Region Midtjylland

SAU Nordre Fælledvej AT Home

Nordre fælledvej 2, 7160 Tørring

GENOPSLAG: Specialområde Autisme i Tørring søger 1-2 vågne nattevagter

Vi skal overgå fra sovende til vågne nattevagter på vores afdelinger i Tørring. Derfor søger vi 1-2 vågne nattevagter til natarbejde og med mulighed for at supplere med aftenvagter på afdelingerne.


Vores borgere fortæller, at det er vigtigt, at du:

  • møder dem med autenticitet og som ligeværdige mennesker – ikke som “borgere”
  • er rummelig og omsorgsfuld
  • viser, at du er glad for dit arbejde, og kan se andet og mere end autismen
  • er til at stole på
  • er reflekteret og nysgerrig og har forståelse for diagnoser
  • er punktlig og lyttende, og god til at planlægge
  • har humor og kan være sjov
  • accepterer, at tingene tager tid

Hvordan ser vi os selv?
Vi er optaget af at være en bæredygtig arbejdsplads, hvor faglighed er tæt forbundet med et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os at tage godt imod nye medarbejdere og skabe trygge rammer for udvikling og læring, både for medarbejderne og de borgere, vi samarbejder med. Vi ved, at det er vigtigt at blive "klædt godt på" som ny medarbejder. Derfor er der et fastlagt introforløb, når du starter i vores afdeling. Vi har fokus på langtidsholdbare medarbejdere, som ønsker et længere arbejdsforløb i et stærkt fagligt miljø og et arbejdsmiljø, hvor vi står skulder ved skulder. Derudover er det et krav, at alle fastansatte medarbejdere gennemfører autismepilotuddannelsen, som er vores grundkursus i at arbejde med mennesker med autismediagnoser.

Hvad kan du forvente af din leder?
Vi er en arbejdsplads, der har et stærkt ledelsesfokus på at skabe god arbejdslyst. Vi praktiserer ledelse ud fra den tænkning, at god arbejdslyst og motivation drives af mening. Du vil hos os opleve en hverdag med en tydelig retning og med stor grad af tillid, inddragelse og indflydelse på, hvordan vi sammen opnår vores målsætninger. Vi er optaget af at bringe dine menneskelige og faglige ressourcer og styrker i spil samt af at understøtte din udvikling fremadrettet.

Kan du genkende dig selv i følgende?
Du trives med at arbejde alene og på skæve tidspunkter, men samtidig som en del af et team. 
Som vågen nattevagt vil dine primære ansvarsområder være:

  • At sikre et trygt og roligt miljø om natten på Tørrings matrikler
  • At tage hånd om akutte sundhedsproblematikker hos borgerne om natten
  • At understøtte, at borgerne har en hensigtsmæssig døgnrytme

Som vågen nattevagt skal du have relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund eller anden relevant erfaring. Du skal desuden have kørekort til personbil.

Det praktiske
Vi er opmærksomme på de særlige omstændigheder, der knytter sig til natarbejde, og tilbyder:

  • Fast rulleplan på 12 uger. Vi er fleksible og kan tage hensyn til den enkeltes arbejdsstruktur, så vidt det er foreneligt med de andre nattevagters arbejdsstruktur
  • Arbejdstider fra kl. 21:45 – 07:15
  • Tryghedsalarmer
  • Månedlige nattevagtsmøder med leder
  • Årligt helbredstjek

Din arbejdsplads
De 5 bo-afdelinger Kildebo, Overbygård, Kollegiet, Ndr.Fælledvej Huset og AT Home-boligerne er alle en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne. Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Tilbuddene er målrettet voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser, hvis liv yderligere kan kompliceres af komorbide lidelser. såsom diabetes, tourettes syndrom, angst, ADHD, OCD, misbrugsproblematikker, ekspressiv dysfasi, mental retardering o.a., der kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
Nuværende har vi ledige stillinger på følgende afdelinger. For mere information om dem og deres målgrupper, læs gerne her:
Kildebo: Tørring: Kildebo - Specialområde Autisme
Kollegiet: Tørring: Kollegiet Tørring - Specialområde Autisme
Ndr. Fælledvej: Tørring: Nordre Fælledvej - Specialområde Autisme

Få mere at vide
Hvis du er nysgerrig på opgaverne og vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Dan Rez Tideman – tlf. 2964 6044
  • Afdelingsleder Mette Sig Jeppesen – tlf. 4038 7077
  • Arbejdstidsplanlægger Solveig Stilling Yde – tlf. 2311 8850

Rekrutteringsproces
Der er ansøgningsfrist søndag den 19. april, og vi forventer at afholde samtaler i uge 17. Vi ønsker at du kan starte hos os pr. 1. juni eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst med din faglige organisation samt aftaler om Ny Løn. 

 

Om specialområde Autisme  
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.  

Du kan læse meget mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt og autismeplatform

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Mette Johansen
    METJO1@rm.dk
    +4524767858
  • Adresse
    Nordre fælledvej 2, 7160 Tørring
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64666
  • Quick-nr.
    489856
  • Indrykningsdato
    31-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Nordre fælledvej 2, 7160 Tørring
  • Kontaktperson
    Mette Johansen
    METJO1@rm.dk
    +4524767858
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64666
  • Quick-nr.
    489856
  • Indrykningsdato
    31-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistent med interesse for at arbejde i psykiatrien, ADA, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistent

Opslået
23-03-2026

Ansøgningsfrist
06-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistent søges til Medicinsk Afsnit 1

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
12-03-2026

Ansøgningsfrist
20-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at sætte sit præg på fremtidens psykiatri i Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistent

Opslået
31-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistent til psykiatrisk sengeafsnit S7, AFP, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistent

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
06-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kom og vær den første vågne nattevagt i Specialområde Autisme i Hinnerup!

Socialområdet  |  Stadion Alle 3, 8382 Hinnerup
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026