Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Læge søges til ph.d.-projekt om ny medicinsk behandling af patienter med alkoholafhængighed

Vi søger en læge til et 3-årigt randomiseret klinisk ph.d.-studie, hvor effekterne af xanomeline/trospium klorid (Cobenfy®) på alkoholforbrug og alkohol cue-induceret aktivering i hjernens belønningscenter undersøges på forsøgsdeltagere, som opfylder de diagnostiske kriterier for alkoholafhængighed. Dette har ikke været undersøgt tidligere i kliniske studier. Deltagerne vil blive randomiseret til behandling med xanomeline/trospium klorid eller placebo, og følges over en 16-ugers periode. I perioden vil deltagerne få foretaget kliniske- og parakliniske undersøgelser samt MR-hjernescanninger.
Studiet er finansieret af en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
 

Vi tilbyder
Du vil blive en del af et levende forskningsmiljø med andre ph.d.-studerende, forskningssygeplejersker, medicinstuderende og erfarne forskere på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg-matriklen. Vi er en erfaren gruppe, som i mange år har lavet kliniske GLP-1 skizofreni studier, kliniske alkohol interventionsstudier med GLP-1 stoffer, psilocybin, og virtual reality. For nuværende har vi kliniske studier kørende med GLP-1 og dobbeltdiagnosepatienter, samt et GLP-1 cannabis studie som skal til at opstarte snarest. 

I løbet af ph.d.-forløbet vil du opnå indgående kendskab til patienter med alkoholafhængighed, og du vil du tilegne dig viden inden for den underliggende neurobiologi samt opnå erfaring med funktionel MR-skanningsteknik. Inden studiestart vil du skulle færdiggøre forsøgsprotokol og indhente nødvendige myndighedsgodkendelser.  Du vil skulle drive rekruttering og undersøgelse af patienterne, analysere data og udfærdige videnskabelige artikler. Dette under vejledning af erfarne forskere i gruppen samt forskere fra ind- og udland, med stor erfaring inden for feltet. Du vil skulle stå for den daglige drift af projektet i samarbejde med vores erfarne projektsygeplejersker samt scholarstuderende. Selve MR-skanningen varetages af NRU på Rigshospitalet.  Det vil i løbet af studietiden være muligt at deltage i mindst en international kongres samt have forskningsophold i et andet laboratorium i Danmark eller i udlandet
 

Hvem er vi
Vi er en forskningsgruppe på ca. 35 personer lige fra medicinstuderende til professor. Vi holder temadag to gange om året og har tradition for at hjælpe hinanden. Der er en række ph.d.-studerende ansat i forskningsgruppen, som du vil få mulighed for at sparre med.
Vi arbejder med præklinisk og klinisk forskning inden for psykiatriske lidelser. Den kliniske forskning er centreret omkring afhængighed af alkohol eller euforiserende stoffer samt omkring metabole forstyrrelser hos patienter med skizofreni. Vi har flere studier kørende, hvor vi arbejde med farmakologisk intervention ved alkohol- og stofafhængighed. Den prækliniske forskning er fokuseret på at afdække neurobiologiske forhold ved psykiatriske lidelser.
 

Hvem søger vi?
Da studiet involverer rekruttering og undersøgelse af patienter diagnosticeret med alkoholafhængighed, er psykiatrisk erfaring en fordel, og gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber er en forudsætning. Som ph.d.-studerende vil du være den primære person til at varetage rekruttering og rating af forsøgspersonerne, ligesom du vil være den der skriver ansøgninger til relevante myndigheder vedr. studiet. Vi søger en person, som er målrettet, energisk og fokuseret på at få projektet i mål. Derudover søger vi én som værdsætter en god kop kaffe, faglige diskussioner og en social arbejdsplads.

Vi ser også gerne;

  • At du er en holdspiller, og ikke er bange for at spørge om hjælp
  • Er indstillet på at kliniske studier kræver daglig tilstedeværelse
  • At du arbejder struktureret og organiseret
  • At du går til projektet med energi og engagement
  • At du har interesse for forskning og nytænkning

 

Ansøgningsprocedure
Du bedes via linket sende din motiverede ansøgning, samt CV med oplysninger om uddannelse, eksamenskarakter, hidtidige ansættelser, evt. tidligere forskningserfaring og publikationer eller andre kvalifikationer.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til hovedvejleder, professor, overlæge, dr.med. Anders Fink-Jensen (anders.fink-jensen@regionh.dk), 22755843.

Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2026 eller snarest derefter.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ansøgningsfristen er 13. april 2026

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 23. og 24. april.


Om Psykiatrisk Center København (PCK)
PCK er Danmarks største psykiatriske center med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse. Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med otte professorer og mere end 100 forskere. PCK har i alt cirka 1300 medarbejdere, har årligt cirka 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Anders Fink-Jensen
    anders.fink-jensen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267843
  • Quick-nr.
    489647
  • Indrykningsdato
    27-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Anders Fink-Jensen
    anders.fink-jensen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267843
  • Quick-nr.
    489647
  • Indrykningsdato
    27-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Yngre læge med interesse for at kombinere somatik og psykiatri søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 36, 2750 Ballerup
Læge & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
13-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overvejer du en introduktionsstilling i psykiatri? - Vi hjælper dig gerne på vej på Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 Købehavn S
Læge & Introduktionsstilling  |  Psykiatri

Opslået
26-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Postdoctoral fellow to work as a part of a collaborative research program in structural variation and psychiatric genetics

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Læge & Forsker  |  Psykiatri

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
07-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

2 Læger søges til 1-årig uklassificeret stilling på Psykiatrisk afdeling på Bornholm

Psykiatrisk Center Bornholm  |  Helsevej 3, 3700 Bornholm
Læge  |  Psykiatri

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
15-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Læge til Psykiatrisk Center Amager - Er du nysgerrig efter at lære mere om psykiatri?

Psykiatrisk Center Amager  |  Hans Bogbinders Alle 3, 2300 Købehavn S
Læge & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
29-03-2026