Region Syddanmark
J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Sygeplejerske søges til P202
Pr. 01/06-2026 eller efter aftale, søger vi en sygeplejerske til psykiatrisk sengeafsnit P202. Stillingen er på 34 timer om ugen, i dag- og nattevagter med fast arbejdsweekend hver 3. uge.
Hvem er vi?
P202 er et åbent sengeafsnit med plads til 16 indlagte patienter. Afsnittet har regionsfunktion inden for det affektive speciale og behandler således patienter både med uni – og bipolare lidelser. Vi behandler også patienter, der har andre diagnoser, f.eks. OCD, angst, somatoforme lidelser, hvilket giver muligheden for at få et bredt indblik i det psykiatriske speciale.
I forbindelse med, at Psykiatrisk afdeling Odense flytter med OUH til nye bygninger, så vil P202 i den forbindelse blive omdannet til et integreret afsnit med plads til 19 patienter i både åbne og lukkede pladser. Vi forventer, at du - som ansøger - har mod på og lyst til at arbejde med denne nye konstruktion.
Personalet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer, ergoterapeut, samt socialrådgiver i et tæt og engageret samarbejde.
Afsnittet har uddannelsesfunktion for alle ovenstående faggrupper samt specialpsykologer, og har i gennemsnit 7-9 personer under uddannelse.
Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har en personlighed, der matcher afsnittet. Vi vægter samarbejde, kommunikation og fællesskab. Det er dog et krav at du kan arbejde i alle vagtlag.
Det som gør P202 til noget særligt og til en fantastisk arbejdsplads er det gode kollegaskab, hvor der altid er tid til en god snak hvad enten den er personlig eller faglig. Hos os bliver du mødt med ordentlighed og respekt. Derudover er vi et afsnit, hvor der altid er godt humør og hvor du bliver mødt med et smil. Det vidner vores tidligere elever og studerende om, som nu er ansat i faste stillinger hos os. Så kom og vær vores nye kollega!
Vi søger en sygeplejerske som:
-
Er åben, anerkendende og direkte i sin kommunikation
-
Kan indgå i et team, arbejde selvstændigt og tage beslutninger
-
Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også i pressede og akutte situationer
-
Er god til at skabe tillid og har en troværdig og ansvarsfuld adfærd
-
Aktivt vil indgå i uddannelse af såvel elever som studerende
-
Aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, der kendetegner afsnittet
Vi tilbyder:
-
Grundig introduktion tilrettelagt efter dine kompetencer med mentorordning - og med tilkoblet kompetenceudviklingsforløb over det første års ansættelse
-
Et godt tværfagligt samarbejde
-
Erfarne og dygtige kollegaer til hjælp og sparring
-
Supervision, kognitive konferencer, sygeplejefaglig sparring og temadag
-
Mulighed for kurser og videreuddannelse
-
Et afsnit, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsæde
Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med psykiatrisk sygepleje, når man er ansat som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kolleger og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Amani Saway eller stedfortræder Marie Friis-Rasmussen tlf.: 9944 9120
Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 01/06- 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Fredag 24/04-2026, og samtaler forventes afholdt tirsdag 28/04-2026.
Du kan læse mere på: www.psykiatrienisyddanmark.dk
Psykiatrisk afdeling er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Vivi Holst Hansen
vivi.holst.hansen@rsyd.dk - Adresse
J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235531 - Quick-nr.
489985 - Indrykningsdato
07-04-2026 -
Ansøgningsfrist
24-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Vivi Holst Hansen
vivi.holst.hansen@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
235531 - Quick-nr.
489985 - Indrykningsdato
07-04-2026 -
Ansøgningsfrist
24-04-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Nattevagt til Pomonahuset
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Limosegyden 6, 5580 Nr. Aaby
SygeplejerskeOpslået
19-03-2026Ansøgningsfrist
18-04-2026 -
Vi opruster vores afsnit – bliv en del af et stærkt team i Psykoseafsnit 06/07
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Nordbanen 5, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
07-04-2026Ansøgningsfrist
22-04-2026