Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

På Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er en stilling som ledende overlæge med ansvar for det perioperative område og sammedagskirurgien ledig til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale.

Nordsjællands Hospital er et akut hospital i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 560 senge, Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløbstankegangen m.h.p. øget patienttilfredshed, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I efteråret 2027 forventes det, at vi flytter hele hospitalet ind i Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der er planlagt et nyt intensiv- og intermediær afsnit med i alt 20-24 senge og en operationsgang med 25 stuer, så alle de fire nuværende operationsgange, opvågningsafsnit og sammedagskirurgi bliver samlet et sted.

Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og kollegaer dedikeret til supervision og uddannelse af yngre kollegaer.

Stillingen:

I samarbejde med de to oversygeplejersker i området skal du være ansvarlig for det perioperative område samt vores sammedagskirurgi. Områderne skal ledes i samarbejde med lægerne på operationsgangene inklusive lægerne fra de fire skærende specialer (ortopædkirurgi, kirurgi, gynækologi og obstetrik samt øre-næse-halskirurgi). Det er hospitalets ambition at 70-80 % af alle elektive kirurgiske indgreb skal være sammedagskirurgiske, og omlægningen er i fuld gang.

Du skal som speciallæge være fagligt inspirerende, en dygtig kommunikator og initiativrig, samt være god til at samarbejde med alle faggrupper også på hospitalets øvrige afdelinger og især de skærende specialer. Vi lægger meget vægt på velplanlagte patientforløb i samarbejde med de andre afdelinger på hospitalet. Du forventes endvidere at indgå i undervisningen af de yngre læger. Du indgår i afdelingens bagvagtslag i en ca. 8 skiftet tilstedeværelsesvagt. Der er fire speciallæger/1. reservelæger i vagt: En på operationsgangen samt to på intensiv- og intermediær afsnittet. Endelig er der en speciallæge i vagt på Akutlægebilen. Primært den der kører fra Nordsjællands Hospital i døgndrift. Der er også en reservelæge i tilstedeværelsesvagt, primært på operationsgangen. 

Du vil indgå i ledergruppen med afdelingsledelsen, i alt tre ledende overlæger og otte oversygeplejersker.

Du skal være med til at:

  • sikre et godt samarbejde med afdelingens øvrige afsnit samt andre afdelinger
  • bidrage til en høj patienttilfredshed og sammenhængende patientforløb i øvrige afsnit
  • bidrage til patientsikkerhedsarbejdet
  • sikre et godt arbejdsmiljø
  • deltage i undervisningen af de yngre læger og studenter

Vi forventer du har dokumenteret erfaring med ledelse, meget gerne med sammedagskirurgi og perioperative afsnit samt erfaring med at implementere forandringer.

Om Anæstesiologisk Afdeling:

Afdelingen varetager alle ydelser indenfor specialet anæstesiologi på Nordsjællands Hospital, hvilket primært dækker:
Anæstesi og operation samt sterilcentral: Ca. 18000 anæstesier forventes i 2026 herunder anæstesi til CT- og MR-skanning, DC-konvertering, botox, pvk og blodprøver til børn samt ECT-behandling i Psykiatrisk Afdeling.

Udgående funktion på Frederikssund hver dag for to speciallæger i dagtiden. Den ene er faglig leder af sammedagskirurgien med tre stuer.

Perioperativ: Her håndteres såvel præ- som postanæstesiologiske patientforløb. Du er driftsansvarlig for den lægefaglige del.
Intensiv/intermediær terapi: Et intensiv afsnit med 9 senge med selvstændigt behandlingsansvar med ca. 600 patientforløb om året. Afsnittet har udgående funktion i form af Mobilt Akut Team. Derudover har intermediær afsnit (IMA) 10 senge, der modtager patienter fra hospitalets øvrige specialer, men organisatorisk hører under Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingen døgndækker IMA med en anæstesiolog hvis primære opgave er visitation af patienter til afsnittet og samtidig bidrager vi med anæstesiologisk kompetence ved akut behov.  
Præhospital terapi: Regionens ALB Nord er tilknyttet afdelingen i selvstændigt vagtlag, der dækker ca. 70 % af vagterne der. Bilen ledes af Den Præhospitale Virksomhed.

Sammedagskirurgi: I dagkirurgien opereres der aktuelt på ca. 10 stuer dagligt, fordelt på de fire operationsgange. Patientforløbene planlægges i nært samarbejde med alle de skærende specialer.

Afdelingens forskningsenheder ledes af 2 professorer (anæstesi og intensiv). Der er i øjeblikket tilknyttet 5-6 ph.d.-studerende. Særlig prioriteret er klinisk forskning indenfor anæstesi/perioperativ terapi, herunder specielt regional anæstesi og luftvejshåndtering samt intensiv terapi, især sepsis/septisk chok og akut nyresvigt herunder biomarkører for akut nyresvigt.

Endelig varetager afdelingen alle dele af den anæstesiologiske speciallægeuddannelse samt undervisning i klinisk anæstesi ved Københavns Universitet.

Medarbejderantallet er ca. 420, heraf ca. 65 læger (ca. 25 overlæger og 15 afdelingslæger).

Der er som anført et vagtlag for yngre læger og fire døgndækkende speciallæge vagtlag inkl. ALB Nord, samt supplerende dagtjeneste i weekender for speciallæger. Det gennemsnitliglige antal vagter for den ledende overlæge kan aftales.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen, jf. Region Hovedstadens vejledning: ’Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger’.

Ansøgningsprocedure

Stillings- og funktionsbeskrivelse er under udarbejdelse. Yderligere information kan fås hos cheflæge Lars Steen Jakobsen, Anæstesiologisk Afdeling på tlf. 24786398 eller e-mail lars.steen.jakobsen@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 9.april

Samtaler forventes afholdt i uge 17 om eftermiddagen.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
    Mette.Katborg@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    267909
  • Quick-nr.
    489785
  • Indrykningsdato
    30-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
    Mette.Katborg@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    267909
  • Quick-nr.
    489785
  • Indrykningsdato
    30-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2026
På baggrund af dette job