Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Ledende overlæge med ansvar for forskning og innovation, Nuklearmedicin, Region Sjælland
Vi ønsker at styrke forskningen ved Nuklearmedicinsk afdeling, Region Sjælland, og søger derfor en ledende overlæge, der kan være den drivende kraft i udvikling af et frugtbart forskningsmiljø for alle afdelingens faggrupper.
Tiltrædelse 1. juni 2026 eller senere efter aftale.
Nuklearmedicin er samlet organisatorisk i én regional afdeling under Sjællands Universitetshospital med afsnit i Køge og Næstved. Du vil få hovedtjenestested i Køge og udetjeneste i Næstved.
Vi er knapt 50 medarbejdere i alt, næsten ligeligt fordelt mellem de to afsnit, som begge leverer et bredt spektrum af FDG-PET-scanninger og almene nuklearmedicinske undersøgelser samt distal trykmåling og ultralyd. Vi har et stadigt fokus på det faglige niveau, som løbende evalueres og optimeres. Vi har et godt samarbejde med de henvisende kliniske afdelinger, bl.a. ved fælles deltagelse i MDT. Samtidigt sætter vi en ære i at patienterne skal føle sig velkomne, hvilket giver høj score i patienttilfredshedsundersøgelser.
Vi har en flad ledelsesstruktur, gnidningsløst tværfagligt samarbejde og solidt kollegialt sammenhold. Hos os vægter fællesskabet højt, og vi har flotte resultater for social kapital i APV.
Den forskningsansvarlige ledende overlæge skal
- Skabe et godt forskningsmiljø og oparbejde en stærk forskningskultur
- Kunne initiere og lede forsknings- og innovationsprojekter for alle faggrupper
- Sikre at afdelingens forskningsprojekter igangsættes med SUHs strategi - om forskning i det der kommer flest til gavn - for øje
- Støtte og rådgive afdelingens personale i alle faser af forskningsprojekter, fra ansøgning om tilladelse over fondsfinansiering til publicering.
- Samarbejde omkring forskning og innovation med andre afdelinger og mulige eksterne partnere
- Styrke personalets innovative kompetencer til udvikling og implementering af nye løsninger
- Bidrage til fagudvikling og kvalitet i den kliniske praksis og understøtte en evidensbaseret tilgang
- Være med til at Vælg(e) Klogt og sikre effektiv ressourceudnyttelse
- Være ansvarlig for udfærdigelse af faglige vejledninger for aftalte områder
- Deltage i undervisning af kolleger og øvrigt personale
- Indgå i den daglige drift både i Køge og i Næstved på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger i halvdelen af arbejdstiden.
Vi forventer, at du
- Er speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin
- Har bred klinisk erfaring inden for specialet og kvalifikationer som overlæge
- Har stor forskningserfaring, er Ph.D. eller dr. med. og har igangværende forskningsprojekter
- Har erfaring med forskningsledelse og -vejledning
- Kan lede forandringsprojekter og optimere arbejdsgange
- Er fleksibel med gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt teamarbejde
- Har gode kommunikative og organisatoriske evner
- Har interesse for og erfaring med undervisning
Du bedes i ansøgningen beskrive og gerne dokumentere dine kompetencer i forhold til de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser samt Professionel), da dette vil indgå i den faglige bedømmelse.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Bente Sonne
besn@regionsjaelland.dk
47325801 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Overlæge, Ledende overlæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050726 - Quick-nr.
489540 - Indrykningsdato
25-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Bente Sonne
besn@regionsjaelland.dk
47325801 - Stillingstype
Overlæge & Ledende overlæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
050726 - Quick-nr.
489540 - Indrykningsdato
25-03-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026