Region Midtjylland

AFP Sengeafsnit 10

Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus

Sygeplejerske søges til psykoseafsnit, Afdeling for Psykoser, AUH

Brænder du for psykiatri og arbejdet med mennesker med psykoselidelser? Så har vi måske stillingen for dig.

Vi kan tilbyde dig en stilling i et sengeafsnit, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling samt et godt arbejdsmiljø. Der er tale om en fast stilling med start efter aftale, 37 timer/uge med blandede vagter og weekendvagt hver 2. weekend. 

Hvem er vi?
I Sengeafsnit 10 (S10) er vi engagerede i at skabe de bedst mulige forløb for vores patienter og arbejder dedikeret med vores specialområde – psykoselidelser i forskellige former. Afsnittet har 24 sengepladser, og ingen dage er ens. Vores hverdag er præget af variation og kompleksitet, men fælles for alle dage er vores mål: at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen.

Vi arbejder ud fra en patientcentreret tilgang og har stort fokus på miljøterapeutiske metoder samt Safewards-principperne med henblik på at forebygge og reducere anvendelsen af tvang. Vi går lige så stille i gang med implementeringen af Fundamentals of Care, hvilket særligt vil angå alle sygeplejersker.

S10 har et tæt samarbejde med vores ambulatorier, Klinik 1 samt OPUS, hvilket er medvirkende til at sikre kontinuitet og sammenhæng mellem indlæggelse og opfølgning. Vores mål er at tilbyde individuelle og målrettede behandlingsforløb, der tager højde for hver patients specifikke behov og situation.

Vi er en stor og tværfaglig personalegruppe, der arbejder tæt sammen og bringer vores individuelle kompetencer ind i patientforløbene.

Introduktion og kompetenceudvikling
Uanset om du har psykiatrisk erfaring eller ej, vil du modtage en grundig introduktion til specialet og arbejdsgangene i afsnittet. Du vil blive tilknyttet en mentor, som du følges med i den første periode, hvor I arbejder de samme vagtlag. Efterhånden som du bliver fortrolig med arbejdsopgaverne, vil du få mulighed for at varetage flere selvstændige opgaver. 
Vi tilbyder et onboardingprogram over 1 år, der inkluderer samtaler med både mentor og ledelse om din udvikling og trivsel.

Som ny sygeplejerske i afsnittet vil du desuden blive tilkoblet Sygeplejefaglig Vejledning, som er planlagte møder med andre nyansatte sygeplejersker i Afdeling for Psykoser og to erfarne sygeplejersker som mødeledere. Møderne afholdes ca. én gang om måneden og løber over 10 gange, hvor man drøfter udfordrende praksisproblemstillinger, som man får sparring på. Formålet med møderne er bl.a. at sikre, at man som nyansat udvikler sine kompetencer, styrker sin faglige identitet og kendskab til praksis i Afdeling for Psykoser. Et andet formål er at styrke de sociale bekendtskaber i afdelingen som helhed, så man kender nogen i de forskellige enheder.

Vi prioriterer uddannelse og udvikling for vores sygeplejersker (i forhold til den enkeltes interesser) hele vejen igennem ansættelsen.

Som sygeplejerske varetager man psykiatrisk rådgivningstelefon i udvalgte vagter, hvor den er eneste opgave. S10 har desuden opgaven med at anvise pladser til akutte og planlagte indlæggelser i aften, nat og weekender.

Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst, men stillingen kan søges ved forventet afslutning af uddannelse indenfor de næste måneder.

Ansøgningsfrist: 28. april 2026. 
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Una Burchhardt på 7847 1670.

Se desuden stillings- og funktionsbeskrivelse for sygeplejersker i Afdeling for Psykoser.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Una Signe Zacho Burchhardt
    7847 1670
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64570
  • Quick-nr.
    489590
  • Indrykningsdato
    26-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Una Signe Zacho Burchhardt
    7847 1670
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64570
  • Quick-nr.
    489590
  • Indrykningsdato
    26-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Forberedelse og Opvågning Øst 2, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
14-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker søges til Intensiv Øst 1, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinisk udviklingssygeplejerske til Dagkirurgien, Regionshospitalet Horsens.

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
04-03-2026

Ansøgningsfrist
07-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til fast stilling på Neurointensiv Rehabilitering også kendt som Intensiv/NISA, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg til ansættelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.

Regionshospitalet Silkeborg  |  Falkevej 3, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til afsnit for Forberedelse og Opvågning

Regionshospitalet Silkeborg  |  Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske

Opslået
20-03-2026

Ansøgningsfrist
03-04-2026