Region Sjælland
Skelbakken 8, 2690 Karlslunde
Else Hus i Karlslunde søger pædagoger og Social og Sundhedsassistenter til vores boenheder
Du kommer til at arbejde på et mindre botilbud med 18 boliger fordelt på 3 bo-enheder.
Vores beboere har forskellige funktionsniveauer med meget forskellige behov for socialpædagogisk støtte, og har i varieret omfang brug for hjælp til personlig pleje. Derfor tager vores pædagogiske metoder udgangspunkt i den enkelte beboer. Vi arbejder bl.a. med Low Arousal, visuel kommunikation, struktur og KRAP.
Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor der kan opstå konflikter med og mellem beboerne. De fleste af vores beboere har sparsomt, et ikke alderssvarende eller ingen verbalt sprog, det kan betyde at kommunikation til tider kan være vanskelig. Særligt når frustrationer opstår hos beboerne kan kommunikation være uhensigtsmæssig og komme til udtryk via fysisk reaktioner fra beboerne.
Vi har det udgangspunkt, at ansvaret for løsninger altid ligger hos os, fordi konflikter opstår, når der er noget vi ikke har forstået hos beboerne, eller når strukturer og sammenhænge bliver uklare for beboerne. Vi har den grundholdning, at al adfærd er kommunikation. Derfor analyserer vi konfliktepisoderne, så vi får den bedste mulige læring til at støtte og udvikle beboernes trivsel og vores fælles arbejdsmiljø.
Hvis du kan koble dig på dette, så søger vi dig til at indgå fuldtid i den faste personalegruppe i vores bo-enheder, hvor din arbejdstid er planlagt ud fra rullende grundplaner med både dag- og aftenarbejde. Dagvagter starter typisk mellem kl. 6 og 7 og en aftenvagt kan være frem til kl. 23 - alle arbejder hver 2. weekend. Ønsker du at arbejde deltid, så skriv det i din ansøgning - det skal ikke afholde dig fra at søge.
Vi kan tilbyde
Vi vægter en god og veltilrettelagt onboarding til dig.
Du vil få engagerede kollegaer og ledere med fagligt samarbejde, opbakning og sparring. Vi er sammen om den faglige udvikling af kerneopgaven, og har altid beboernes ressourcer i centrum. Der er løbende uddannelse på Else Hus, da fælles viden og retning er vigtige værdier for os. Vi har fast faglig supervision for medarbejdergrupperne i de 3 huse med ekstern supervisor. Kort sagt får du en arbejdsplads, hvor kvalitet og udvikling prioriteres højt.
Vores forventninger til hinanden på Else Hus
Vi er fagligt bevidste og vores faglighed bringes i spil som redskab til fælles udvikling i personalegruppen. Vi bidrager konstruktivt med vores faglige refleksioner, fordi det er vigtigt, at vi udvikler vores faglighed i fællesskab.
Alle bidrager til arbejdet med handleplaner, mål og delmål og alle medvirker til at igangsætte initiativer og aktiviteter, fordi engagement smitter.
Vi bruger naturen som redskab i pædagogiske aktiviteter og vi tager alle medansvar for at beboerne og kollegaer får en god dag, fordi vi er hinandens arbejdsmiljø.
Vi er mødestabile, fordi vores tilstedeværelse er vigtigt for beboernes tryghed og trivsel.
Dine kvalifikationer
Du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse som pædagog, pædagogisk assistent eller Social og Sundhedsassistent. Gerne med erfaring fra arbejdet med voksne med autismespektrum forstyrrelser, eller lyst til at lære.
Du har erfaring med kobling mellem et struktureret miljø og relationer til og mellem beboerne. Er tydelig og anerkendende i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt og at du løbende reflekterer over egen praksis ved at give og modtage feedback
Vi ser gerne at du har kørekort (B), da arbejdet kræver kørsel til aktiviteter med vores minibusser.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Dupont på telefon 41 39 44 22 eller Lone Rasmussen på telefon 23 29 28 63 eller søge info på www.else-hus.dk.
Ansøgningsfrist; søndag d.12. april 2026 kl. 12:00, men send blot din ansøgning i dag for vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug og passende reference.
om Else Hus
Else Hus er et regionalt dag- og botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning og autisme.
Fælles for beboerne på Else Hus er, at de har behov for hjælp og støtte til alle funktioner, samt en genkendelig og forudsigelig hverdag som er tilrettelagt ud fra den enkeltes ressourcer og behov.
Else Hus ligger i Karlslunde og rummer tre selvstændige bo-enheder med plads til 6 beboere i hvert hus, vores dagtilbud, som benyttes af alle vores beboere, samt to særforanstaltninger beliggende i Lejre.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Elsehus -
Kontaktperson
Lone Rasmussen
lora@regionsjaelland.dk
23292863 - Adresse
Skelbakken 8, 2690 Karlslunde - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
050706 - Quick-nr.
489535 - Indrykningsdato
25-03-2026 -
Ansøgningsfrist
12-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Elsehus - Adresse
Skelbakken 8, 2690 Karlslunde -
Kontaktperson
Lone Rasmussen
lora@regionsjaelland.dk
23292863 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
050706 - Quick-nr.
489535 - Indrykningsdato
25-03-2026 -
Ansøgningsfrist
12-04-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Uddannet social og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til nattevagt til akut integreret afsnit i psykiatrien i de flotteste omgivelser.
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
12-03-2026Ansøgningsfrist
10-04-2026 -
Mandlig social- og sundhedsassistent til Sikringsafdelingen i Slagelse
Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
SSA med mod på medicinsk faglighed? Bliv en del af vores uovertrufne team på Endokrinologisk Afsnit 42-4!på Holbæk Sygehus!
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-02-2026Ansøgningsfrist
31-03-2026 -
Vi søger en social- og sundhedsassistent til Nefrologisk sengeafsnit
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-02-2026Ansøgningsfrist
27-03-2026 -
Social- og sundhedsassistent til SL12
Psykiatrien | Fælledvej 7, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
24-02-2026Ansøgningsfrist
07-04-2026