Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ergoterapeuter til faste stillinger i Fysio- og Ergoterapien, Holbæk Sygehus

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus søger ergoterapeuter til faste stillinger pr. 01.06.2026

Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og udviklingsorienteret team?

Så har du muligheden nu. Vi søger en engageret ergoterapeut, der har lyst til at indgå i et team, med opgaver inden for det geriatriske, neurologiske, medicinske og kirurgiske område.

Om os

Fysio- og Ergoterapiafdelingen yder fysioterapi, ergoterapi og diætbehandling til patienter på sygehusets sengeafsnit og ambulatorier. Vi lægger vægt på høj faglighed og har fokus på fleksible og effektive arbejdsgange. Vi bestræber os på, at de fleste medarbejdere opnår basiskompetencer, så vi kan hjælpe på tværs af teams.

Som ny medarbejder hos os tilbydes du et introduktionsforløb med mentor. Vi byder dig velkommen til en udviklingsorienteret Fysio- og Ergoterapiafdeling med mulighed for medinddragelse, spændende opgaver og kompetenceudvikling. Vi tror på, at vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø og høj trivsel.

Dine arbejdsopgaver

Som ergoterapeut er du en central del af patientforløbet, hvor du

  • Bidrager til at klarlægge patientens motoriske og processuelle dysfunktioner gennem ADL-observationer og test
  • Varetager undersøgelse og behandling af dysfagi
  • Udarbejder drikke- og spisevejledninger
  • Formidler viden til andre faggrupper og rådgiver om dysfagi
  • Vurderer genoptræningsbehov og udarbejder genoptræningsplaner

Vi har et generelt fokus på at bidrage til aktiv indlæggelse ved at fremme den rehabiliterende tilgang i forbindelse med mobilisering og -aktiviteter, samt understøtte fysisk aktivitet.

Dig som kollega

Vi søger en ergoterapeut, der:

  • Er fagligt nysgerrig, refleksiv og motiveret for faglig udvikling
  • Bidrager aktivt til at styrke den rehabiliterende tilgang i sengeafsnit
  • Trives i en omskiftelig hverdag
  • Er løsningsorienteret og bidrager aktivt for at prioritere dagens opgaver

Du har dansk autorisation som ergoterapeut

Løn og ansættelsesvilkår

Det medicinske og kirurgiske team arbejder alle årets dage i faste rul. Efter en introduktionsperiode indgår du i weekend- og helligdagsvagter.

Rehabiliteringsteamet har senvagter 2 hverdage om ugen til kl. 19.00 og du vil indgå i et rul ift. at varetage lørdagsvagter, helligdage og senvagter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 16/4-2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17

Ønskes yderligere information kontaktes overterapeut, Simone Billeschou Noer Larsen eller Ergoterapeutisk Tillidsrepræsentant, Tanja Kjøller Brandstrup

Telefon: 59 48 46 20

Yderligere information findes via vores hjemmeside: Fysio- og ergoterapien - Region Sjælland (regionsjaelland.dk) eller via vores instagramprofil: @fysergo_holbaeksygehus

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Simone Larsen
    sitr@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    050945
  • Quick-nr.
    489903
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Simone Larsen
    sitr@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    050945
  • Quick-nr.
    489903
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi søger en Ergoterapeut eller en pædagog til vores F-ACT team der dækker Køge kommune

Psykiatrien  |  Sygehusvej 25, 4600 Køge
Ergoterapeut

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026