Psyk P0 Sengeafsnit for Psykotiske lidelser
Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Fysioterapeut til Psykiatrisk afsnit 3 i Viborg
Vil du have masser af mening i hverdagen og bruge din sundhedsfaglige identitet til noget, der virkelig gør en forskel for patienterne? Hos Psykiatrisk Afsnit 3 får du mulighed for at arbejde med både akutte og længerevarende forløb for patienter med psykoselidelser samt selvskadende adfærd– og samtidig udvikle dig i et tæt samarbejde med dine kolleger.
Vi søger lige nu en fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer/uge – og vi håber, du kan begynde hurtigst muligt, så vi kan stå klar med et styrket team til en planlagt omorganisering og robustgørelse af de psykiatriske sengeafsnit i løbet af 2026. Psykiatrisk erfaring er en fordel.
Hvorfor vælge os?
Som fysioterapeut hos os bliver du en del af et tæt, tværfagligt hold, der har både hjerne, hjerte og vilje med i det daglige arbejde. Uden at blinke tør vi godt love, at du hos os finder:
- Mening i arbejdet – du gør en direkte forskel for mennesker med komplekse psykiske lidelser
- Faglig udvikling – grundig intro, onboarding, mentor, kurser og fokus på kompetenceudvikling
- Supervision – du vil sammen med kollegerne modtage supervision 2 gange månedligt
- Stærkt fællesskab – erfarne og nye kollegaer lærer af hinanden og tager beslutninger sammen
- Innovation og kreativitet – vi udfordrer vante løsninger og tænker nyt for patienternes bedste
- Fleksibilitet – du får indflydelse på vagtplanen, så arbejde og privatliv kan hænge sammen
Om Afsnit 3
På Psykiatrisk Afsnit 3 tager vi imod patienter med alle typer psykoselidelser og vi har subspeciale i selvskadende adfærd. Vi har plads til 14 patienter i alderen fra 18 år og opefter. Som noget nyt arbejder vi henimod at modtage patienter i eget afsnit, hvilket medvirker til en spændende hverdag med mange forskellige opgaver i det akutpsykiatriske, sundhedsfaglige felt.
Vi prioriterer høj faglighed og nytænkning i arbejdet med vores patienter. Vi tilbyder individuel behandling og inddrager patienten i beslutningsprocessen. Gennem et tæt tværfagligt samarbejde og fælles refleksion finder vi på tværs af afdelinger og sektorer de bedste løsninger for hver enkelt patient, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle nye metoder, der kan nedbringe brugen af tvang og forbedre behandlingsforløb.
Hvem er du?
Du trives med udfordringer og ønsker at reflektere over din og afsnittets sundhedsfaglige og miljøterapeutiske tilgang, så vi sammen står stærkt, både i mødet med den akutte patient, i de længere forløb og i udviklingen af vores afsnit.
Som fysioterapeut er du en del af plejepersonalet, og du har som kontaktperson ansvar for 3-4 patienter dagligt, hvor du har et bredt opgavefelt indenfor modtagelse af patienter, identificering af behov, deeskalering og støtte i mestringsstrategier.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig på jobbet og afsnittet? Så tøv ikke med at kontakte oversygeplejerske Mette Bøge Hoffmann på tlf. 91177608 eller mail metthf@rm.dk
På denne hjemmeside kan du læse mere om Psykiatrisk afsnit 3.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d. 15.april 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler d.16.april 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Mette Bøge Hoffmann
Mette.Hoffmann@psykiatrien.rm.dk
+4591177608 - Adresse
Søndersøparken, 1, 8800 Viborg - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
64678 - Quick-nr.
489888 - Indrykningsdato
01-04-2026 -
Ansøgningsfrist
15-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Søndersøparken, 1, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Mette Bøge Hoffmann
Mette.Hoffmann@psykiatrien.rm.dk
+4591177608 - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
64678 - Quick-nr.
489888 - Indrykningsdato
01-04-2026 -
Ansøgningsfrist
15-04-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fysioterapeut til Sclerosehospitalet i Haslev
Sclerosehospitalerne i Danmark | Ringstedvej 106B, 4690 Haslev, Danmark, 4690 Haslev
FysioterapeutOpslået
19-03-2026Ansøgningsfrist
16-04-2026 -
Social- eller sundhedsfaglige medarbejdere søges til flyverteam hos botilbuddet Pilebakken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland.
Socialområdet | Pilevej 4, 8653 Them
FysioterapeutOpslået
26-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Hjertevarm natteravn søges til natteteam hos botilbuddet Pilebakken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland.
Socialområdet | Pilevej 4, 8653 Them
FysioterapeutOpslået
26-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Sclerosehospitalet søger to fysioterapeuter til faste stillinger
Sclerosehospitalet i Ry | Klostervej 136, 8680 Ry, Danmark, 8680 Ry
FysioterapeutOpslået
27-03-2026Ansøgningsfrist
20-04-2026 -
Er du vores ny omsorgsfulde socialfaglige kollega hos Pilebakken, Specialområdet Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland?
Socialområdet | Pilevej 4, 8653 Them
FysioterapeutOpslået
26-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026