Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Projektmedarbejder til “Hverdagens Recovery indefra”, på Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København (PCK) søger en projektmedarbejder, med sundhedsfaglig baggrund, til et flerårigt udviklingsprojekt, med fokus på recovery og brobygning fra psykiatrisk indlæggelse til deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og sociale fællesskaber.

Stillingen er forankret i PCK og tager udgangspunkt i de psykiatriske sengeafsnit på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
 

Om projektet
“Hverdagens Recovery indefra” er støttet af Velux-fonden og har til formål at udvikle og afprøve metoder til, hvordan mennesker under indlæggelse kan få adgang til meningsfulde aktiviteter og deltagelse i livet uden for behandlingssystemet – i tæt samarbejde med en række private aktører og kommuner.
 

Dine primære opgaver
Du vil få en central rolle i den praksisnære del af projektet. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Følgeskab fra sengeafsnit til aktiviteter og sociale fællesskaber i civilsamfundet
  • Etablering og vedligeholdelse af kontakt mellem indlagte og relevante tilbud uden for psykiatrien
  • Tæt samarbejde med projektets samarbejdspartnere
  • Bidrag til udvikling og kvalificering af projektets metoder gennem praksiserfaring
  • Løbende koordinering med projektteam og kliniske enheder.
     

Arbejdet vil foregå både i og uden for hospitalet.
 

Om Psykiatrisk Center København
PCK er Danmarks største psykiatriske center. Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for voksenpsykiatrien.

Centeret er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor størstedelen af centrets funktioner (akutmodtagelse og sengeafsnit) bliver samlet i april. Derudover har centret funktioner på yderligere 7 matrikler i København, 4 affektive sengeafsnit på Frederiksberg samt et sengeafsnit og et ambulatorium på Bornholm.
 

Samarbejde og organisering
Du bliver en del af et mindre projektteam bestående af en projektleder og en projektmedarbejder med mangeårig erfaring i projektarbejde i psykiatrien, og en projektkoordinator. Teamet ledes af centerchef og chefsygeplejerske.

Dine daglige samarbejdspartnere vil være recovery-mentorer i sengeafsnit og ambulante enheder, klinisk personale i afsnittene og aktører i civilsamfundet.
 

Kvalifikationer
Vi søger en kollega, der:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller lignende)
  • Har minimum 1 års erfaring fra psykiatrien
  • Har solid erfaring med patientinddragelse
  • Har erfaring med eller stærk interesse for brobygning til civilsamfundet
  • Trives i en rolle med høj grad af selvstændighed og opsøgende arbejde.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med recovery-orienteret praksis, har arbejdet på tværs af sektorer og er vant til at navigere i komplekse organisationer.
 

Personlige kompetencer
Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan etablere tillidsfulde relationer hurtigt
  • Arbejder struktureret og vedholdende
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
  • Har blik for både det enkelte menneske og de organisatoriske rammer.

 

Vi tilbyder

  • En central rolle i et ambitiøst udviklingsprojekt
  • Mulighed for at arbejde praksisnært med recovery og deltagelse i hverdagsliv
  • Et fagligt stærkt og engageret projektteam
  • En stilling med stor grad af selvstændighed og mulighed for at præge metodeudviklingen


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en 3-årig projektansættelse, med mulighed for forlængelse, og du vil få arbejdsplads på Bispebjerg Hospitals matrikel.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026 eller tidligere, hvis muligt.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. 
 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mads Hansen Boss på tlf. 50 74 95 01 eller e-mail: mads.hansen.boss@regionh.dk

Se yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center København på www.psykiatri-kobenhavn.dk
 

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Region Hovedstadens rekrutteringssystem, senest mandag den 13. april 2026.  

Søg stillingen via linket på siden.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 23. april 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.
 

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er et ambitiøst og udviklingsorienteret center. Vi har en stor akutmodtagelse, 270 sengepladser, ambulatorier, en række specialiserede ambulatorier inkl., psykoterapeutisk ambulatorium og flere specialfunktioner samt mere end 100 forskere. På centret arbejder ca. 1400 dygtige medarbejdere, der hver dag er med til at give vores patienter en god behandling. Som en del af Københavns Universitetshospital er forskning og undervisning en vigtig del af hverdagen og understøtter vores evidensbaserede behandlingstilbud.

Lige nu er PCK på vippen til at flytte otte afsnit ind i det nye psykiatriske hospital på Bispebjerg med flotte, tidssvarende lokaler i det nye byggeri, hvor vores akutmodtagelse og fire intensive afsnit allerede ligger.
I forlængelse af dette samles 3 åbne og et lukket afsnit med i alt 53 senge på Frederiksbergmatriklen i en affektiv afdeling.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Mads Hansen Boss
    mads.hansen.boss@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267749
  • Quick-nr.
    489501
  • Indrykningsdato
    25-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Mads Hansen Boss
    mads.hansen.boss@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267749
  • Quick-nr.
    489501
  • Indrykningsdato
    25-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2026
På baggrund af dette job