Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Projektkoordinator til platformsforsøg på Rigshospitalet
Rigshospitalet styrker sin strategiske indsats indenfor fremtidens kliniske forskning ved platformsforsøg, der tester hverdagens behandlinger. Skaber kendte og nye behandlinger værdi for patienterne og vores sundhedsvæsen? Eller kan vi bruge ressourcerne og hjælpe patienterne bedre på anden vis?
Brænder du for at bidrage til at gøre en meget konkret forskel for fremtidens sundhedsvæsen, og er du en erfaren projektkoordinator, der færdes hjemmevant i forskningsmiljøerne og i samarbejde med kliniske afdelinger? Så læs videre nedenfor.
Om Platformsforsøg
Rigshospitalets direktion traf i 2024 en beslutning om platformsforsøg som et strategisk satsningsområde. På Rigshospitalets Afdeling for Intensiv Behandling har Forskningsenheden som de første i Danmark gennem de seneste år arbejdet med at etablere og udbrede platformsforsøg på tværs af landets intensive afdelinger gennem INCEPT (Intensive Care Platform Trial). Flere andre platforme er undervejs bl.a. på det hæmatologiske område, indenfor plastikkirurgi og for patienter i dialyse.
Om stillingen
Rigshospitalets tværgående Platformsforsøgsenhed (PTU) består for nuværende af tre metodekonsulenter samt en projektkoordinator. Vi hjælper de kliniske afdelinger med udvikling og opstart af platformsforsøg på Rigshospitalet med særligt fokus på metodiske problemstillinger. De første erfaringer har tydeliggjort, at der er et særligt behov for at udvikle bæredygtige processer for forsøgsadministration mhp. at klæde afdelingerne bedst muligt på til at drive platformsforsøg samt for at sikre, at hidtidige erfaringer med platformsforsøg opsamles mere systematisk og genanvendes.
Vi opretter derfor en ny stilling som projektkoordinator for platformsforsøg. Stillingen er placeret i PTU. Som projektkoordinator får du ansvar for at etablere og understøtte processer for udviklingsarbejdet i de enkelte platforme. I stillingen vil du derfor blive tilkoblet arbejdet med administrativt at understøtte konkrete platformsforsøg. Du vil samtidig få en rolle ift. at opbygge og konsolidere viden og ekspertise indenfor tilrettelæggelse af platformsforsøg generelt og på den måde understøtte den samlede satsning på Rigshospitalet. Det kan fx ske med fokus på udvikling/udvælgelse af konkrete redskaber og metoder og facilitering af netværk, der understøtter platformsforsøg. Du vil i dagligdagen arbejde tæt sammen med dine kollegaer i PTU, øvrige medarbejdere i stabe samt medarbejdere på de kliniske afdelinger, hvor du understøtter konkrete platformsforsøg. Der vil ligeledes være samarbejde med Forskningsenheden på Afdeling for Intensiv Behandling.
Dine primære opgaver
- Opbygge og håndtere gode processer for forsøgsadministration og bidrage til at klæde afdelinger på til at drive platformsforsøg.
- Administrativ support og projektstyring: Udarbejde projektplaner, koordinere aktiviteter og følge op på tidsplaner.
- Styrke forsøgsdokumentation og compliance: Understøtte etablering af Trial Master File og sikre overholdelse af ICH-GCP og lokale regler.
- Koordination og kommunikation: Facilitere effektiv kommunikation mellem interessenter, forsøgssteder og platformsforsøgsenheden, samt være brobygger mellem klinik, platformsforsøgsenheden og stabsfunktioner.
- Trial operations support: Assistere med kernedokumenter og site-initiering, samt at medvirke til at de kliniske afdelinger får etableret en infrastruktur for platformen i drift.
- Bidrage til at opbygge og facilitere faglige netværk med det formål at opbygge viden inden for platformsforsøg på tværs af Rigshospitalet og nationalt.
Om dig
Vi søger en person, der motiveres af at gøre en konkret forskel for sundhedsvæsenet og trives i et dynamisk, tværfagligt miljø. Du er struktureret, udviklingsorienteret og god til at skabe samarbejde mellem klinikere, forskere og administrative partnere. Du har indsigt i forskning og erfaring med kliniske forsøg, gerne med lægemidler, samt erfaring med forskningskoordination, projektstyring og/eller anden organisatorisk samarbejde med klinikere og forskere.
Du trives i en udadvendt funktion, hvor du selvstændigt opdyrker og søger samarbejde og viden, og hvor du har mange bolde i luften på samme tid. Du trives samtidig med at være en del af et satsningsområde, hvor samarbejdsmodeller, processer m.v. løbende udvikles og forbedres, og hvor vi samarbejder om at finde vejen frem og realisere potentialet ved platformsforsøg.
Vi søger med dette afsæt en kandidat, som har:
- Relevant sundhedsfaglig uddannelse (fx kandidat i sundhedsvidenskab, farmaci eller lignende). Din uddannelsesbaggrund kan dog også være en anden – det vigtige er, at du har relevant praktisk erfaring og indsigt.
- Erfaring med kliniske forsøg med lægemidler, forsøgsadministration og GCP.
- Erfaring med projektledelse, projektkoordination og administrativt arbejde.
- Gode organisatoriske og kommunikative evner – både på dansk og engelsk.
Vi lægger desuden vægt på, at du som person:
- Evner at arbejde selvstændigt og struktureret og kan bevare overblikket i en kompleks hverdag.
- Er fleksibel, initiativrig og har lyst til at arbejde i et udviklingsmiljø.
- Er proces- og udviklingsorienteret og har blik for projekternes bæredygtighed også på den lange bane.
- Har forståelse for den kliniske hverdag og er god til at sætte dig ind i behov og kompetencer på afdelingerne, og hvordan projekter kan lykkes indenfor de givne rammer.
Vi tilbyder
- En central rolle i en forskningsstrategisk satsning indenfor en vigtig dagsorden. Som tværgående udviklingstiltag er satsningen på platformsforsøg stadigvæk i de tidlige faser, og du vil derfor få mulighed for at sætte dit præg herpå.
- En hverdag med afvekslende arbejdsopgaver, en bred organisatorisk samarbejdsflade samt et dynamisk og tæt samarbejde med førende forskere og klinikere i et fleksibelt arbejdsmiljø.
Ansættelsesforhold og praktisk information
Tilknytning til staben Værdi og Sammenhæng på Rigshospitalet. Forventet tiltrædelse: Senest 1. juni 2026 og gerne før. Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med ansættelse som specialkonsulent.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. april. Vi afholder samtaler i uge 16 og 17. Vi forventer at afholde to samtaler. Hvis du går videre til 2. samtale, vil det inkludere en case.
Kontakt ved spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte projektkoordinator Inger Katrine Dahl-Petersen på tlf. 20459294 eller mail inger.katrine.dahl-petersen.01@regionh.dk
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via Rigshospitalets rekrutteringsportal inden ansøgningsfristen. Vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til at udvikle platformsforsøg og skabe værdi for patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Inger Katrine Dahl-Petersen
Inger.katrine.dahl-petersen.01@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267692 - Quick-nr.
489229 - Indrykningsdato
19-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Inger Katrine Dahl-Petersen
Inger.katrine.dahl-petersen.01@regionh.dk - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267692 - Quick-nr.
489229 - Indrykningsdato
19-03-2026 -
Ansøgningsfrist
07-04-2026