Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Oversygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH, Køge
Oversygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH, Køge – stærk leder med fokus på samarbejde og udvikling
Vil du være med helt fra starten og opbygge et nyt, samlet dagkirurgisk afsnit på Nyt SUH i Køge? Vi søger en ambitiøs og strategisk stærk oversygeplejerske, der sammen med afsnitsledelsen skal etablere og udvikle det dagkirurgiske afsnit i en periode med markante organisatoriske forandringer.
Om stillingen
Som oversygeplejerske får du det overordnede ansvar for drift, personale og kompetenceudvikling i det dagkirurgiske operationsområde – både i den nuværende organisering og frem mod samlingen på Nyt SUH i Køge. Sammen med afsnitsledelsen skal du planlægge, opbygge og konsolidere det nye dagkirurgiske afsnit, så det står stærkt og velfungerende ved indflytning.
Du skal:
- sætte rammerne for et professionelt, trygt og innovativt miljø med fokus på trivsel, uddannelse og høj faglig kvalitet
- deltage i planlægning, ressourceprioritering og fastlæggelse af strategiske mål i tæt samarbejde med den øvrige kliniske ledelse
- arbejde målrettet med implementering af nye arbejdsgange, strukturer og samarbejdsflader i forbindelse med opbygningen af det nye afsnit.
I sidste kvartal 2027 samles operationsfunktionerne fra Roskilde og Køge i det nye supersygehus i Køge. Her etableres dagkirurgien som en selvstændig enhed med egen afsnitsledelse og personale inden for anæstesi, operation og opvågning. Afsnittet vil omfatte 19 operationsstuer og betjene 9 specialer med standardiserede patientforløb og højt patientflow.
Din opgave
Din hovedopgave er – sammen med afsnitsledelsen – at lede opbygningen af et samlet dagkirurgisk afsnit frem mod 2027. Det indebærer, at du:
- sikrer en smidig overgang, hvor medarbejdere, kompetencer og arbejdsgange samles og udvikles i en fælles retning
- er drivende i udviklingen og implementeringen af effektive patientflows, så kapacitet og ressourcer udnyttes optimalt på tværs af funktioner
- opbygger en tydelig organisering med klare arbejdsgange, ansvarsfordeling og funktionsbeskrivelser
- styrker det tværfaglige samarbejde mellem anæstesi, operation og opvågning – både i den nuværende og kommende struktur
- arbejder systematisk med kommunikation, struktur og inddragelse, så der skabes en fælles retning på tværs af faggrupper, specialer og matrikler.
Om det nuværende afsnit
Du bliver leder for et dagkirurgisk afsnit, der i dag rummer 26 medarbejdere og 5 operationsstuer inden for ortopæd-, abdominal- og plastikkirurgi.
- Vi samarbejder tæt med den centrale operationsgang
- Anæstesipersonalet er organiseret på tværs af COP og Dagkirurgisk Afsnit, hvilket stiller krav til koordinering og samarbejde
- Medarbejdergruppen er fagligt stærk og rummer både erfarne og nyere kolleger
- Hverdagen er præget af ansvarlighed, samarbejde og fokus på fælles løsninger.
Der er et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed og udvikling. Som oversygeplejerske skal du både videreudvikle det eksisterende samarbejde og være kulturbærer i opbygningen af det nye dagkirurgiske afsnit på hospitalet i Køge.
Vi søger en leder, der:
- er uddannet operationssygeplejerske med solid erfaring fra operationsområdet
- har dokumenteret ledelseserfaring og lyst til at stå i spidsen for opbygning og forandring
- har stærke samarbejdsevner og kan sikre en tillidsfuld dialog på tværs af specialer og faggrupper
- kommunikerer tydeligt, motiverende og inddragende
- er omstillingsparat og tør udfordre det eksisterende med fokus på løsninger og fælles retning
- har et positivt mindset og arbejder målrettet for at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
- en nøgleposition i opbygningen af et nyt, stort dagkirurgisk afsnit på Nyt SUH i Køge
- gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- engagerede og kompetente kollegaer og ledelsespartnere
- et udfordrende og meningsfuldt job i en afdeling i positiv udvikling
- mulighed for løbende ledelsesmæssig sparring.
Om Anæstesiologisk afdeling
Afdelingen er fordelt med 2 intensivt afsnit, 5 operationsgange heraf 2 operationsgange med dagkirurgi, 4 opvågningsafsnit og 1 tværfagligt smertecenter på Roskilde og Køge matriklerne. Der er desuden tilknyttet 1 klinisk forskningsenhed med 35 medarbejdere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Grethe Bendixen, telefon: 47326302
Mail: gbend@regionsjaelland.dk
Cheflæge Billy Kristensen, telefon 47326301
Mail: bikri@regionsjaelland.dk
Souschef Birte Bryde Madsen, telefon: 47325039
Mail: bbso@regionsjaelland.dk
Det praktiske
Stillingen er til besættelse fra d. 1. juni 2026 eller efter aftale. Din arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist mandag d. 20. april 2026. Der afholdes samtaler d. 21. april 2026
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Grethe Bendixen
gbend@regionsjaelland.dk
47326302 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050571 - Quick-nr.
489335 - Indrykningsdato
20-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Grethe Bendixen
gbend@regionsjaelland.dk
47326302 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050571 - Quick-nr.
489335 - Indrykningsdato
20-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-04-2026