Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med hjerte og overblik: Gør en forskel for de mest sårbare i vores Flexklinik
Er du en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der trives i et tværfagligt miljø, og har du lyst til at hjælpe borgere, der har svært ved at finde vej i sundhedsvæsenet? Så er det dig, vi mangler til et ca. etårigt vikariat i Flexklinikken på Holbæk Sygehus.
Hvem er vi?
Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er en velfungerende afdeling med ca. 60 engagerede medarbejdere. Vi har for nylig åbnet Flexklinikken, et almen medicinsk tilbud, der er særligt dedikeret til socialt udsatte borgere, herunder hjemløse, psykisk sårbare og personer med misbrugsproblematikker. Disse borgere har ofte komplekse udfordringer og vi arbejder målrettet på at give dem et trygt og sammenhængende forløb.
Flexklinikken arbejder for at bygge bro til sundhedsvæsenet og gøre det lettere for socialt udsatte borgere at få den hjælp og støtte, de har brug for.
Du bliver tilknyttet Flexklinikken i det daglige, hvor du arbejder tæt sammen med klinikkens læger og socialsygeplejersker. Selvom du fysisk sidder et andet sted end de øvrige sekretærer i afdelingen, bliver du en del af vores fælles sekretærteam på seks kollegaer. Teamet hjælper hinanden, deler viden og står altid klar med sparring, også når vi ikke sidder side om side.
Dine opgaver: Koordinering og nærvær
Som vores nye kollega får du en central rolle i at understøtte det kliniske arbejde og sikre, at patienterne får en god oplevelse. Dine primære opgaver bliver:
- Håndtering af henvisninger, bookinger og indkaldelser i Sundhedsplatformen.
- Telefonpasning og løbende kontakt med både patienter og samarbejdspartnere.
- Bestilling af varer, medicin, kodning, tolk, flextrafik og diverse ad hoc.
- At være med til at forme og udvikle arbejdsgangene i vores forholdsvis nye Flexklinik.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og:
- Er rutineret i brug af Sundhedsplatformen.
- Møder alle mennesker med empati, respekt og en professionel tilgang.
- Er ansvarsbevidst og trives med en hverdag, hvor opgaverne kan være alsidige og hvor man må tænke ud af boksen.
- Har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger og socialsygeplejersker, samt med interne samarbejdspartnere på sygehuset, eksterne samarbejdspartnere i kommunen og egen læge.
Hvad kan vi tilbyde?
- God introduktion og oplæring: Du får en grundig og tryg oplæring i løbet af den første måned, hvor du bliver introduceret til afdelingens arbejde, dine konkrete opgaver og Flexklinikkens daglige rutiner.
- Høj grad af fleksibilitet: Stillingen er på ca. 20 timer om ugen, men vi er meget åbne for at drøfte et lavere eller højere timetal, hvis det passer dig bedre. Vi har flekstid, så du har mulighed for at planlægge din arbejdsdag i samarbejde med teamet.
- Et meningsfuldt job: Du gør en direkte forskel for patienter, der har brug for ekstra støtte.
- Godt arbejdsmiljø: Vi har en uformel omgangstone, prioriterer trivsel og har kontor i gåafstand fra Holbæk Station.
- Udvikling: Vi vægter både faglig og personlig udvikling højt.
Praktisk information
- Ansættelse: Vikariatet ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.
- Arbejdstid: 20 timer (færre eller flere efter aftale). Stillingen er vagtfri.
- Løn: Efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Michelle Qvistgaard på tlf.: 3046 3454 for en uforpligtende snak om stillingen.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Michelle Qvistgaard
miqv@regionsjaelland.dk
59489892 - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050619 - Quick-nr.
489384 - Indrykningsdato
23-03-2026 -
Ansøgningsfrist
12-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Michelle Qvistgaard
miqv@regionsjaelland.dk
59489892 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050619 - Quick-nr.
489384 - Indrykningsdato
23-03-2026 -
Ansøgningsfrist
12-04-2026