Region Midtjylland

Hjertesygdomme - Læger

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge i det faglige fællesskab hjertesvigt, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital i det faglige fællesskab hjertesvigt er ledig til besættelse den 1. maj 2026 eller efter aftale. 

Hjertesygdomme er en universitetsafdeling som tilbyder ambulant og stationær udredning, kontrol og behandling af hjertesygdomme på både funktions-, regions- og højtspecialiseret niveau. Afdelingen er opdelt i 4 sengeafsnit, to dagafsnit, to laboratorier, et analyseafsnit samt en række klinikker og specialambulatorier.

Hjertemedicinsk Klinik varetager dagligt mere end 200 patientkontakter fordelt på specialklinikker, akut klinik samt almen klinik. Ansøger forventes at fungere i klinikkerne på Afdeling for Hjertesygdomme med udredning, kontrol og behandling af elektive og akutte hjertepatienter. Afdelingen har landsdelsfunktion for visse behandlinger af hjertesvigt. Overlægen vil have særlig funktion inden for invasiv udredning af klapsygdom og hjertesvigt på højtspecialiseret niveau inklusive deltagelse i interne MDT-konferencer samt med samarbejdende afdelinger. Det forventes at overlægen skal indgå i avanceret vagt fra bolig i hjertesvigtsvagtlag (transplantationsvagtlag). Det forventes at ansøger har kvalifikationer indenfor transplantationsområdet. Derudover vil stillingen være med funktion indenfor generelle hjertesygdomme i Afdeling for Hjertesygdomme. Der vil i stillingen indgå særlig fagligt ledelsesansvar for den faglige del af avanceret hjertesvigtsbehandling heriblandt hjertetransplantation. Det faglige ledelsesansvar varetages sammen med den ledende overlæge for det faglige fællesskab hjertesvigt.

Overlægen forventes at deltage i forskning på afdelingen, herunder evt. at kunne fungere som vejleder for studenterprojekter, forskningsårsstuderende og ph.d.-projekter. Nye projekter og vejlederfunktioner skal godkendes af de kliniske professorer samt relevante samarbejdspartnere. 

Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:

Den medicinske ekspert

Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter. Der forventes særlig erfaring med udredning, kontrol og behandling af hjerteklapsygdom og hjertesvigt, samt der forventes særlig erfaring med invasiv hæmodynamisk undersøgelser i relation hertil.

Kommunikator

 Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling - også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk. 

 Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder 

 Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen.

 Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.

 Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger i og uden for Region Midtjylland.

Leder/administrator 

Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejderens engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.

 Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings- /sikrings-processer.   

Sundhedsfremmer 

 Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Akademiker

 Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.

 Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning

 Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger

Professionel 

 Ansøgeren skal optræde professionel.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 

Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Brian Bridal Løgstrup, Fagligt fællesskab Hjertesvigt, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital bbl@skejby.rm.dk, 4014 2493

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Brian Bridal Løgstrup
    4014 2493
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    64607
  • Quick-nr.
    489885
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Brian Bridal Løgstrup
    4014 2493
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    64607
  • Quick-nr.
    489885
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2026
På baggrund af dette job