Anæstesi: Læger, Hobro
Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
Overlæge/afdelingslæge stilling Anæstesi og Intensiv, Aalborg Universitetshospital – Hobro Sygehus samt Hospitalsbyen
Har du kompetencer og interesse indenfor abdominal kirurgisk, urologisk samt gynækologisk anæstesi, så har du nu mulighed for at søge denne spændende stilling, som er ledig fra 01.06.26 eller efter nærmere aftale.Om afdelingen:
Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital dækker alle aspekter af anæstesi, intensiv medicin, præhospital akut lægebil og smertebehandling på matriklerne i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø.
Afdelingen består for nuværende af omkring 78 speciallæger og 24 læger under hoveduddannelse i anæstesiologi. Med 5 intensive afdelinger, 30 senge og 2.500 årlige indlæggelser samt ca. 40.000 anæstesier årligt er Anæstesi og Intensiv en central del af Aalborg Universitetshospital.
Den lægelige ledelse varetages af cheflægen og i alt 6 ledende overlæger med ansvar for forskellige fag- og funktionsområder. Der er fokus på en tydelig og retningsgivende ledelse med gennemsigtighed, inddragelse, engagement, samspil og dialog. Vi brænder for de fælles løsninger, og succes er, når vi lykkes sammen.
Afdelingen har desuden et stærkt fokus på faglig udvikling, forskning og uddannelse. Der er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi og 3 kliniske lektorater med ansvar for de lægestuderendes forløb. Forskningsenheden for Anæstesi og Intensiv sikrer forskningen indenfor anæstesiologiens fire søjler og er ledet af professoren sammen med 5 speciallæger i deltids postdoc-stillinger. Anæstesi og Intensiv har desuden undervisnings- og uddannelsesforpligtelser, der omfatter læger under hoveduddannelse og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger.
Anæstesi og Intensiv bidrager tillige ind i Den Præhospitale Virksomhed til driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland.
Specialet er, ligesom resten af Universitetshospitalet, involveret i planlægningen af udflytning til Hospitalsbyen, og står derfor midt i en spændende udvikling. Der er rig mulighed for at være med til at tegne og påvirke vores nye arbejdsplads.
Fagområdet:
Den dagkirurgiske funktion i Hobro håndterer aktuelt primært elektive abdominalkirurgiske patienter, men der forekommer også i mindre omfang elektiv gynækologi og plastikkirurgi. Der er tale om en bred dagkirurgisk patientpopulation, der håndteres på en veletableret operationsgang.
Den lægelige ledelse af funktionen i Hobro falder under Anæstesiafsnit 2A, som i Hospitalsbyen varetager anæstesi til abdominalkirurgi, urologi, gynækologi og obstetrik samt har ansvar for børneanæstesi og fødegang.
Vi mangler en anæstesiologisk speciallæge med interesse for dagkirurgisk anæstesi til at besætte en stilling med tjeneste i Hobro og Hospitalsbyen, hvor tilknytningen vil være til Anæstesiafsnit 2A.
Hvem søger vi:
Vi ønsker at ansætte en speciallæge med:
- Interesse for dagkirurgisk anæstesi
- Kompetencer inden for abdominal kirurgisk, urologisk og gynækologisk anæstesi.
- Ønske om at deltage i udviklingen af den dagkirurgiske funktion i Hobro og bidrage til sammenhængen med funktionen i Hospitalsbyen.
- Fokus på at skabe resultater gennem samarbejde og respekt for afdelingens værdier og eksisterende strukturer.
- En aktiv tilgang til faglig udvikling, forskning og tværprofessionelt samarbejde.
- En arbejdsplads med et fantastisk engageret personale, hvor alle tilstræber et miljø med høj trivsel og faglighed.
- Teamsamarbejdet i centrum og patienten i fokus.
- Stor forståelse for hinandens opgaver og vægt på, at alle har en god arbejdsdag.
- Prioriteret tværprofessionelt samarbejde med tværfaglige møder for at sikre optimalt samarbejde og behandling.
- Årligt rådighedsbeløb til efteruddannelse på kr. 28.445 for overlæger/kr. 29.688 for afdelingslæger.
Der vil være tjeneste på vores matrikel i Hobro (primært ansættelsessted) og i Hospitalsbyen.
Arbejdsplanlægning:
Der tilstræbes størst mulig medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver.
Den dagkirurgisk funktion består af dagtjeneste eller senvagter på matrikel Hobro samt på Hospitalsbyen. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.
Den dagkirurgiske funktion er lukket i ferier og på helligdage. I disse perioder vil tjenesten forrettes i Hospitalsbyen.
Ansøgning:
Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi meget gerne modtage din motiverede ansøgning.
Du skal i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller.
Ansøgningen vedlægges kopi af curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Publikationerne rekvireres såfremt dette måtte ønskes.
Ansøgningsfrist er 16.04.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 17
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 á 27.06.2005).
Vil du vide mere
Oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Sisse Anette Thomassen, tlf. 50 96 80 76 eller e-mail siat@rn.dk eller ledende overlæge Kasper Gymoese Berthelsen tlf. 41467580 eller e-mail kasper.berthelsen@rn.dk
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Kasper Berthelsen
kasper.berthelsen@rn.dk
41467580 - Adresse
Stolbjergvej 8, 9500 Hobro - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
22345 - Quick-nr.
489828 - Indrykningsdato
31-03-2026 -
Ansøgningsfrist
16-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Stolbjergvej 8, 9500 Hobro -
Kontaktperson
Kasper Berthelsen
kasper.berthelsen@rn.dk
41467580 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
22345 - Quick-nr.
489828 - Indrykningsdato
31-03-2026 -
Ansøgningsfrist
16-04-2026