Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Socialsygeplejerskestilling i Flexklinikken kombineret med udgående funktion

Vil du være med til at mindske ulighed i sundhed for dem, der har allermest brug for det?

Flexklinikken på Bispebjerg Hospital søger en socialsygeplejerske, der vil være med til både at løfte kvaliteten i eksisterende patientforløb og udvikle nye veje ind i sundhedsvæsenet for mennesker i social udsathed.

Hos os handler det ikke kun om den gode udskrivelse, men i lige så høj grad om den gode indlæggelse. Og om alt det, der ligger før og imellem.

 

Om stillingen

Som socialsygeplejerske i Flexklinikken får du en central rolle i arbejdet med patienter i social udsathed med komplekse somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger.

 

Stillingen er delt mellem to tæt forbundne funktioner

  • Socialsygeplejerskefunktionen på hospitalet, hvor du arbejder med at skabe trygge, værdige og sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb.
  • En opsøgende og brobyggende funktion i samarbejde med Mændenes Hjem og Reden, hvor du er med til at bringe det regionale sundhedsvæsen tættere på borgerne og sikre, at flere får adgang til relevant behandling.

Det er en nyoprettet funktion, som udvikles i tæt samarbejde med eksisterende tilbud. Opgaver, samarbejder og arbejdsgange er derfor ikke fuldt definerede på forhånd, men dem skal du være med til at udvikle.

Du skal have lyst til at være en del af et arbejde, hvor vi i praksis “asfalterer, mens vi går”.

 

Dine opgaver

Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe mere lige adgang til sundhed for en patientgruppe, der ofte falder mellem systemer.

 

Dine opgaver fordeler sig mellem to områder

1. På hospitalet: Den gode indlæggelse og udskrivelse

- Sikre trygge, værdige og fagligt stærke indlæggelser

- Støtte patienter med sociale, psykiatriske og rusmiddelrelaterede udfordringer

- Bidrage til sufficient smerte- og abstinensbehandling

- Styrke samarbejdet mellem patient og personale – også når det er svært

- Rådgive og klæde kolleger på

- Tage ansvar for den gode udskrivelse og skabe sammenhæng videre

 

2. I samarbejde med Mændenes Hjem og Reden: Behandling hvor borgeren er

- Yde sundhedsfaglig indsats i borgernes egne miljøer med fokus på at forebygge indlæggelser

- Opspore behov og igangsætte relevante behandlingsforløb

- Understøtte pleje og behandling uden for hospitalet, når det er muligt

- Bidrage til, at borgere mødes ligeværdigt i sundhedsvæsenet

- Forberede og facilitere den gode indlæggelse, når det er nødvendigt

- Skabe kontinuitet og tillid på tværs af tilbud og sektorer

 

Fælles for begge funktioner

- Arbejde tæt sammen med læge og kolleger i Flexklinikken

- Indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder

- Undervise, sparre og dele viden

- Tage aktiv del i udviklingen af funktionen og nye arbejdsgange

 

Om dig

Du er en fagligt stærk og nysgerrig sygeplejerske, der trives i komplekse og til tider uforudsigelige opgaver.

Du har en solid forståelse for sundhedsvæsenets organisering og kan navigere sikkert på tværs af sektorer. Du møder mennesker i social udsathed med respekt, nysgerrighed og tålmodighed og formår at opbygge tillidsfulde relationer – også i komplekse situationer, hvor både faglighed og menneskelig rummelighed er afgørende.

 

Vi lægger vægt på, at du:

- har solid klinisk erfaring – gerne fra somatik, psykiatri, rusmiddelbehandling eller kommune

-har erfaring med sygepleje til socialt udsatte borgere

-kan arbejde selvstændigt og skabe relationer præget af tillid og respekt

-kan arbejde anerkendende og formidle din viden tydeligt til kolleger og samarbejdspartnere

-tænker kreativt og finder pragmatiske løsninger i komplekse patientforløb

- har mod på udviklingsarbejde i en funktion uden fast facit

- bidrager til et godt arbejdsmiljø med faglig dømmekraft, engagement og humor

 

Om Flexklinikken

Flexklinikken er et tværfagligt tilbud, der arbejder for at mindske ulighed i sundhed. Vi bevæger os på tværs af sektorer og samarbejder med både hospital, kommune og civilsamfund for at skabe mere sammenhængende og tilgængelige patientforløb.

For yderligere oplysninger se  Flexklinikkens hjemmeside

 

Ansættelsesvilkår

Fast fuldtidsstilling (37 timer) med opstart 1. juni 2026 eller efter aftale.

Arbejdstid primært i dagtimer på hverdage.

Ansøgningsfrist: 19. april 2026

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Miriam Weiss på tlf. 24 20 69 46, du er meget velkommen til en uforpligtende snak og rundvisning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Miriam Weiss
    miriam.weiss@regionh.dk
    24206946
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267979
  • Quick-nr.
    489936
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Miriam Weiss
    miriam.weiss@regionh.dk
    24206946
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    267979
  • Quick-nr.
    489936
  • Indrykningsdato
    01-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk Sygeplejespecialist til Gastromedicinsk ambulatorie – Nordsjællands Hospital, Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
10-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske med infektionsmedicinsk erfaring søges til dele-stilling

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
22-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Attraktiv stilling som klinisk sygeplejespecialist til Afsnit for Lindrende Behandling

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
31-03-2026

Ansøgningsfrist
21-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske med udviklingsopgaver søges til den medicinske søjle på Akutmodtagelsen Herlev

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
24-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overblik, indflydelse og faglig ledelse – er det noget for dig? Så bliv assisterende afsnitsleder på afsnit 10, Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
09-04-2026