Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Tre 5-årige forskerdelestillinger på Nordsjællands Hospital

Tre 5-årige forskerdelestillinger på Nordsjællands Hospital

 

Nordsjællands Hospital tilbyder tre 5‑årige forskerdelestillinger med start i perioden 1. august 2026 til 1. januar 2027. Stillingerne er målrettet forskningsaktive klinikere, der ønsker at udvikle deres forskningskarriere i stærke, tværfaglige forskningsmiljøer.

 

Om hospitalets forskningsmiljøer

På Nordsjællands Hospital organiserer vi forskningsaktiviteter i forskningsklynger på tværs af specialer og afdelinger. ​Det giver mulighed for at øge synergi og sparring mellem forskere og forskningsmiljøer, giver en bedre forskningsinfrastruktur og mere forskning af høj kvalitet til gavn for patienterne. De 5 forskningsklynger på Nordsjællands Hospital er: Borgernær Sundhed & Epidemi, Diabetes & Vaskulær Sygdom, Infektion & Inflammation, Kvinde Barn Ung samt Perioperativ Behandling.

Vi har høje ambitioner på forskningsområdet på Nordsjællands Hospital. Forskningen skal være af høj faglig kvalitet, være tæt forbundet med den kliniske hverdag og målrettet skabe værdi for vores patienter gennem en stærk kobling mellem klinisk praksis og forskningsaktiviteter.

I løbet af de seneste ti år har Nordsjællands Hospital markeret sig som et forskningshospital på både regionalt, nationalt og internationalt niveau. Vi skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere, der ønsker at udvikle sig fagligt og bidrage til forskningen.

Forskerdelestillingerne spiller en central rolle i denne ambition. De giver dygtige forskere mulighed for at blive frikøbt 50 % til forskning i en femårig periode og udgør dermed et vigtigt fundament for hospitalets forskningsunderstøttelse.

 

Om stillingerne

De tre ledige stillinger er 5-årige forskerdelestillinger, hvor halvdelen af arbejdstiden er dedikeret til forskning og den anden halvdel til klinisk arbejde. Som deleforsker vil du være forankret både i en af hospitalets fem forskningsklynger og i den kliniske afdeling, hvor du bidrager til at styrke forskningsaktiviteterne og samtidig fastholder et tæt samspil med patientbehandlingen. Den ene af stillingerne er som udgangspunkt tiltænkt en forsker med professionsbachelorbaggrund, forudsat at forskningskvalifikationerne er på niveau med de øvrige ansøgere.

De fem år som deleforsker er uden mulighed for forlængelse. Stillingerne giver unik mulighed for at fordybe sig i langsigtet forskning, udvikle egne projekter og opbygge solide samarbejdsrelationer på tværs af fagområder og sektorer. Rammerne giver dig plads til at arbejde strategisk med dine forskningsmål og skabe resultater, der kan implementeres i klinisk praksis og dermed komme hospitalets patienter til gavn.

 

Om ansøgerne

Vi søger engagerede og forskningsaktive klinikere, der ønsker at videreudvikle deres forskningskarrierer i et ambitiøst og tværfagligt miljø. Man kan enten være speciallæge med ph.d.- eller dr.med.-grad eller professionsbachelor med afsluttet ph.d.-uddannelse. Det er afgørende, at der kan dokumenteres en aktiv forskningsindsats, herunder publikationer, igangværende projekter og erfaring med at drive forskning fra idéudvikling til færdiggørelse og implementering. For speciallæger indgår vurdering af de syv lægeroller som en del af ansættelsesprocessen, mens professionsbachelorer vurderes ud fra kompetencer inden for klinisk udvikling, evidensbaseret praksis, forskning, ledelse, undervisning og kvalitetsudvikling. Derudover lægger vi vægt på stærke samarbejdsevner og lysten til både at bidrage til og udvikle forskningsmiljøet i klyngen og afdelingen. Endelig skal ansøgningen være ledsaget af en anbefaling fra afdelingsledelsen, som bekræfter både den faglige opbakning og godkendelsen af forskningsplanen og det tilhørende budget.

 

Det tilbyder vi

Som deleforsker får man:

  • 50 % frikøb til forskning i 5 år
  • Adgang til stærke forskningsmiljøer og sparring
  • Støtte til bl.a. projektudvikling og ansøgninger
  • Mulighed for at opbygge og styrke tværfaglige og internationale samarbejder
  • Tæt kobling mellem klinik og forskning

 

Udvælgelseskriterier

Bedømmelsen baseres på:

  1. Videnskabelige kvalifikationer og dokumenteret forskningsaktivitet
  2. Forskningsplanens kvalitet, originalitet og kliniske relevans
  3. Sammenhæng med NOH’s forskningsklynger
  4. Kliniske og organisatoriske kompetencer
  5. Samarbejdsevner og potentiale til at styrke forskningsmiljøet
  6. Afdelingsledelsens anbefaling og godkendte forskningsplan

 

Din ansøgning

Du ansøger elektronisk via linket på denne side. Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • CV
  • Publikationsliste
  • Eksamensbevis samt relevante autorisationer
  • Anbefaling fra afdelingsledelsen
  • Forskningsplan (maksimalt 3 sider) som skal indeholde:
    1. Navn
    2. Afdeling
    3. Forskningsområde (introduktion, vidensgab og relevans for klinisk praksis)
    4. Overordnet vision (hvad vil du opnå i løbet af deleforskerstillingen) samt formål og forskningsspørgsmål
    5. Forskningsdesign og metodeovervejelser i hovedtræk
    6. Planlagte delprojekter (formål, metode, tidsramme og forventede outputs)
    7. Samarbejdspartnere og plan for udvikling af forskningsmiljø (tværfagligt/tværsektorielt, nationalt/internationalt)
    8. Publikationsplan
    9. Plan for vidensdeling og formidling
    10. Finansieringsstrategi (plan for ansøgninger)
    11. Tidsplan

                     

Ansættelsesproces

  1. Et bedømmelsesudvalg nedsat af Forskningsrådet vurderer forskningsplanens kvalitet og relevans.
  2. Kvalificerede ansøgere inviteres til samtale med afdelingsledelsen og Forskningsafdelingens ledelse.
  3. Endelig ansættelsesbeslutning træffes af den ansættende afdeling i samarbejde med forskningsafdelingens ledelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne ønskes besat løbende fra 1. august 2026 til 1. januar 2027.

 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 5. maj 2026.  Ansættelsessamtale finder sted efter aftale med den ansættende afdeling. 

 

Yderlige oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingerne, kan fås ved henvendelse til forskningschef Thea Kølsen Fischer (thea.koelsen.fischer@regionh.dk) eller til souschef Charlotte Demuth von Sydow

(charlotte.demuth.von.sydow@regionh.dk).

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Christiansen
    Charlotte.Christiansen.03@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    267990
  • Quick-nr.
    489972
  • Indrykningsdato
    07-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Charlotte Christiansen
    Charlotte.Christiansen.03@regionh.dk
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    267990
  • Quick-nr.
    489972
  • Indrykningsdato
    07-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2026
På baggrund af dette job