Region Hovedstaden
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske til barselsvikariat på SA1 i PAK gruppen – Bornholms Hospital
Vil du være en del af et afsnit, hvor nærvær, humor og stærkt kollegaskab går hånd i hånd med høj faglighed?
På SA1 søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat på 37 timer. Vi er et afsnit i udvikling, hvor travlhed håndteres i fællesskab – og hvor vi altid hjælper hinanden igennem dagen.
Om stillingen
PAK gruppen varetager de parenkymkirurgiske patienter, som er en bred patientgruppe og med en hverdag fuld af faglig variation. Hos os indlægges også patienter inden for: øre-næse-hals, gynækologi, og urologi. I PAK gruppen er det dine kollegaer som også varetager barselsplejen.
Det gør vores afsnit til et sted, hvor ingen dage er ens, og hvor du får mulighed for at arbejde bredt, udvikle dig fagligt og bringe din kliniske dømmekraft i spil.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af specialer, og vores tilgang er præget af faglig stolthed og stærk kollegial støtte. Som vores nye kollega bliver du en del af et afsnit med mange specialer og stor variation i hverdagen.
Erfaring med barsel eller børn er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for oplæring og du vil ikke stå alene med opgaver, du ikke er tryg ved.
Om SA1
SA1 er et alsidigt sengeafsnit, hvor vi arbejder inden for flere specialer. Afsnittet har cirka 50 medarbejdere, der er delt i to ledelsesområdet, men vi hjælper gerne hinanden på tværs, når der er brug for dette.
Vi tilbyder
- Et varmt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden – også når tempoet er højt
- Oplæring og mulighed for faglig udvikling
- En varieret hverdag i et afsnit med flere specialer
- En nærværende ledelse og der prioriterer trivsel og faglig støtte højt
Vilkår
- 37 timer ugentligt
- Weekendvagter og skiftende vagter
- 1-årigt barselsvikariat med mulighed for forlængelse
- Tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale
- Ansættelse efter gældende overenskomst
- Ansøgningsfristen er den 13. april - samtaler afholdes løbende
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Hvis du har lyst til at arbejde et sted med både faglighed, udvikling og smil – så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Og vil du vide mere så tag gerne kontakt til oversygeplejerske Christina Munch Jensen telefon: 38 67 14 55
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital -
Kontaktperson
Christina Munch Jensen
christina.munch.jensen.01@regionh.dk - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267746 - Quick-nr.
489378 - Indrykningsdato
23-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Christina Munch Jensen
christina.munch.jensen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267746 - Quick-nr.
489378 - Indrykningsdato
23-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026