Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Overlæge/speciallæge til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital
Vi søger to speciallæger i et relevant speciale, som brænder for akutmedicin.
Kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk og spændende Akutmodtagelse? Så er du måske vores nye kollega!
Vi tog vores nye Akutmodtagelse i brug i december 2024. Akutmodtagelsen er central i fht modtagelse, stabilisering og håndtering af alle akutte patienter, der ankommer til Hvidovre Hospital.
Hver døgn modtager vi ca. 260 akutmedicinske patienter fordelt på skadestue (ca. 100), vurderingspatienter (ca. 60) og indlæggelser (ca. 100) - patienter vi ser i samarbejde med de respektive specialer på hospitalet, da vi er organiseret som en hybridmodel.
Vi har indført en bagvagtsfunktion med speciallæger, der har tilstedeværelse 24/7/365. Bagvagtsfunktionen bliver understøttet af velfungerende tværfaglige teams, som hjælper med at styre visitation, flow og logistikken i en travl afdeling.
I starten af 2026 er der blevet oprettet en ”internmedicinsk vagt” (IMV) bemandet med bagvagter fra de medicinske specialer mhp. supervision af YL i tidsrummet 16-23. Fra 2027 udvides tidsrummet til 16-08. Ordningen blev indført 4.1.2026, og erfaringerne er gode både for de Yngre Læger, men også for den fungerende BV.
Afdelingen deltager i uddannelse af speciallæger i akutmedicin og er normeret til 4 Introduktionslæger samt 8 hoveduddannelseslæger.
Dine arbejdsfunktioner
Som overlæge/speciallæge refererer du administrativt og lægefagligt til cheflægen i Akutmodtagelsen. Vi forventer, at du er med til at sikre og udvikle patientforløb af høj kvalitet og høj faglig standard. Du vil løbende blive inddraget i arbejdet omkring organisering og implementering af arbejdsgange i vores nye Akutmodtagelse, som en del af et akutmedicinsk team, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre de gode patientforløb.
Vi forventer at du:
- Er speciallæge i f.eks. akutmedicin eller et for Akutmodtagelsen relevant speciale. Specialet er ikke et kardinalpunkt, motivationen er altafgørende.
- Er god til at kommunikere og samarbejde på tværs.
- Har erfaring med at lede behandlingsteams og kunne styre patient flow.
- Har evner og lyst til selvstændigt at vurdere patienter samt at skabe sikre og hurtige patientforløb.
- Holder af at undervise og supervisere yngre kolleger.
- Indgår i afdelingens vagthold.
- Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Et hospital og en afdeling med store visioner og planer på akutområdet.
- En fagligt udfordrende, men også travl arbejdsplads.
- Mulighed for faglig sparring.
- Mulighed for deltagelse i forskning på akutområdet - det kliniske arbejde har dog højest prioritet.
- En afdeling, hvor der er fokus på det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
- Opnå speciallægeanerkendelse i akutmedicin.
Arbejdsopgaver
- Deltage i den daglige behandling af patienter indlagt i Akutmodtagelsen.
- Deltage i den daglige behandling af patienter i det skadeambulante afsnit.
- Deltage i den daglige behandling af patienter i vurderingssporet.
- Modtagelse, triage, undersøgelse, behandling samt visitation af akutte patienter.
- Undervise og vejlede læger, sygeplejersker og øvrige personale i Akutmodtagelsen.
- Være rollemodel for Akutmodtagelsens læger, sygeplejersker og øvrige personale.
- Vejlede og rådgive patienter og pårørende.
- Medvirke til udvikling af og implementering af nye tiltag i vores Akutmodtagelse.
Arbejdstilrettelæggelse
Stillingerne er fuldtidsstillinger.
Som speciallæge indgår du i bagvagtsfunktion.
Der planlægges med:
• Dagstjeneste.
• Weekendtjeneste ca. hver 4. uge enten fra kl. 8-17 og/eller 9-16 eller AN.
• Bagvagtsfunktion med tilstedeværelsevagt på hverdage ca. 2 pr mdr. (kl. 15.30-08.30)
Der vil være funktion i alle afdelingens spor (skadesporet, vurderingssporet samt indlæggelsessporet).
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Løn
Forhandles i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Ved henvendelse til
Cheflæge Christian Rasmussen tlf 21 24 83 41
Ledende overlæge Iben Rokkedal tlf. 20 56 66 38
Ledende overlæge Dan Bruun Volder tlf. 24 34 49 13.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 20. april 2026.
Samtale efter aftale.
Tiltrædelse
Forventet tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Christian Erik Rasmussen
Christian.rasmussen.02@regionh.dk
21248341 - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267820 - Quick-nr.
489607 - Indrykningsdato
26-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Christian Erik Rasmussen
Christian.rasmussen.02@regionh.dk
21248341 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267820 - Quick-nr.
489607 - Indrykningsdato
26-03-2026 -
Ansøgningsfrist
20-04-2026