Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Bliv introduktionslæge i intern medicin på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus, og du vil få en bred medicinsk uddannelse.

Kunne du tænke dig at være en del af en afdeling, som har en central rolle på akutsygehuset, stor ambulant aktivitet, blik for at god uddannelse gør hele forskellen for fremtidens sundhedsvæsen og ikke mindst 70 kompetente og engagerede kollegaer? Så har du nu muligheden med en introduktionsstilling hos os! 

Vi søger 4 introduktionslæger pr 1. september 2026 eller efter aftale. 

 

Vi tilbyder: 

Bred intern medicinsk erfaring med både akut og kronisk syge patienter. 

Mulighed for at ønske specialetilknytning (2 x 6 måneder). 

Mulighed for at lære basal ultralyd i form af FLUS.  

Kollegaer med fokus på uddannelse. 

Vagtfunktion i mellemvagtslaget afhængigt af dine tidligere kompetencer. 

Mulighed for i et vist omfang at have administrative og organisatoriske funktioner i afdelingen.  

 

Din arbejdsdag: 

På en typisk dag i Medicinske Sygdomme starter dagen med undervisning fra en kollega, inden du går videre til stuegang. Her vil du f.eks. i tæt samarbejde med sygeplejerske, patient og pårørende lave en god udskrivelsesplan for en geriatrisk patient, inden du til middagskonference får gennemgået dagens øvrige patienter med en speciallæge. Inden du går hjem kl 15, når du lige et smut forbi Akutafdelingen, hvor du superviserer en KBU læge i objektiv undersøgelse eller får trænet FLUS. I morgen skal du i ambulatoriet, og i overmorgen har du nattevagt sammen med et stærkt vagthold, der alle har tilstedeværelsesvagt hele døgnet. Kort sagt – du får en varieret og spændende hverdag med meget forskellige arbejdsopgaver, som du alle lærer at udføre i trygge rammer. 

 

Vi forventer: 

At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag. 

At du har færdiggjort din KBU stilling på ansættelsestidspunktet. Det gør ikke noget, at du lige nu er i gang med din KBU. 

At du byder dig til, når der er pres på afdelingen med fyldte senge og ekstra arbejdsopgaver. 

At du har fokus på at skabe fagligt flow i patientforløbene. 

At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af KBU læger og studerende og er bevidst om, at du er rollemodel for dem. 

At du altid holder en god tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kollegaer. 

At du aktivt gør en indsats for at gøre afdelingen endnu bedre bl.a. ved at lave et forbedringsprojekt i samarbejde med vores kvalitetsmedarbejdere. 

 

Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus: 

Afdelingen har uddannelse på alle niveauer: Prægraduat, KBU, introduktionsstillinger i intern medicin og hoveduddannelse i geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Desuden deltager afdelingen i uddannelsen af praktiserende læger, kardiologer og akutmedicinere. Uddannelse er højt prioriteret i afdelingen. 

I alt har afdelingen ca. 35 speciallæger og ca. 40 uddannelseslæger. 

Afdelingen har speciallæger og specialambulatorier i lungemedicin, geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. 

Læs mere om afdelingen her: https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/medicinske-sygdomme/uddannelses-og-jobsogende 

 

Om jobansøgningen og samtalen: 

Ansøgning skal være på 1 side. CV bedes struktureret efter dine kvalifikationer inden for de 7 lægeroller. Ansøgningsfristen er 24.04.2026. 

Der afholdes samtale med udvalgte ansøgere. Samtalen forventes at foregå den 13.05.2026. 

Der indhentes altid reference efterfølgende efter nærmere aftale.  

 

Løn og ansættelsesvilkår:   

Sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende overenskomst.     

Der indhentes rutinemæssigt børneattest på Sygehus Lillebælt. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Marianne Brøndum Pedersen
    Marianne.Broendum.Pedersen@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    235379
  • Quick-nr.
    489385
  • Indrykningsdato
    23-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Marianne Brøndum Pedersen
    Marianne.Broendum.Pedersen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    235379
  • Quick-nr.
    489385
  • Indrykningsdato
    23-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2026
På baggrund af dette job