Region Syddanmark
Gl Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Sygeplejerske til botilbudsteamet i Psykiatrien i Esbjerg
Vil du arbejde selvstændigt, tæt på borgerne og være en del af et lille, stærkt psykiatrisk team?
I Botilbudsteamet i Psykiatrien i Esbjerg får du mulighed for at bruge din erfaring i meningsfulde, sammenhængende forløb, hvor relationer, faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd.
Botilbudsteamet er etableret som led i regeringens 10‑årsplan for psykiatrien og findes på alle psykiatriske afdelinger. Her i Esbjerg er botilbudsteamet organisatorisk placeret i Psykiatrisk i Akutmodtagelse på Gl. Vardevej.
Tilbuddet er målrettet borgere over 18 år, som bor på socialpsykiatriske botilbud og har komplekse psykiske problemstillinger og behov for både psykiatrisk behandling, socialpsykiatrisk indsats og tæt koordination på tværs af sektorer.
Lyder det som noget for dig?
Vi har en ledig stilling, som vi ønsker besat 1. juni 2026 eller efter aftale.
Om jobbet
Botilbudsteamet er et ambulant udekørende team, der yder psykiatrisk behandling til borgere med svær og kompleks psykisk sygdom.
Som sygeplejerske i teamet får du en central rolle i borgernes forløb og stor faglig selvstændighed. Dine opgaver vil blandt andet være at:
-
Vurdere borgerens behov for psykiatrisk behandling og eventuelt intensiveret indsats
-
Være fast kontaktperson for borgere tilknyttet teamet
-
Varetage psykiatrisk medicinsk behandling, herunder medicingennemgang samt observation af effekt og bivirkninger
-
Udføre somatiske undersøgelser og psykiatriske risikovurderinger
-
Udarbejde behandlings- og kriseplaner i samarbejde med borger og samarbejdspartnere
-
Understøtte, at borgeren modtager relevante sundhedstilbud i tæt samarbejde med botilbuddene
-
Yde sundheds- og psykiatrifaglig sparring og rådgivning til personalet på botilbuddene
-
Koordinere indsatser på tværs af sektorer for at sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene
-
Planlægge og deltage i netværksmøder med botilbud, pårørende og øvrige aktører
Du arbejder selvstændigt men aldrig alene. Teamet prioriterer faglig sparring og fælles refleksion højt.
Sådan oplever vores samarbejdspartnere arbejdet i botilbudsteamet:
”Botilbudsteamet er en vigtig samarbejdspartner for os som sengeafsnit. Vi har i den korte tid botilbudsteamet har været etableret, oplevet at de patienter teamet har været omkring, har fået et betydeligt bedre forløb og forbedret livskvalitet. Teamet har sørget for at vi som samlet psykiatri har fået et endnu bedre samarbejde med botilbuddene. Derudover er teamet nogle fantastiske personer, hvor det gode samarbejde ligger i deres grundsten. (...)” (Tenna, oversygeplejerske afsnit A)
Vi ønsker os
Vi søger en sygeplejerske, som motiveres af at gøre en reel forskel for mennesker med svær psykisk sygdom.
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring med psykiatri og gerne specialuddannelse i psykiatri
-
Har interesse for og kendskab til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
-
Kan skabe overblik og struktur i komplekse borgerforløb
-
Respekterer forskellige fagligheder og ser samarbejde som en styrke
-
Er fleksibel og åben for at tænke nye løsninger, når det gavner borgeren
-
Har lyst til at dele din psykiatrifaglige viden med medarbejdere på botilbud
-
Trives med dagarbejde på hverdage
-
Kan se dig selv i et lille team med tæt samarbejde og høj faglighed
Vi tilbyder
-
En spændende og meningsfuld stilling i et lille, specialiseret team
-
Stor faglig selvstændighed og mulighed for at præge indsatsen
-
God tid til opgaverne og den enkelte patient
-
Tæt samarbejde med engagerede kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
-
Dagarbejde på hverdage med god balance mellem arbejde og privatliv
-
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet kan aftales
-
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til at søge stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sanne Schelle Bak på telefon 99 44 67 06.
Der indhentes straffeattest og du skal have et gyldigt kørekort.
Klik på den grønne ansøgningsknap for at sende din ansøgning til os.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 19. april 2026
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 24. april 2026
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg -
Kontaktperson
Susanne Schelle Bak
ssb@rsyd.dk - Adresse
Gl Vardevej 101, 6715 Esbjerg N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235466 - Quick-nr.
489655 - Indrykningsdato
27-03-2026 -
Ansøgningsfrist
19-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg - Adresse
Gl Vardevej 101, 6715 Esbjerg N -
Kontaktperson
Susanne Schelle Bak
ssb@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235466 - Quick-nr.
489655 - Indrykningsdato
27-03-2026 -
Ansøgningsfrist
19-04-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Har du øje for detaljen og blik for helhedsorienterede patientforløb? Så er det måske dig vi søger.
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
26-03-2026Ansøgningsfrist
23-04-2026 -
Udskrivelseskoordinator til Urinvejskirurgisk Sengeafsnit
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
26-03-2026Ansøgningsfrist
15-04-2026 -
Sygeplejerske til Almenteam i Lokalpsykiatri Vejle
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
10-03-2026Ansøgningsfrist
31-03-2026 -
Sygeplejersker til Afsnit for Ældresygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Sydvang 1, 6400 Sønderborg
SygeplejerskeOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
30-03-2026 -
Er du sygeplejerske eller en erfaren social- og sundhedsassistent, så bliv en del af vores tværfaglige team i Medicinsk Ambulatorium for Nyre, Diabetes, Hormon, Overvægt og Diætister
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
17-03-2026Ansøgningsfrist
15-04-2026