Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Centerregistreringsansvarlig i Juliane Marie Centret
Har du blik for både detaljen og helheden – og trives du med at omsætte registreringspraksis og data til konkret handling og bedre arbejdsgange? Her venter både spændende udviklingsopgaver og drift tæt på klinikken – alt sammen i en hverdag præget af høj faglighed og stort engagement.
Hos os får du en unik mulighed for at præge udviklingen af centrets registreringsområde og være en nøgleperson i arbejdet med at opbygge en stærk registreringsfunktion. Din indsats bliver central for, at vi kan sikre ensartet registrering, skabe tydelige kommunikationsveje og understøtte en systematisk og kvalificeret opfølgning på vores patientadministrative data.
Dine opgaver
Du vil blive indgangen til centrets registreringsfunktion, som sikrer kommunikation og formidling ud til alle niveauer i centret. I stillingen indgår et stort element af koordinering af arbejdet med at implementere de tiltag, der besluttes for området.
Konkret skal du være med til at:
- Vejlede i retningslinjer for indberetning til Landspatientregisteret, herunder patientrettigheder og kræftpakkeforløb
- Udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser og implementere tværfaglige SP‑arbejdsgange, der understøtter tidstro og korrekt registrering
- Undervise involverede faggrupper, så de får det nødvendige kendskab til tidstro og korrekt registrering
- Udvikle arbejdsgange for kvalitetssikring, som de afdelingsregistreringsansvarlige skal bruge i deres controlling
- Sikre en fælles retning på registreringsområdet, der understøtter direktionens prioriteringer
- Udvikle og implementere en systematisk metode til overvågning af SP‑registreringens kvalitet og komplethed
- Drive og facilitere centrets netværk for ledende lægesekretærer og afdelingernes registreringsansvarlige – og fungere som knudepunkt og sparringspartner på tværs
- Indgå i et bredt tværgående samarbejde med Rigshospitalets øvrige centerregistreringsansvarlige og registreringskonsulenter
Om dig:
Det vigtigste for os er, at du motiveres af detaljerne, som er afgørende for arbejdet med at lære, forstå og videreformidle den gældende registreringspraksis. Samtidig har du også interesse og flair for de omkringliggende processer, som sikrer, at der sker korrekt og tidstro registrering.
Måske har du allerede denne disciplin på rygraden, eller også har du et stort ønske om at lære det og blive ekspert på området. Uanset erfaringsgrundlaget skal du have et kontinuerligt ønske om at udvikle dig fagligt, så vi sammen kan levere opgaveløsning af høj kvalitet og til tiden.
Vi forestiller os, at du er den rette kandidat, hvis:
- Har en relevant uddannelse fx sundhedsadministrativ koordinator (SAK) eller en lang videregående, samfundsvidenskabelig uddannelse fx folkesundhedsvidenskab
- Har erfaring med sundhedsdata og registreringspraksis – gerne i relation til Sundhedsplatformen
- Har forståelse for den kliniske hverdag og arbejdsgang, så du kan agere bindeled
- Du er nysgerrig, lydhør, engageret og kan indgå i dialog og samarbejde med forskellige aktører
- Du er god til at holde overblikket, arbejde struktureret og målrettet
- Du er åben og troværdig i din kommunikation, og er i stand til at motivere og initiere forandring med en god portion vedholdenhed og selvstændighed i tilgangen til arbejdsfeltet
- Du formår at omsætte strategier og retningslinjer til klare, forståelige processer og arbejdsgange, og du kan få relevante aktører til at følge den fastlagte retning og prioriteringer.
Vi tilbyder dig:
- et spændende og udadvendt job med kontakt til mange samarbejdspartnere
- et job i en kompleks, dynamisk og meningsgivende organisation
- et tæt samarbejde med centrets afdelingsledelser og et stærkt fagligt registreringsnetværk på tværs af hospitalet
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi griner og bakker hinanden op – også når hverdagen er udfordrende
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med mulighed for deltid. Dit daglige arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, Opgang 4, 2100 København Ø.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for økonomiteamet Amalie Pedersen på mail amalie.simone.pedersen@regionh.dk eller tlf. 23 60 10 63.
Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ansøgningsfristen er mandag den 6. april 2026. 1. samtalerunde vil finde sted den 9. april og 2. samtalerunde afholdes 14 april.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via linket på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.
Om Juliane Marie Centret
Juliane Marie Centret (JMC) er Rigshospitalets højt specialiserede center for syge børn og unge, for graviditet, fødsel og fertilitet, gynækologi, vækst og reproduktion samt kirurgi på børn.
Med ca. 1500 medarbejdere fordelt på seks specialiserede afdelinger arbejder vi hver dag for at sikre, at patienter og familier får den bedste behandling og et sammenhængende forløb.
Du kan læse mere om Juliane Marie Centret på:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/Sider/default.aspx
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Amalie Simone Pedersen
amalie.simone.pedersen@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
267715 - Quick-nr.
489318 - Indrykningsdato
20-03-2026 -
Ansøgningsfrist
06-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Amalie Simone Pedersen
amalie.simone.pedersen@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
267715 - Quick-nr.
489318 - Indrykningsdato
20-03-2026 -
Ansøgningsfrist
06-04-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sekretær til Røntgenafdelingen, BFH
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
12-02-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026 -
Receptionist søges til: Ortopædkirurgisk Ambulatorium – Receptionen 333
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
11-03-2026Ansøgningsfrist
25-03-2026 -
Lægesekretær med mulighed for hjemmearbejde søges til Endoskopiafsnittet, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
09-03-2026Ansøgningsfrist
23-03-2026 -
Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Ældresygdomme, klinik på Hvidovre Hospital til fastansættelse i dagvagter 32-37 timer ugentligt
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
11-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Er du sekretær og søger du høj faglighed i et spændende kardiologisk speciale, dejlige kollegaer og et job med mange muligheder?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
24-03-2026