknytning til psykologerne og specialpsykologerne, både i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik og resten af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.
- Tværfaglig og monofaglig supervision
- Fokus og sparring på organisatoriske dynamikker og teamansvar
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Maria Riechel-Sarup
marila@regionsjaelland.dk
58538100 - Adresse
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog, Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
050083 - Quick-nr.
489124 - Indrykningsdato
17-03-2026 -
Ansøgningsfrist
06-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Maria Riechel-Sarup
marila@regionsjaelland.dk
58538100 - Stillingstyper
Psykolog & Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
050083 - Quick-nr.
489124 - Indrykningsdato
17-03-2026 -
Ansøgningsfrist
06-04-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Neuropsykolog søges til Center for Neurorehabilitering – Filadelfia
Center For Neurorehabilitering - Kurhus | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
PsykologOpslået
23-02-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Psykolog til Kofoedsminde
Socialområdet Kofoedsminde | Højbovej 9, 4970 Rødby
PsykologOpslået
25-02-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Autoriseret psykolog / psykolog på vej til autorisation, til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Næstved
Psykiatrien | Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved
PsykologOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026 -
Specialpsykolog til OPUS, Psykiatrien Vest Holbæk og Slagelse
Psykiatrien | Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
06-03-2026Ansøgningsfrist
06-04-2026 -
Psykolog søges til Tværfagligt Smertecenter Næstved, 37 timer/ugen
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
PsykologOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026