Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Steno Diabetes Center Copenhagen søger læge til ph.d.-forløb inden for klinisk mikrobiom forskning
Er du læge med interesse i forskning og har lyst til at være en del af et større forskningsprojekt omkring mikrobiomet og kardiometabolisk sygdom?
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en læge til et 3-årigt fuldt finansieret ph.d.-forløb, hvor vi vil undersøge hvordan mikrobiomet interagerer med insulin- og glukosemetabolismen. Forskningsprojektet er del af det internationale Microbiome Health Initiative (MHI), der er støttet af Novo Nordisk Fonden. MHIs overordnede formål er at undersøge, om der er kausal sammenhæng mellem mikrobiomet og kardiometabolisk sygdom, herunder svær overvægt og type 2-diabetes, ved at koble den grundvidenskabelige forskning med kliniske interventionsstudier.
Forskningsprojektet
Du vil blive en del af et multicenterstudie og vil derfor arbejde tæt sammen med vores partnere i MHI-projektet, og særlig med vores samarbejdspartnere fra Amsterdam University Medical Center.
Studiet er et overkrydsningsstudie, hvor deltagerne randomiseres hhv. til perioder med aktiv behandling og placebo for at undersøge effekterne af tilskud af en galdesalt på insulin- og glukosemetabolismen i mennesker. Selve interventionsstudiet foregår på SDCC og Amsterdam University Medical Center.
Du vil blive ansvarlig for gennemførelse af forsøget herunder rekruttering, undersøgelse og fastholdelse af forsøgsdeltagere. Du vil stå for koordineringen af projektet i tæt samarbejde med den øvrige projektgruppe.
Stillingen
Vi søger person, der interesserer sig for basal, klinisk metabolisk forskning, og som har lyst og mod på at indgå i et 3-årigt fuldt finansieret ph.d.-forløb med udgangspunkt i overstående multicenterstudie. Stillingen er en del af MHI-projektet, og du vil få god mulighed for at lære både den kliniske og den basale og analytiske del af mikrobiomforskningen. Du bliver en del af en større forskningsgruppe, og vi forventer at du engagerer dig i gruppens øvrige forskningsaktiviteter. På forskningsgangen vil du arbejde tæt sammen med det øvrige forskningspersonale, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner. Du vil arbejde under vejledning af speciallæge og konstitueret forskningsleder Trine Nielsen og projektleder Mikkel Hansen.
Vi forventer, at du kan starte 1/6-26 eller snarest derefter.
Om forskningsgruppen
Kardiometabolisk forebyggelse er en forskningsgruppe under Klinisk og Translationel Forskning på SDCC, der ledes af konstitueret forskningsleder, speciallæge Trine Nielsen. Gruppen favner bredt inden for forskning i kardiometabolisk sygdom og forebyggelse, både ved detaljerede fysiologiske studier og store, tværfaglige kliniske og epidemiologiske samarbejdsprojekter. Vi har et åbent og givende forskningsmiljø med mulighed for at sætte sit eget præg på forskningen og god opbakning til gode idéer og inputs.
Om dig
For at blive ansat skal du:
- have en kandidatgrad i medicin og have dansk autorisation
- skal kunne kommunikere klart på dansk og engelsk, både på skrift og i tale
- have gode samarbejdsevner og tage aktiv del i vores kliniske aktiviteter
- kunne arbejde selvstændigt og fokuseret
- brænde for faget og være motiveret for at lære
Herudover er det en fordel, hvis du:
- har forskningserfaring og gerne erfaring med GCP
- har erfaring med databehandling eller erfaring med statistik
- har publikationer i peer-reviewed tidsskrifter.
Rekruttering og ansættelse
Motiveret ansøgning og CV samt dokumentation for gennemført uddannelse/forhåndsgodkendelse. Deadline for ansøgning: 8. april 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 16. Ansættelse under overenskomst for regionalt ansatte kliniske assistenter.
Kontaktinformationer
For nærmere information om stillingerne og projektet kontakt speciallæge Trine Nielsen (mobil 21 22 93 75; trine.nielsen.01@regionh.dk eller projektleder Mikkel Hansen; mikkel.thunestvedt.hansen.01@regionh.dk.
Om Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)
SDCC er et internationalt førende diabeteshospital i Region Hovedstaden. SDCC er specialister inden for behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelsen af sundhedspersonale inden for diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler hvert år flere end 12.000 personer med diabetes fra Region Hovedstaden og har adresse lige ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på sdcc.dk og følg Steno Diabetes Center Copenhagen på LinkedIn og Twitter.
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center -
Kontaktperson
Trine Nielsen
trine.nielsen.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267716 - Quick-nr.
489497 - Indrykningsdato
25-03-2026 -
Ansøgningsfrist
08-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Trine Nielsen
trine.nielsen.01@regionh.dk - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267716 - Quick-nr.
489497 - Indrykningsdato
25-03-2026 -
Ansøgningsfrist
08-04-2026