Region Midtjylland

Psyk Psykiatrisk Klinik Randers

Østervangsvej, 28, 8930 Randers

Ledende overlæge til Klinik Randers

Ledende overlæge til Klinik Randers

Vær med til at lede udviklingen af fremtidens ambulante psykiatri

Brænder du for at udvikle psykiatrien i et strategisk og fremadrettet perspektiv? Har du lyst til at omsætte 10-årsplanens ambitioner om bedre sammenhæng, tidlig indsats og højere kvalitet til konkret klinisk praksis?

Så er stillingen som ledende overlæge i Klinik Randers en unik mulighed for at sætte retning for den ambulante psykiatri – i tæt samarbejde med hospitalets øvrige funktioner og med stærk ledelsesmæssig opbakning.

Om Klinik Randers

Psykiatrisk Klinik Randers er en del af Regionshospitalet Randers, Psykiatri. Klinikken arbejder målrettet med at understøtte gode patientforløb og tværsektorielle samarbejder i en fælles strategisk retning. Klinik Randers har et tæt samarbejde med kommunale indsatser og regionale og kommunale psykiatriske bo-institutioner. 

Vi arbejder teambaseret med kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i behandling som de bærende principper. Klinikken er organiseret i specialiserede teams:

  • Team for affektive lidelser 
  • Team for psykose (herunder OPUS tilbud)
  • Team for personlighedsforstyrrelser
  • Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling 
  • Team for organiske lidelser 
  • Team for retspsykiatri
  • Team psykiatrisk udredning 

Der er tilknyttet speciallæger og uddannelseslæger til de enkelte teams. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med sengeafsnittene om det gode patientforløb. 

En central rolle i integration og realisering af 10-årsplanen

Som ledende overlæge indgår du i arbejdet med at skabe en fælles strategisk retning, ensartede faglige standarder og en stærk kultur på tværs af matrikler. Udvikling, kvalitet og implementering af 10-årsplanen sker i et samlet perspektiv, hvor klinikker og sengeafsnit understøtter hinanden i sammenhængende patientforløb.

Du indgår i en delt ledelse med en erfaren oversygeplejerske og en ledende specialpsykolog, hvor I sammen udgør klinikkens ledelsesteam. I dette samarbejde får du en central rolle i at lede udvikling og forandring i klinikken samt styrke integrationen mellem ambulante tilbud og sengeafsnit. Du bidrager til at sikre en ensartet høj faglig kvalitet på tværs og arbejder med at omsætte strategiske målsætninger til meningsfuld praksis for både medarbejdere og patienter.

Derudover har du en vigtig funktion i at understøtte sammenhængen mellem ambulant og stationær psykiatri samt styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Du bidrager også til kapacitetsstyring, fortsat udvikling og et bæredygtigt arbejdsmiljø.

Du bliver samtidig en del af den samlede ledergruppe i Regionshospitalet Randers, Psykiatri, med tæt dialog og løbende sparring med afdelingsledelsen.

Uddannelse og supervision i fokus

Klinik Randers har et aktivt uddannelsesmiljø med uddannelseslæger, hvor læring, supervision og sparring er en naturlig del af hverdagen. Seneste inspektorrapport fremhæver blandt andet:

  • Et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • Systematisk supervision og kvalificeret feedback
  • Medinddragelse i udviklings- og forbedringsprocesser
  • En kultur præget af tryghed, engagement og ansvar for egen læring
  • Høj psykologisk tryghed 

Inspektorerne konkluderede blandt andet: 

Generelt oplevede inspektorerne en afdeling med meget stort fokus på uddannelse og en forbilledlig holdånd i forhold til at bidrage til afdelingens udvikling og til trivsel og læring.”

Inspektorrapporten kan læses her:  02_okt_2025__nord__psykiatrien_i_region_midtjylland__regionspsykiatrien_randers__psykiatri__rapport.pdf

Vi kan tilbyde

  • En klinik med høj faglighed og en stærk tværfaglig kultur
  • Engagerede og kompetente medarbejdere i et solidt lægefagligt og tværfagligt miljø
  • Et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og høj psykologisk tryghed
  • En spændende transformationsopgave med mulighed for at præge udviklingen i 10-årsplanen
  • Fokus på uddannelse, supervision, kompetenceudvikling og ledelsesmæssig sparring

Vi søger en ledende overlæge, der

  • Er speciallæge i psykiatri med bred almenpsykiatrisk og gerne ambulant erfaring
  • Har erfaring med – eller tydelig motivation for – ledelse og udvikling af tværfaglige teams
  • Kan arbejde strategisk og organisatorisk og samtidig bevare et sikkert overblik over driften
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og en anerkendende, tydelig og inddragende ledelsesstil
  • Har blik for tværfagligt samarbejde og kan skabe fællesskab om udviklingsprojekter og sammenhængende patientforløb

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Om Regionshospitalet Randers, Psykiatri 

Regionshospitalet Randers, Psykiatri har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov samt Nord- og Syddjurs Kommuner med et befolkningsunderlag på ca. 226.000 borgere. Afdelingen består af tre sengeafsnit og to ambulante klinikker. 

Vil du vide mere: Psykiatri - Regionshospitalet Randers 

 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Cheflæge Inger Brødsgaard på telefon 5116 9490 / mail inbroe@rm.dk eller Chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på telefon 2033 1784 / mail tinehn@rm.dk.

 

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 12. maj 2026. 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Inger Brødsgaard
    INBROE@rm.dk
    51169490
  • Adresse
    Østervangsvej, 28, 8930 Randers
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    64622
  • Quick-nr.
    489669
  • Indrykningsdato
    27-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Østervangsvej, 28, 8930 Randers
  • Kontaktperson
    Inger Brødsgaard
    INBROE@rm.dk
    51169490
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    64622
  • Quick-nr.
    489669
  • Indrykningsdato
    27-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Genopslag: Psykiatrien i Hospitalsenhed Midt søger en ledende overlæge til Klinik for Akut Psykiatri

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ledende overlæge  |  Psykiatri

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
06-04-2026