Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Sygeplejerske søges til stærkt og velfungerende team i Psykiatrisk Akutmodtagelse i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Drømmer du om at  være en del af en velfungerende akutmodtagelse med høj trivsel, stærk faglighed, gode karrieremuligheder og fokus på balancen mellem arbejde og fritid? Så har vi noget særligt at tilbyde dig.

Om afsnit 2122 – hvor ingen dage er ens

Vi er en psykiatrisk åben akutmodtagelse med skadestuefunktion, et modtageafsnit med 9 senge og ansvar for centerets ECT-behandling. Afsnittet har døgnåbent og modtager patienter med svære psykiske lidelser, krisereaktioner og rusmiddelproblematikker. Indlæggelser varer op til 7 døgn, men den gennemsnitlige indlæggelsestid er kortere, hvilket skaber et højt patient flow.

Vi er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet i behandlingen af patienter og pårørende, med fokus på den akutte fase. Gennem målrettet indsats har vi forbedret arbejdsmiljøet markant – med lavt sygefravær og flotte trivselsmålinger som resultat.

Vi prioriterer balancen mellem job og fritid højt, hvilket afspejles i vagtplanlægningen, hvor der er plads til individuelle ønsker og hensyn.

Kort om afsnittet

  • Ca. 37 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere i alle aldre og med forskellig erfaring.
  • Forbedringsorienteret arbejdskultur med høj medarbejderinvolvering.
  • Fokus på faglig fordybelse, refleksion, undervisning og supervision.
  • Arbejder ud fra en kognitiv referenceramme og med ambitioner om øget recovery-orientering.
  • Tæt samarbejde i personalegruppen og tværfagligt med læger, socialsygeplejerske og socialrådgiver.
  • Stor vægt på medinddragelse, gennemsigtighed og tydelig ledelse.

Hvem er du?

  • Autoriseret sygeplejerske – gerne med erfaring fra psykiatri eller akutmodtagelse.
  • Positivt livssyn og god humor.
  • Loyal og samarbejdsorienteret.
  • Trives i en dynamisk hverdag og er omstillingsparat.
  • Nysgerrig og motiveret for udviklings- og forbedringsarbejde.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion tilpasset dine behov og erfaringer.
  • Stor indflydelse på vagtplan og arbejdstider.
  • Ugentlige undervisningsseancer og supervision.
  • Et afsnit med tydelig struktur og høj faglighed.
  • En engageret og energisk personalegruppe – både fagligt og socialt.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse d. 1. juli 2026 eller snarest muligt.

Stillingen indebærer blandede vagter med mulighed for toholdsskift. Aktuelt mest dagvagter og nattevagter. Weekendarbejde foregår i 8- eller 12-timers vagter hver anden, tredje eller fjerde weekend – efter dit ønske.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Vang Riget på telefon 21 38 28 65 eller assisterende afsnitsleder Camilla Louise Jensen på telefon 20 35 16 13 – og kig gerne forbi til en kop kaffe og rundvisning.

Vi holder til på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød.

Søg stillingen

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest torsdag den 30. april 2026.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Malene Vang Vang Riget
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    267932
  • Quick-nr.
    489842
  • Indrykningsdato
    31-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Malene Vang Vang Riget
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    267932
  • Quick-nr.
    489842
  • Indrykningsdato
    31-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til ambulant afsnit, Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm

Psykiatrisk Center Bornholm  |  Helsevej 3, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
11-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske i blandede vagter til Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
13-05-2026

Ansøgningsfrist
28-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du have indflydelse og samarbejde med gode erfarne kolleger? Afsnit 1, Psykiatrisk Center Ballerup søger sygeplejerske

Herlev og Gentofte hospital  |  Maglevænget 1, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
18-05-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til lukket intensivt afsnit 809 - Her får du plads til udvikling og et stærkt fællesskab!

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Plastikkirurgisk Afdeling – ambulatorium og operation

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026