Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Hvad er vigtig for dig? Nøglespørgsmålet patienter og du møder i afdelingen for karkirurgi, Rigshospitalet

Kære kommende kollega
Jeg ved, at du som sygeplejerske har mange muligheder, når det kommer til valg af arbejdsplads. Derfor vil jeg gerne fortælle dig, hvorfor Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet kunne være det rette valg for dig.

Mit navn er Pernille, og jeg vil være din nærmeste leder, hvis du vælger os. Vi vægter faglig udvikling, et godt arbejdsmiljø og en vagtplan, der passer til dine behov. Vores vagtplanlægger Jannie og jeg prioriterer dine og dine kollegaers ønsker højt og stræber efter at skabe en god balance mellem arbejde og fritid.

Det er essentielt for mig at vide, hvad der er vigtigt for dig i dit arbejde, så du kan være til gavn for patienterne og yde en omsorgsfuld sygepleje.

Hvad indebærer arbejdet hos os?

Som sygeplejerske på vores afdeling vil du møde patienter i alle aldre med sygdomme i pulsårer uden for hjernen og hjertet.

Jeg er stolt over, at vi har en god normering og tilbyder varierede funktioner, såsom dagkirurgi, modtagelsessamtaler og pleje af indlagte patienter.

Patienter du kan møde:                                  

På stue 7 er en ældre herre indlagt efter operation for et abdominalt aorta aneurisme. Det er første postoperative døgn, og han er udskrivningsparat. Patienten er lettet, idet risikoen for ruptur af udposningen er reduceret. Sygeplejersken fokuserer på den gode udskrivelsessamtale. 

På stue 11 ligger en yngre mand, der har været indlagt på intensiv afdeling i to uger. Han har fået foretaget ballonudvidelse af sine kar til tarmen og haft tarmiskæmi. Familien er hos ham og har behov for medinddragelse. Sygeplejersken fokuserer på omsorgen for patienten og familien samt udarbejdelse af pleje- og behandlingsplan inden tilbageflytning til stamsygehuset i Jylland.  

På stue 25 og 27 er to dagspatienter indlagt. Den ene skal til stent-anlæggelse i venstre ben og den anden skal have ballonudvidet sin dialysefistel. Sygeplejersken fokuserer på at skabe en god relation til den korttidsindlagte patient.   

På stue 30 ligger en skrøbelig hjerte-kar syg kvinde med sår på højre fod. Hun blev akut indlagt med iskæmi af højre ben og fik foretaget en bypass-operation. Der er opstået sårkomplikationer i lysken, og hun får undertryksbehandling. Sygeplejersken fokuserer på principper fra det optimeret patientforløb samt sårbehandling.  

Jeg værdsætter, at patienterne i høj grad oplever at være inddraget i pleje og behandling, når vi systematisk spørger dem. Hver dag bliver patienten spurgt til Hvad er vigtig for dig? og det noteres på patientens tavle. Mes afsæt i spørgsmålet planlægges sygeplejen ud fra patientens individuelle behov.

Hvad siger dine kommende kollegaer?

Jeg vil gerne finde en kollega, der værdsætter både udvikling og ikke mindst fællesskabet. Her får du et par udtalelser fra nuværende kolleger:

Udtagelse fra nyansat kollega

Sille er onboarding-ansvarlig sygeplejerske med 2 års erfaring i karkirurgi:

"Det er en afdeling, hvor du kan stille alle de 'dumme' spørgsmål. Læringsmiljøet er rigtig godt, og du står aldrig alene."

Emma er arbejdsmiljørepræsentant og været 4 år i karkirurgi

"Vi har et stærkt kollegialt fællesskab."

Stine er sygeplejerske med specialfunktion omkring innovation, strategi og fælles beslutningstagen. Hun har været i afdelingen i 12 år

"Super god ledelse og et cool arbejdsmiljø."

Vi tilbyder:

  • De første 5 uger følger du en fast sygeplejerske i vagterne udenfor normering.
  • En onboarding, der strækker sig over et år
  • Nyuddannede sygeplejersker tilbydes kurset "Godt på vej i sygeplejen" (7 dage) om sygepleje til den komplekse patient.
  • En afdeling med højt humør og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Fokus på kompetenceudvikling og buddy-ordning.
  • Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter sammen med vores kliniske sygeplejespecialister, Sally og Sofie.
  • En arbejdsplads, hvor fælles beslutningstagen og patientinddragelse er i fokus.

Interesseret?

Vi søger en omsorgsfuld sygeplejerske i en fast stilling med weekendvagt hver 3. weekend.

Jeg ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega i afdelingen og til at skabe en spændende fremtid sammen med et stærkt kollegialt fællesskab fyldt med faglighed og arbejdsglæde.

Jeg glæder mig til at møde dig.

De bedste hilsner,

Pernille Steger Morgen
Oversygeplejerske, Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet
Telefon: +45 35 43 05 79
E-mail: Pernille.steger.morgen@regionh.dk

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: d. 31. marts. Samtaler afholdes løbende, og ansættelsesdatoen aftales individuelt.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Pernille Steger Morgen
    pernille.steger.morgen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    267642
  • Quick-nr.
    489126
  • Indrykningsdato
    17-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Pernille Steger Morgen
    pernille.steger.morgen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    267642
  • Quick-nr.
    489126
  • Indrykningsdato
    17-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forskningsenheden søger en forskningssekretær/forsknings-sygeplejerske til Psykiatrisk Center Nordsjælland

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej, 3400 Hillerød
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse & Forskningssygeplejerske & Administrativ sygeplejerske

Opslået
26-02-2026

Ansøgningsfrist
18-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske med lyst til nye udfordringer på åbent afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans?

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-03-2026

Ansøgningsfrist
24-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Synes du, at arbejdet med unge er spændende? Kunne du tænke dig at bidrage med dine kompetencer i et ungdomspsykiatrisk afsnit?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
27-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren operationssygeplejerske - fleksibel ansættelse på Rigshospitalet (Nordfløjen)

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
23-02-2026

Ansøgningsfrist
22-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Infektionsmedicinsk Afsnit

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
13-04-2026